Manglen på sygeplejersker, løn, arbejdsmiljø og nye roller

De fem kandidater til næstformandsposten i DSR var i livlig diskussion med medlemmerne, som var mødt op til valgmøde i Kreds Hovedstaden tirsdag aften.

Oprettet: 09.10.2018

Manglen på sygeplejersker nu og risikoen for større mangel i fremtiden, indgik i mange af spørgsmålene og svarene tirsdag aften, da de fem kandidater til næstformandsposterne mødte medlemmerne i Kreds Hovedstaden. For hvad er kandidaternes bud på den mangel, der opleves i hverdagen, når der er for få sygeplejersker til for mange opgaver? Og hvad tænker de om det faktum, at der allerede nu er ledige stillinger, som ikke kan besættes med sygeplejersker simpelthen fordi, der ikke er flere at tage af.

På mange måder er sygeplejerskerne en af løsningerne for fremtidens sundhedsvæsen, hvor flere ældre og flere med kroniske sygdomme er virkeligheden, så der er brug for sygeplejerskernes kompetencer.  Hvordan kan sygeplejerskerne bliver kvalificeret til at udfylde de nye roller, som venter lige om hjørnet? Mange bliver afvist, fordi der ikke er tid eller penge til at de kan gå på efteruddannelse eller kurser for at dygtiggøre sig.

Hvad skal der til for at manglen på sygeplejersker ikke kommer til at bide sig selv i halen? Når arbejdsvilkårene er for pressede, så forsvinder flere ud af faget og uddannelsen af de kommende sygeplejersker bliver forringet. 

Men kan man så ikke udnytte manglen til at øge sygeplejerskernes løn? Når efterspørgslen er større end udbuddet, så kan det vel bruges til at få mere i løn?

Med mange og gode spørgsmål som disse, blev de fem kandidater udfordret at de ca. 40 medlemmer, som tilbragte tirsdag aften med fokus på politik og sygepleje.

Hvad svarede de?
Du kan læse de fem kandidaters holdninger herunder. Men du kan også selv komme til at spørge dem og høre deres svar, når der livestreames et valgmøde på DSR's Facebook side den 24. oktober

Mød også kandidaterne på deres egne Facebook-sider, og stil dem de spørgsmål, du gerne vil have deres mening om. 

Annette Schjermer Voss MøllerSygeplejerske på Holbæk Sygehus og kredsbestyrelsesmedlem i Dansk Sygeplejeråd, Kreds Sjælland.

Anni Pilgaard. 1. Næstformand i Dansk Sygeplejeråd, Dansk Sygeplejeråd.

Dorthe Boe Danbjørg. Uddannelsesleder & klinisk sygeplejeforsker, Odense Universitetshospital & Syddansk Universitet. Kredsbestyrelsesmedlem i , Kreds Syddanmark.

Line Gessø Storm Hansen. 1. Kredsnæstformand i Dansk Sygeplejeråd, Kreds Syddanmark.

Signe Hagel Andersen. Kredsnæstformand i Dansk Sygeplejeråd, Kreds Hovedstaden.du