WHO: Unge drikker mindre – men fortsat for meget

Stort fald i forekomsten af regelmæssigt og risikabelt forbrug af alkohol i de nordeuropæiske lande viser, at samordnede indsatser på nationalt og regionalt plan kan have stor indflydelse på unges drikkeadfærd.

Oprettet: 01.10.2018
Henrik Boesen
Illustation: Istock

En netop udsendt WHO-rapport om unge europæeres alkoholvaner (”Adolescent alcohol-related behaviours: trends and inequalities in the WHO European Region, 2002–2014”) giver ny viden om unges alkoholforbrug. Rapportens data er indsamlet gennem de seneste 12 år.

Rapporten viser, at alkoholforbruget er faldet blandt unge i Europa, men på trods af nedgangen forbliver forbruget stadigvæk højt, og dette anses for fortsat at være et stort folkesundhedsproblem.

Drikker i en alder, hvor de ikke bør drikke

Flere end 1 ud af 10 unge i WHO's europæiske region drak i 2014 regelmæssigt i løbet af en uge i en alder af 15 år (9 pct. piger og 16 pct. drenge).

"Unge drikker regelmæssigt i en alder, hvor de slet ikke bør drikke. Som vi ved, er ethvert alkoholforbrug på dette kritiske udviklingsstadium i livet er særligt skadeligt. Derfor har beslutningstagerne et ansvar for at gennemføre de foranstaltninger, vi ved, er effektive, f.eks. begrænsning af adgang til at købe alkohol, håndhævelse af alderskontrol og begrænsning af enhver form for alkoholmarkedsføring, herunder digital markedsføring. Selv om WHO's europæiske region allerede har nået målet om en reduktion på 10 pct., kan der opnås meget mere for at forhindre den ødelæggende virkning af alkohol på funktionsevne og for tidlig død," siger dr. Zsuzsanna Jakab, WHO Regional Director for Europe.

Nøgletal fra rapporten

Forskerne bag rapporten dokumenterer alkoholvanerne blandt europæiske unge i 36 lande. Trendanalysen bruger data indsamlet ad fire omgange ved undersøgelser om sundhedsadfærd blandt skolebørn, udført i 2002-2014. Følgende tendenser i drikkeadfærden blev identificeret:

  • Overdrevet alkoholindtagelse er stadig almindelig; omkring en fjerdedel af drengene og flere end én ud af fem piger rapporterer at have drukket to eller flere gange i en alder af 15 år.
  • Siden 2002 blev det største fald i beruselse observeret i de nordiske lande.
  • Flere end én ud af fire 15-årige (28 pct.) rapporterede, at de begyndte at drikke alkohol i alderen 13 år eller yngre (25 pct. piger og 31 pct. drenge) i 2014. Dette er et fald fra 46 pct. i 2002 og med nedadgående tendens.
  • Omkring én ud af 10 unge rapporterede, at de var fulde første gang som 13 årige eller yngre (7 pct. piger og 9 pct. drenge) i 2014. Dette er mere end halvering siden 2002 (fra 17 pct. til 8 pct.), med faldende tendens både blandt drenge og piger, selv om nedgangen i de fleste lande var størst hos drenge.
  • Faldet i alkoholforbruget er geografisk set ujævnt fordelt; i nogle lande ses ingen ændring eller kun meget små fald siden 2002.

Dr Jo Inchley, hovedansvarlig for rapporten, siger: "Samlet reduktion af skadeligt forbrug af alkohol har været størst i lande, der traditionelt har haft en højere forekomst af alkoholforbrug som f.eks. Storbritannien og Norden. Dette viser, at forandring er mulig; Men der bør gøres mere for at sikre, at unge effektivt beskyttes mod de skader, der er forårsaget af alkohol. "

Hyppig forekomst af alkoholindtagelse påvirker sundheden

Alkoholindtagelse i ungdomsårene med tidlig start, hyppigt forbrug og hyppig forekomst af beruselse påvirker sundheden psykisk, socialt og fysisk. Alkohol er en væsentlig risikofaktor i forhold til død, livstruende såvel som ikke-dødelige skader, ulykker, selvmordsforsøg og indtagelse af andre stoffer. Desuden er alkoholindtagelse blandt unge forbundet med utilsigtet graviditet, seksuelt overførte sygdomme og vold.

Forbrug af alkohol i ungdomsårene er også forbundet med funktionelle og strukturelle ændringer i hjernen, der fortsætter i voksenalderen. Nylige undersøgelser har påvist skadelige virkninger af tidligt drikkeri på hjernens udvikling, der fører til f.eks. indlæringsvanskeligheder. Forskning har også påvist, at udsættelse af det tidspunkt, hvor unge første gang indtager alkohol, nedsætter deres risiko for at få alkoholproblemer senere i livet. Fortsat politisk handling er derfor nødvendig.

Det nytter at gøre noget

Det store fald i forekomsten af regelmæssigt og risikabelt forbrug af alkohol i de nordeuropæiske lande viser, at samordnede indsatser på nationalt og regionalt plan kan have stor indflydelse på drikkeadfærd. WHO har identificeret et sæt overkommelige, gennemførlige og omkostningseffektive politikker, som kan reducere skadeligt forbrug af alkohol. Disse omfatter stigende alkoholpriser, begrænsning af tilgængeligheden af alkohol og omfattende reklame- og sponsorforbud.

Dr. Carina Ferreira Borges, programleder for alkohol og narkotika på WHO's regionale kontor for Europa har opfordret politikerne til at tage ansvar:

"For at sikre de opnåede succeser hidtil, opfordres regeringerne til at tage initiativer, der involverer befolkningen i alle aldre. Derudover er der behov for en større indsats især i lande, hvor forandringsgraden har været langsom. Investeringer i ungdommens sundhed tilbagebetales med et tredobbelt udbytte - det gælder de unges fremtidige voksenliv og for den næste generation."

Teksten er oversat og bearbejdet fra pressemeddelelse af 29. september 2018 fra WHO Regional Office for Europe: ”Adolescents drink less, although levels of alcohol consumption are still dangerously high

Læs rapporten ”Adolescent alcohol-related behaviours: trends and inequalities in the WHO European Region, 2002–2014”