Kliniske retningslinjer

Hvad er en klinisk retningslinje og hvordan udarbejdes den? Og hvad er forskellen på kliniske retningslinjer fra Sundhedsstyrelsen og Center for Kliniske Retningslinjer?

Kliniske retningslinjer er et vigtigt arbejdsredskab, der sikrer ensartede og kvalitetsbaserede behandlingstilbud.  De kliniske retningslinjer bygger bro mellem klinisk praksis og forskning, og gør det lettere for de kliniske sygeplejersker at følge de bedste anbefalinger i plejen af den enkelte patient.

 

Hvem udarbejder de kliniske retningslinjer?

I 2008 blev Center for Kliniske Retningslinjer etableret ud fra et behov for national koordination af arbejdet med kliniske retningslinjer. Der blev iværksat initiativer, der kunne øge kvaliteten af de kliniske retningslinjer samt samle kræfterne for udvikling af retningslinjer, der følges op af national udbredelse. 

I 2013 påbegyndte Sundhedsstyrelsen et arbejde med at udvlikle ca. 50 nationale kliniske retningslinjer for at sikre ensartede behandlingstilbud af høj faglig kvalitet på tværs af landet. Der er stor forskel på, hvordan de to instanser organiserer arbejdet omkring udarbejdelse af retningslinjer.

 

Center for Kliniske Retningslinjer

Når der i dag bliver udarbejdet en klinisk retningslinje på Center for Kliniske Retningslinjer, har en af Danmarks ca. 200 sygeplejersker med en ph.d.-grad ofte været med til at udvikle og bedømme den. Siden centrets oprettelse i 2008 er 56 kliniske retningslinjer blevet godkendt og 38 på vej. Retningslinjerne bliver revideret hvert femte år.

Kommunerne skal med

Kommunernes Landsforening og Sundhedskartellet, heriblandt Dansk Sygeplejeråd, har i et fælles projekt samarbejdet med de 10 kommuner om at udvikle og implementere fire kliniske retningslinjer målrettet indsatser på det kommunale sundhedsområde: ”Identifikation af spisevanskeligheder hos apopleksiramte”, ”Målsætning i rehabilitering”, ”Forebyggelse af indlæggelse pga. luftvejsinfektion” og ”Tidlig identifikation af palliative behov”.

For de kommuner, der ønsker at indføre kliniske retningslinjer, er der udviklet tre skræddersyede kursustilbud.

 

Sundhedsstyrelsens nationale kliniske retningslinjer

Sundhedsstyrelsen udarbejder i disse år ca. 50 nationale kliniske retningslinjer (NKR), der skal sikre ensartede behandlingstilbud af høj faglig kvalitet på tværs af landet. De nationale kliniske retningslinjer er systematisk udarbejdede, faglige anbefalinger, der kan bruges som beslutningsstøtte af sundhedspersonale. Retningslinjerne behandler udvalgte aspekter af diagnostik, behandling, pleje og rehabilitering for konkrete patientgrupper, hvor der er fundet særlig anledning til at afdække evidensen. 

Retningslinjerne er baseret på videnskabelig evidens og den bedste praksis, og formålet er at understøtte en ensartet indsats på tværs af kommuner, regioner og praksissektoren – uanset hvor i landet patienten bor.  

Opgaven varetages af Sundhedsstyrelsen i samarbejde med eksperter på de specifikke områder. Retningslinjerne offentliggøres løbende på Sundhedsstyrelsens hjemmeside, og de sidste forventes at være færdige medio 2016.

 

Hvordan udarbejdes en klinisk retningslinje?

Forskellen på Sundhedsstyrelsens og Center for Kliniske Retningslinjers kliniske retningslinjer er antallet af forskningsspørgsmål, PICO-spørgsmål. Sundhedsstyrelsens retningslinjer har op til 10-15 spørgsmål, hvor Center for Kliniske Retningslinjer typisk har mellem 1-3 spørgsmål, derfor bliver de populært kaldt ”de store” og ”de små” retningslinjer. Der er stor forskel på, hvordan de to instanser organiserer arbejdet omkring udarbejdelse af retningslinjer:

Title

Sundhedsstyrelsens nationale kliniske retningslinjer:

Et nationalt udvalg rådgiver Sundhedsstyrelsen om principper og kriterier for valg af emner og anvendte metoder. Hver retningslinje har en NKR-arbejdsgruppe bestående af 5-10 medlemmer, som er udpeget af de relevante videnskabelige selskaber, samt en referencegruppe udpeget af regioner, kommuner, Patientforeningen og andre relevante interessenter på området. Et sekretariat i Sundhedsstyrelsen betjener arbejdsgrupperne, og Sundhedsstyrelsen aflønner de fagfolk, som medvirker. Sundhedsstyrelsen har udgivet en metodehåndbog:  "Model for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer".

Center for Kliniske Retningslinjers kliniske retningslinjer:

Fagfolk står selv for at udarbejde kliniske retningslinjer i samarbejde med en vejleder, som Center for Kliniske Retningslinjer udpeger. Centret står for at uddanne vejledere og bedømmere. Bedømmerne varetager det eksterne bedømmelsesniveau i bedømmelsesproceduren, som er den samme metode, som Sundhedsstyrelsen bruger. Læs mere

Behandlingsvejledninger kontra kliniske retningslinjer:

Faglige og videnskabelige selskaber, kommuner og regioner kan udarbejde behandlingsvejledninger, som enten er monofaglige eller tværfaglige vejledninger for et behandlingsforløb. De bygger på evidens men også på konsensus om best practice. Behandlingsvejledninger kan komplementere og supplere de kliniske retningslinjer. Forskellen på behandlingsvejledninger og kliniske retningslinjer er, at kliniske retningslinjer udelukkende er baseret på PICO-spørgsmål på områder, hvor der er evidens, og de bliver bedømt efter det internationalt anerkendte AGREE-instrument (appraisal of guidelines for research & evaluation).