Bøger

Bestil bøger om sygeplejens historie og relaterede temaer gennem museet. Bemærk, at der til prisen skal lægges porto.

To sygeplejeelever læser i biblioteket på sygeplejeskolen på Frederiksberg Hospital 1967
Photo: Danish Museum of Nursing History
Bestil her

Du kan bestille bøger på linket nedenfor. 

Fragten lægges til bogens pris, og betaling foregår via netbank. 

Bestillingsformular 

Bøger om sygeplejehistoriens historie

De fleste af bøgerne fås kun på Dansk Sygeplejehistorisk Museum.

Vi talte ikke om det, men vi vidste det Sygeplejersker og sygepleje under besættelsen 1940-45

Forside af bogen Vi talte ikke om det, men vi vidste det

Gunilla Svensmark
Dansk Sygeplejehistorisk Museum 2018  

Pris: 50,- kr.  

Den tyske besættelse af Danmark 1940 til 1945 vækker fortsat fascination, og der kommer stadig nye historiske værker om forskellige aspekter af besættelsen. Her er så historien om, hvordan de 5 år blev oplevet på danske sygehuse af unge sygeplejersker og sygeplejeelever. Det var unge kvinder, de fleste af dem uden større interesse i politik, lukket inde i det minisamfund, et sygehus udgjorde den gang, hvor det meste af sundhedspersonalet havde pligt til at bo på arbejdspladsen.

Bogen bygger på omkring 50 interviews med sygeplejersker, der arbejdede som færdiguddannede sygeplejersker eller var sygeplejeelever under besættelsen. Formålet med projektet var at samle deres historier for videre forskning og formidling, inden det var for sent.

Oprindelig var målet med projektet at indsamle viden om, hvordan hverdagen på sygehusene blev påvirket af de restriktioner, der fulgte af besættelsen, men det viste sig hurtigt, at sygeplejerskerne havde oplevet langt mere end først antaget. Ud over at høre om, hvordan man kæmpede for at udføre en forsvarlig sygepleje trods mangel på sæbe, sengetøj og forbindinger, så hører vi her i detaljer også om, hvordan det var at være elev på et tidspunkt, hvor sygeplejerskeuddannelsen mange steder var mildest talt tilfældigt tilrettelagt, om arrige afdelings- og oversygeplejersker og om misbrug af eleverne som billig arbejdskraft.  

Ydermere hører vi om, hvordan sygehusene gemte jøder og modstandsfolk på flugt. Det er ikke ukendt, at det skete visse steder, men det har været langt mere udbredt, end historieskrivningen vidner om. De fleste af sygeplejerskerne i projektet var elever på det tidspunkt, og deres uddannelsesår var præget af den usikkerhed, der herskede. Ikke bare på grund af luftalarmer dag og nat, men også meget konkret i form af modstandsfolk, der bare dukkede op, skulle have en seng at sove i, og som skulle af sted til Sverige dagen efter. I hælene på dem kom ind i mellem tyske Gestapo- og danske Hipo-folk, som den unge elev måtte finde ud af at tackle helt på egen hånd i nattevagten. Eleverne betragtede sig ikke som modstandsfolk. De befandt sig bare på et sted og i en rolle, hvor det var umuligt ikke at blive involveret i større eller mindre omfang.

Endelig hører vi om besættelsens forskellige dramatiske milepæle set med unge øjne, 9. april 1940, folkestrejken, befrielsen og de store bombardementer af Nexø og Rønne kort efter befrielsen. Kort sagt, det er historien om besættelsen set fra et sygehusperspektiv af unge kvinder, der lærte at tie stille og ikke stille spørgsmål, men som udmærket vidste, hvad der foregik.

Fra opvarter til sygeplejerske: Træk af danske sygeplejerskers historie frem til år 1900

Fra opvarter til sygeplejerske: Træk af danske sygeplejerskers historie frem til år 1900Esther Petersen
Dansk Sygeplejeråd 1988
Pris: 100,00 kr.

Bogen handler om udviklingen inden for sygeplejen i Danmark i anden halvdel af 1800-tallet med hovedvægten på perioden 1876 til 1899. Det var den periode, hvor sygeplejen etablerede sig som profession i den forstand, at der her kom en gruppe kvinder, de havde gennemgik en specifik uddannelse med henblik på at pleje syge mennesker. 

Historien tager udgangspunkt i etableringen af den retning inden for sygeplejen, der blev grundlagt og formet på Københavns Kommunehospital i 1876. Her indså lægerne behovet for uddannede sygeplejersker, og derfor blev uddannelse og organisering ordnet, som de ønskede, og det blev til en speciel dansk model. På grund af sin størrelse kom Københavns Kommunehospital på grund af sit ry og sin størrelse i en årrække til at stå som den vigtigste uddannelsesinstitution for sygeplejersker og som normsætter for den danske sygeplejerskeuddannelse. 

Endelig beskrives udbredelsen af uddannelsen til resten af landet, etableringen af landsygeplejen (hjemmesygeplejen), og til sidst ses starten på sygeplejerskernes organisering med stiftelsen af Dansk Sygeplejeråd i 1899. 

Fra kald til fag: Kampen om statsautorisation

Fra kald til fag: Kampen om statsautorisation.Esther Petersen
Dansk Sygeplejeråd 1989 
Pris: 100,00 kr.

Bogen skildrer sygeplejerskernes kamp for at få etableret en tre-årig uddannelse for alle sygeplejersker og for at opnå det officielle stempel som et anerkendt fag. Her skildres også en række af de enkeltpersoner, som spillede vigtige roller, både venner og fjender.

Perioden 1899 til 1933 var en omstillingstid for det danske sundhedsvæsen, og de danske sygeplejersker, der i 1899 sluttede sig sammen i dansk Sygeplejeråd, søgte at realisere drømmen om anerkendelse og en ordentlig uddannelse. Det kunne efter deres mening kun ske med en statsligt autoriseret uddannelse på samme måde, som lægerne havde deres. Det blev opnået i 1933, da Rigsdagen vedtog Lov om autoriserede Sygeplejersker. 

Bogen er inddelt i fem hovedområder, der beskriver opbygningen af Dansk Sygeplejeråd, medlemmerne og deres baggrund, kampen for en treårig uddannelse, statsautorisationen og endelig et signalement af den danske sygeplejerskeuddannelse, som den fremstod i 1933. 

Samlet set er det en skildring af sygeplejerskernes indsats for at opnå anerkendelse af deres fag som en egentlig uddannelse, som den blev formuleret sygeplejerskernes fælles talerør, Dansk Sygeplejeråd. 

Sygeplejesagens pioner: Henny Tscherning 1853-1932

Sygeplejesagens pioner: Henny Tscherning 1853-1932Esther Petersen
Dansk Sygeplejeråd 1998 
70,00 kr.​

Henny Tscherning var blandt de første professionelt uddannede sygeplejersker på Kommunehospitalet i København og var 1899-1927 formand for Dansk Sygeplejeråd.

Da hun i 1878 søgte ind som sygeplejerske på Københavns Kommunehospital, gik hun mod tidens normer. Det vakte opsigt, at en ung pige fra det bedre borgerskab valgte lønnet arbejde uden for hjemmet, og så oven i købet en så ringeagtet gerning, som sygeplejen var dengang. 

Næsten et kvart århundrede senere viste hun igen sin ukonventionelle handlekraft ved som 46-årig, og på det tidspunkt veletableret som overlægefrue og med mindre børn, at stille op til formandsvalget i et nystiftede Dansk Sygeplejeråd. På det personlige plan havde det en høj pris, idet hun i 1906 blev skilt og måtte forlade hjemmet og fire børn. Ikke desto mindre fortsatte hun sit virke som formand for de danske sygeplejersker. 

Af sin samtid blev hun karakteriseret som Danmarks Florence Nightingale og var højt respekteret for sit virke. Men hvem var hun? Esther Petersen har skrevet et levende og dybdeborende portræt af en af de mest betydningsfulde – og mest ukendte - pionerer i dansk sygepleje. 

Over grænser: Om danske sygeplejerskers arbejde og studier i udlandet 1899-1940

Over grænser: Om danske sygeplejerskers arbejde og studier i udlandet 1899-1940Esther Petersen
Dansk Sygeplejeråd 1990 
100,00 kr.

Man kan dårligt tale om sygepleje uden tillige at tale om internationale relationer. Sygeplejen er af universel karakter, og den overskrider nationale grænser i sit virkefelt. 

Bogen beskriver danske sygeplejerskers internationale engagement og rejselyst helt fra den første start. Den bygger på tidsskriftartikler og ikke mindst rejsebreve fra de mange sygeplejersker, der rejste ud for at uddanne sig og arbejde uden for landets grænser.

Bogen falder i tre dele: Den første dækker perioden frem til 1. verdenskrig og beskriver forskellige studieerfaringer og "den danske arbejdsplads" i Belgien på dr. Depages klinik i Bruxelles. Den anden om danske sygeplejerskers arbejde under krigene på Balkan og andre steder i Europa og Rusland i årene 1912 til 1919. Den sidste del handler om mellemkrigstiden, hvor den uddannelsesmæssige udvikling beskrives. En vigtig udenlandsk arbejdsplads var her Dansk Sygeplejeråds Bureau i Paris.

Derudover er beskrevet danske sygeplejerskers indsats i den finske vinterkrig 1939-40, der er skildret gennem hjemsendte artikler. 

Fem svaner i flok: Sygeplejerskers Samarbejde i Norden 1920-1995

Fem svaner i flok: Sygeplejerskers Samarbejde i Norden 1920-1995Nete Balslev Wingender
Dansk Sygeplejeråd 1995
Engelsk resume. 
Pris: 100,00 kr.  

Sygeplejerskers Samarbejde i Norden repræsenterer i dag 250.000 sygeplejersker i Danmark, Norge, Sverige, Finland og Island. Bogen fortæller om 75 års nordisk samarbejde om udvikling af fagets identitet, uddannelsen og forskning og ikke mindst om det seje træk for forbedrede løn- og arbejdsforhold.

Denne bog handler om det nordiske sygeplejerskesamarbejde gennem 75 år. Sygeplejerskernes Samarbejde i norden (SSN) blev oprettet som et forum for inspiration og fælles drøftelser ved et stort møde i 1920 i København. Primus motor var var tidens markante kvinder fra de nationale sygeplejerskeorganisationer. Det er disse pionerer og deres efterfølgere, der har tegnet SSN udadtil, og som i bogen komemr til orde gennem deres egne udtalelser. 

Bogen om SSN er bygget tematisk op. Den indledes med det historiske fællesmøde i København i 1920, og efterfølgende beskrives organisationsstruktur og målsætning, samt diskussionerne om fagets identitet. 

De efterfølgende kapitler handler om SSN's mærkesager, uddannelsesspørgsmålet, sygeplejeforskning, løn- og arbejdsforhold. Afslutningsvis rettes blikket mod SSN's relationer til organisationer uden for Norden og dermed mod det internationale perspektiv i det nordiske samarbejde. Det giver et klart billede af værdien af et stærkt nordisk samarbejde, når de fælles nordiske rødder i velfærdssamfundet og menneskesynet skal hævdes i større europæiske og internationale sammenhænge.   

Diakonisser i dansk sygepleje

Diakonisser i dansk sygeplejeDagmar Bork
Dansk Sygeplejeråd 1997 
Pris: 70,00 kr.

Bogen giver et historisk tilbageblik på diakonissernes liv og virke i årene 1863-1997 og udgør et vigtigt element i historieskrivningen, da en stor del af diakonissernes virke omhandlede sygepleje. Den første faglærte sygepleje i Danmark så nemlig dagens lys med etableringen af Den Danske Diakonissestiftelse i 1863.

Bogen fortæller om diakonisserne fra Den Danske Diakonissestiftelse og deres hospital på Frederiksberg, Sankt Lukasstiftelsen og Sankt Lukasstiftelsens hospital i Hellerup og Kolonien Filadelfia i Dianalund. Det gøres ud fra tre vigtige hjørnestene i deres liv, nemlig hospital, moderhus og kirke - men vægten er lagt på sygeplejen. 

Dertil kommer en lang række tjenestesteder uden for stiftelserne, hvor søstrene har varetaget sygeplejen på store og små sygehuse i provinsen og i landsygeplejen, der var datidens hjemmesygepleje.

Diakonissernes virke var betydeligt allerede i slutningen af 1800-tallet, og det voksede i betydning frem mod 1940'erne, hvor søstertallet kulminerede med omkring 700 diakonisser. Herefter begyndte tilgangen til diakonissehusene at dale i takt med bedre uddannelsesmuligheder for kvinder. 

Sygeplejen og højskolen 1927-1981: Sygeplejeforskolen i folkehøjskolen

Sygeplejen og højskolen 1927-1981: Sygeplejeforskolen i folkehøjskolen Inger Gøtzsche
Dansk Sygeplejeråd 1996 
Pris: 70,00 kr.

Bogen beskriver etableringen af sygeplejeforskolen i højskolesystemet, der var en del af sygeplejerskeuddannelsen fra 1927 til 1981, der startede med Testrup Højskole, der blev etableret af Dansk Sygeplejeråd for at ruste vordende sygeplejeelever til de tre års uddannelse - og som sluttede med lukningen af Rødkilde Højskole på Møn i 1981. 

I perioden 1927 til 1981 var der sygeplejeforskole på i alt 10 højskoler i hele landet. Med uddannelsesreformen i 1956 blev forskolen en obligatorisk del af sygeplejerskeuddannelsen, og flere sygeplejeskoler valgte at lade de fem måneders forskole foregå på en af højskolerne. 

Det specielle samarbejde mellem sygeplejen og folkehøjskolen stillede krav til begge parter, der gav frugtbare gevinster, men også bød på udfordringer og i stigende grav problemer, der til sidst skabte for store konflikter mellem sygeplejerskeuddannelsens kontante krav og højskolens værdier. 

Bogen bygger på forfatterens kandidatspeciale, efter at hun i en alder af 83 blev cand.phil. i historie.

Køn, kald og kompetencer ​Diakonissestiftelsens kvindefællesskab og omsorgsuddannelser 1863-1955

Køn, kald og kompetencer ​Diakonissestiftelsens kvindefællesskab og omsorgsuddannelser 1863-1955Susanne Malchau Dietz
Nyt Nordisk Forlag 2013
Pris: 50,- kr.  

Køn, kald og kompetencer er den første videnskabelige beskrivelse af alle de kvinder, der har gået gennem døren til Diakonissestiftelsen for at fuldbyrde kaldet til at blive diakonisse. Det er historien om kvinder, der ville noget med deres liv, men også om dem der måtte sande, at kaldet ikke holdt.

Vi får et samlet billede af disse diakonisser gennem årene, og vi kommer tæt ind på nogle af dem gennem deres breve og levnedsbeskrivelser.

Bogen er derudover også historien om den faglærte sygeplejes oprindelse og udvikling, og det er historien om den private filantropi, der blev afløst af nutidens velfærdsinstitutioner. 

Kærlighed er tjeneste: Søster Benedicte Ramsing - en biografi

Kærlighed er tjeneste: Søster Benedicte Ramsing - en biografiSusanne Malchau
Dansk Sygeplejeråd 1998 
Med engelsk resumé
Pris: 100,00 kr.

Søster Benedicte var en markant person i dans sygepleje og ordensliv. Bogen er en historisk biografi om søster Benedictes to store livsværk: Som forstanderinde for Sct. Joseph sygeplejeskole udviklede hun en skelsættende uddannelsesplan, og som generalpriorinde for Sct. Joseph Søstrenes Ordenssamfund førte hun ordenen gennem en radikal fornyelse som følge af det andet Vatikankoncils dekreter. 

Søster Benedicte var en stærk, intelligent og magtfuld personlighed, som hele livet udviste en jernvilje til at gennemføre det, hun satte sig for. De valg, hun tog i sit liv, medførte på den ene side personlige dilemmaer, og på en anden side gav de hende også muligheder inden for sygepleje og søsterliv. 

Det er en historisk biografi af mennesket og kulturpersonen søster Benedicte, hvor hendes værk inden for sygepleje og søsterorden analyseres og sættes i perspektiv til tidens strømninger. 

Et liv i kamp & kærlighed. Om sygeplejerske Elna Hiort-Lorenzen

Et liv i kamp & kærlighed. Om sygeplejerske Elna Hiort-Lorenzen Ole Sohn
Dansk Sygeplejeråd 1993
Pris: 100,00 kr.

Elna-Hiort-Lorenzens liv har været præget af eventyr, spænding, dramatik og ulykkelig kærlighed. Som ung rejste hun i 1920'erne til Chile for at arbejde på et børnehospital, hvor den stor fattigdom og udnyttelse skærpede hendes politiske bevidsthed. Da hun vendte hjem, var nazismen i fremmarch, og hun så kommunismen som et bolværk mod denne udvikling og meldte sig ind i partiet.

Hun engagerede sig aktivt i Dansk Sygeplejeråd og blev hurtigt leder at oppositionen. men i kraft af sin personlighed blev hun siden indvalgt i ledelsen, hvor hun sad i mange år. 

Politisk var hun med i det de antifascistiske arbejde. Men livet som indsats rejste hun som illegal kurér i Tyskland og Polen for at redde antifascister fra nazisterne. Det politiske arbejde førte hende sammen med det kommunistiske folketingsmedlem Arne Munch-Petersen, og sammen rejste de Moskva. I sommeren 1937 blev de arresteret, anklaget for spionage. Hun kom hjem igen og gik ind i modstandsbevægelsen under Danmarks besættelsen. Han kom aldrig hjem.

Landsygeplejens historie 1863-1910

Landsygeplejens historie 1863-1910Inger Clausen, Vibeke Larsen, Erik Lund-Jensen, Karin Müller
Dansk Sygeplejeråd1999
Pris: 70,00 kr.

Historien om landsygeplejen – dvs. sygepleje i private hjem, er historien om dens fremkomst, udvikling, organisering og professionalisering. Det er en beskrivelse af hændelser og sammenhænge i perioden fra 1863, hvor Diakonissestiftelsen blev etableret, frem til 1910, hvor der blev gjort status på landsygeplejen på en filantropisk international kongres i København.

I denne periode søgte repræsentanter for den religiøse og den verdslige sygepleje at få indført sygepleje i hjemmene. Denne form for sygepleje havde mange betegnelser, men overordnet blev anvendt betegnelsen "landsygepleje" for den sygepleje, der foregik i hjemmene uden for København. 

Tidens samfundsmæssige ændringer med industrialisering, nye familiemønstre og medicinens udvikling betød, at professionel sygepleje blev et tema, som i stigende grad optog organisationer og enkeltpersoner. Før 1863 var sygepleje i hjemmet noget, som blev foretaget af familiens kvinder, men efterhånden som uddannelse af sygeplejersker kom på dagsordenen, udviklede sygepleje sig fra ren hospitalssygepleje til også at omfatte plejen i hjemmene. Først i København og med tiden også på landet. 

De forskellige aktører, Diakonissestiftelsen, de ikke-religiøse pionerer indenfor landsygeplejen, lokale sygeplejeforeninger og Røde Kors var med til at forme den moderne hjemmesygeplejerske.  

Sygeplejersker i en provins: Træk af sygeplejens historie og professionalisering i Esbjerg i årene 1890-1925

Sygeplejersker i en provins: Træk af sygeplejens historie og professionalisering i Esbjerg i årene 1890-1925Aja Høy-Nielsen
Dansk Sygeplejeråd 1999
Pris: 70,00 kr.

Bogen tegner et grundigt billede af sygeplejens historie og professionalisering i Esbjerg i årene 1890-1925.

En af de centrale personer i bogen er oversygeplejerske Karen Johanne Nielsen, som blev en fremtrædende eksponent for sygeplejens professionalisering. Hun var dybt engageret i fagpolitik indenfor Dansk Sygeplejeråd og var bl.a. med til stifte Foreningen af Provinssygeplejersker. Desuden giver bogen et indblik i, hvordan Dansk Sygeplejeråds love og regler i denne periode fik betydning i praksis. 

I bogen gives et billede af sygeplejeforholdene i Esbjerg og omegn. De forskelige grupper af sygeplejersker er kortlagt, og der tegnes et billede af såvel landsygeplejen (hjemmesygeplejen), Esbjerg Sygehus, Sct. Joseph Hospital, Spangsbjerg Tuberkulosesanatorium, samt privatsygeplejen, der i de tidlige år var virkefelt for både uddannede sygeplejersker og ufaglærte kvinder. 

Sygeplejersken i kunsten

Sygeplejersken i kunstenMogens Eilertsen
Dansk Sygeplejeråd 1999
Pris: 50,00 kr.

Danske kunstnere viser os, hvordan vi har opfattet sygdom, patienter og sygeplejersker gennem de sidste 100 år. År 1900 ser vi socialrealistiske skildringer af fattigdom og arbejdsulykker.

Sygeplejersken er rank og myndig, i lang kjole med forklæde. I mellemkrigstiden afløses hun af den romantiske sygeplejerske med højhælede sko, eller som i Cavlings romaner, med dådyrøjne og trutmund.

I dag vises sygeplejerske og patient som politiske aktører, og arbejdsvilkår og lønkamp er i centrum. Vi møder den fem-armede sygeplejerske på arbejde, mens patienten med slanger og forbindinger er det passive offer for sundhedssystemets problemer. 

Firkløveret og ildsjælene. Dansk Sygeplejeråds historie 1899-1999

Firkløveret og ildsjælene. Dansk Sygeplejeråds historie 1899-1999Nete Balslev Wingender
Dansk Sygeplejeråd 1999
2 bind
Pris: 275,00 kr.

Hovedtemaet er Dansk Sygeplejeråds historie. Men det er også kvindehistorie gennem fire generationer, og historien om mange forskellige magtkampe: sygeplejerskerne indbyrdes, mellem læger og sygeplejersker, om løn, uddannelse og anerkendelse.

Værket er inddelt i tre epoker. Den første fra 1899-1933 handler om stiftelsen af DSR. Den anden epoke fra 1933-1959 beskriver spændingsfeltet mellem tradition og forandring. I den tredje epoke fra 1959 – 1999 beskrives DSR’s kamp for at blive en fagforening med forhandlingsret for alle sygeplejersker og videreførelsen af kampen for en bedre uddannelse.

The four-leaf clover and the fiery souls: The history of the Danish Nurses' Organization 1899-1999

The four-leaf clover and the fiery souls: The history of the Danish Nurses' Organization 1899-1999Nete Balslev Wingender
Translated by Uzi Frank
The Danish Nurses' Organization 1999
English summary of Nete Balslev Wingender: Firkløveret og ildsjælene, Dansk Sygeplejeråds historie 1899-1999.
Price: 145,00 kr. 

The main theme is the history of the Danish Nurses' Organization (DNO). But it is also women's history through four generations, and the story of many different power struggles: nurses against nurses, doctors against nurses, and the struggle for decent pay, education and recognition.

The work is divided into three eras. The first from 1899-1933 is about the founding of DNO. The second era from 1933-1959 describes the tension between tradition and change. In the third epoch fra 1959 - 1999 we hear of DNO's struggle to become a trade union to bargain for all nurses and the continuation of the struggle for a better education.

Dansk sygeplejefaglig bibliografi 1863-1933

Dansk sygeplejefaglig bibliografi 1863-1933Ina Slott
Dansk Sygeplejeråd 1988
Pris: 50,00 kr.

Bogen indeholder en oversigt over al litteratur om sygepleje, bøger, småtryk og tidsskrifter trykt i Danmark i perioden 1863 til 1933, året hvor sygeplejerskerne opnåede statsautorisation. Avisartikler er ikke medtaget, med mindre de er gengivet som tidsskriftartikel.  

Frem til ca. 1901, hvor Tidsskrift for Sygepleje begyndte at udkomme,  findes beskrivelserne af sygeplejens udvikling spredt i mange forskellige udgivelser, bøger, småtryk, tidsskrifter etc. 

Det er derfor værdifuldt, at denne bibliografi samler den relevante litteratur om sygeplejen som fag, undervisningsmateriale og biografisk litteratur om sygeplejersker.  

Dansk Sygeplejehistorisk Museum: En præsentationsbog

Dansk Sygeplejehistorisk Museum: En præsentationsbogInger-Marie Børgesen
Dansk Sygeplejehistorisk Museum 2002
91 sider. 50,00 kr.

Bogen om museets faste udstilling, tankerne bag og samspillet med de historiske bygninger. Den giver indblik i de mange års forskning og indsamling, der førte frem til verdens første museum for sygeplejens historie.

I klip fortælles om uniformens historie og om sygeplejerskernes kamp for retten til at bo uden for sygehuset – og endda gifte sig.

Udviklingen fra 1700-tallets sygehuse for fattigfolk frem til dagens moderne sygehus fortælles med udgangspunkt i Kolding bys historie. 

Women Religious and Nursing in the Renaissance. The Daughters of Charity and the Professionalization of Nursing

Women Religious and Nursing in the Renaissance. The Daughters of Charity and the Professionalization of NursingSusanne Malchau Dietz
Danish Museum of Nursing History  2011.
Price: 70,00 kr.

The background to monasticism and the reforms the religious life underwent as a result of the Reformation and the Counter-Reformation in the sixteenth century. From there, the focus shifts to seventeen century France and the first and most famous of the nursing congregations, The Filles de la Charité - the daughters of Charity. The founding and organization of the congregation is outlined, as well as the the sisters' training and active ministry in nursing up to c. 1645. 

The tradition they established would centuries later inspire one of the great reformers of nursing, Florence Nightingale.

An epilogue gives the reader a brief overview of Catholic nursing congregations in Denmark in the last century with particular attention given to the French nursing congregations of the Sisters of St Joseph of Chambéry and the Daughters of Charity, in Denmark known as the St. Vincent Sisters. 

Nursing & History Proceedings First Danish History of Nursing Conference

Nursing & History Proceedings First Danish History of Nursing ConferenceEdited by Susanne Malchau Dietz
Danish Museum of Nursing History 2009
Price: 50.00 kr.

I 2007 markerede Dansk Sygeplejehistorisk Selskab sin 10 års fødselsdag ved at arrangere den første danske sygeplejehistoriske konference, sammen med Dansk Sygeplejehistorisk Museum. Bogen indeholder oplæg fra de to dages konference.

In 2007, the Danish Society of the History of Nursing marked its 10 year anniversary with the first Danish conference on the history of nursing, the conference was held in collaboration with the Danish Museum of Nursing History. The book contains the papers from the two day conference. 

600 kvinder og en mand - sygeplejersker på frimærkerne

600 kvinder og en mand - sygeplejersker på frimærkerneSusanne Stevnhoved
Dansk Sygeplejehistorisk Museum 2004
Pris: 50,00 kr.

Sygeplejersker ses på frimærker fra hele verden. Udover at være betalingsmidler er frimærkerne også officielle plakater, der viser statens ansigt udadtil. Derfor fortæller de både sygeplejehistorie, kvindehistorie, fagforeningshistorie, socialhistorie, medicin-historie, dragthistorie og nationalhistorie.

Men de fortæller også om helte, pionerer og martyrer fra dengang helte var nogen, der satte livet på spil for andre. Udgangspunktet er Sygeplejemuseets samling på over 600 frimærker med sygeplejersker - heraf kun et med en mandlig sygeplejerske.  

600 women and one man – nurses on stamps

600 women and one man – nurses on stampsSusanne Stevnhoved
Dansk Sygeplejehistorisk Museum 2004
pris: 50,00 kr.

What is the real point behind featuring nurses on stamps? Stamps are not only a practical means of payment, but also serve as small posters that each communicate a message - printed in enormous quantities. The letters paid for by the stamps carry information, and so do the stamps themselves.

These stamps contribute to the way each individual country is perceived by the world at large - and the motif, the occasion and the artistic design are all important considerations.

They also recount the the stories of heroines, pioneers and martyrs from the time when these were people who actually put their lives at risk for the benefit of others. 

Grænseløs sygepleje: Begivenheder og beretninger om sygeplejen og sygeplejersker i Sønderjylland og Sydslesvig gennem 100 år

Grænseløs sygepleje: Begivenheder og beretninger om sygeplejen og sygeplejersker i Sønderjylland og Sydslesvig gennem 100 årDansk Sygeplejeråd
Sønderjyllands Amtskreds 1999
Pris: 60,00 kr.

Bogen er et tilbageblik over dele af sundhedsvæsenet og sygeplejen i grænseegnen Sønderjylland og Sydslesvig gennem et århundrede. Gennem levnedsskildringer, sygeplejeberetninger og -beskrivelser af vilkår og begivenheder giver det et billede af det fundament, sygeplejen hviler på i Sønderjylland. 

Krige, flygtningestrømme og grænseændringer har i perioder givet dramatiske arbejdsvilkår for sygeplejerskerne, men også fra hverdagen på sygehusene og i hjemmesygeplejen er der mange spændende historier.

Beretningerne er underbygget af en stor mængde fotografier. 

Sygepleje i gamle dage. En sygeplejerske ser tilbage

Sygepleje i gamle dage. En sygeplejerske ser tilbageElse Pedersen
Lysias 2008.
Pris: 30,00 kr.

"Vi kunne gå fra skolestuen tilbage til afdelingen og kunne som regel få det teoretiske stof til at passe på en eller flere af vore patienter. Og netop denne vekselvirkning mellem teori og praksis gav særdeles god øvelse og erfaring i at vurdere patienter":

Else Pedersen fortæller i sin erindringsbog levende og medrivende om sygeplejen i Danmark fra 1950'erne og fremefter. Det er et historisk dokument om dengang, sygepleje var et håndværk og ikke en akademisk uddannelse. 

Bogen skildrer Else Pedersen ophold på sygeplejehøjskolen i 1949-50 og den efterfølgende start som sygeplejeelev på et unavngivet provinssygehus. Det var en uddannelse med 48-timers arbejdsuge og teoriundervisning i fritiden. Efter den treårige uddannelse skulle hun supplere psykiatri og obstetrik.

Som helt færdiguddannet landede Else Pedersen på en medicinsk afdeling, og hun endte sit lange arbejdsliv som afdelingssygeplejerske og til sidst som aftensygeplejerske på et plejehjem. Bogen beskriver i fine detaljer om den praktiske sygepleje, om det kollegiale netværk og om glæden over sit fag. 

Hospitaler og Sygehuse i Kolding

Hospitaler og Sygehuse i KoldingRed. Poul Sørensen, Ib Lunddorff Jensen, Knud Moseholm, Aksel Nellemann.
Konrad Jørgensens Bogtrykkeri A/S 1980
Pris: 50,00 kr.

Bogen er et jubilæumsskrift for Kolding By- og Amtssygehus i Sct. Jørgensgade, der blev taget i brug i 1880. Sygehuset afløste det gamle Sct. Jørgenshospital i Hospitalsgade. Det var frygtet af befolkningen, for forholdene var meget primitive med 29 senge, to latriner, og lægeværelset fungerede også som operationsstue. 

Det nye sygehus i 1880 var topmoderne med plads til 44 patienter, og tilliden til at lade sig indlægge blev ret hurtigt etableret, især da sygehuset blev udvidet med en epidemiafdeling i 1896. Sygehuset fik stor betydning for sundhedstilstanden på Koldingegnen, og det blev forløberen for det nuværende Kolding Sygehus, der blev indviet i 1975 på Dyrehavegårds jorder.

Det er det sygehus, der i disse år igen er under ombygning til supersygehus. 

Ind i faget: Sygeplejersker fortæller

Ind i faget: Sygeplejersker fortællerRedigeret af Kirsten Folke Harrits, Ditte Scharnberg, tegninger af Claus Seidel
Dansk Sygeplejeråd. Århus Amtskreds 2001
pris: 50,00 kr.

27 sygeplejersker har i projekt Omkring en Seng i et samarbejde mellem Dansk Sygeplejeråd Århus Amtskreds og Åstedet - arkiv og kulturværksted fortalt eller skrevet om deres liv i faget og om veje ind i det.

Fortællerne har forskellige aldre, forskellige baggrunde og har haft eller har forskellige arbejdsliv. Bogen giver derfor et facetteret billede af forhold i faget fra 1930erne til i dag, og den rejser spørgsmål til fagets udvikling fremover.

Læs også artiklen "Omkring en seng" i Sygeplejersken nr. 52 1999     

Med Mod, Tålmod og Kræfter. Om forstanderinde frk. Eli Magnussen

Med Mod, Tålmod og Kræfter. Om forstanderinde frk. Eli Magnussen Jan Magnussen
Forlaget Magnus B. 2014
Pris: kr. 100,-

Eli Magnussen (1901-1993) var en af dansk sygeplejes vigtigste pionerer. Stadig husket af mange fra hendes tid 1955-70 som forstanderinde for Sundhedsstyrelsens sygeplejeafdeling.

Bogens forfatter er Eli Magnussens nevø Jan, som fra sin barndom var dybt fascineret af sin begavede faster. Han har på grundlag af hendes efterladte papirer, breve, dagbøger og rejseberetninger sat en mosaik sammen, hvor han lader fasteren fortælle om fire perioder i sit liv: 

Hendes uddannelses- og dannelsesår, tiden som forstanderinde ved Rigshospitalet fra 1932 og tilforordnet Sundhedsstyrelsen i sygeplejesager fra 1938, hendes arrestation af Gestapo og internering i Frøslevlejren i 1944 for deltagelse i modstandsbevægelsen, samt hendes omfattende internationale arbejde, da hun 1950-52 var ”nursing advisor” ved FN’s sundhedsorganisation WHO’s regionalkontor i Alexandria, Egypten.

Med sygeplejen rundt i verden

Med sygeplejen rundt i verdenHelga Dragsted, redigeret af Else-Marie Poulsen
Esbjerg Byhistoriske Arkiv 1998
Pris: 70,00 kr.

Erindringer om et liv som sygeplejerske ude i verden og hjemme i Danmark i tiden 1940-1981. Efter krigen arbejdede Helga Dragsted i tyske flygtningelejre, som ledsager for emigrerende flygtninge til Australien og ved Den Danske Brigade i Oldenburg.

Fra 1952-1981 var hun skolesundhedsplejerske i Esbjerg, Det var en tid med store forandringer i det danske samfund, fra efterkrigstidens sociale nød, husvildebarakker og skolebespisning til 1960’ernes økonomiske opgangstider. 

Undervejs nåede hun også to års tjeneste ved Red Barnets spedalskhedsarbejde i Indien i1963-65, og i Zaire i ved Dansk Røde Kors Hospitals børneklinik i Kinshasa 1969-71.