'Sygeplejen bli’r mere kompleks i weekenden'

Temadagen d. 5. september stod i den sygeplejefaglige kvalitets tegn. Dagen igennem var der oplæg og gruppearbejde, hvor der blev sat ord på hvad sygeplejen egentlig kan.

Oprettet: 05.09.2018

Projektchef fra VIVE, Sidsel Vinge, satte gang i debatten om, hvornår og hvorfor sygeplejen i kommunerne er kompleks. I forskningsrapporten ”Kompleksitet i den kommunale sygepleje” definerer Sidsel Vinge kompleksitet som opdelt i et borgerperspektiv, der omfatter medicinsk og social kompleksitet og et organisatorisk perspektiv, som omhandler kompleksitet i rammer og strukturer.

”Vi skal få alle trådene til at hænge sammen”

Den medicinske kompleksitet omfatter udfordringer relateret til blandt andet multisygdom, polyfarmaci, ustabile forløb, nye instrumentelle opgaver. Den sociale kompleksitet ses fx, når borgerne har psykiske lidelser eller sociale udfordringer, der kan medføre manglende compliance. Hvis sygepleje skal lykkes her skal sygeplejerskerne have mulighed for sparring – ”man kan ikke fungere som øer”. Det betyder, at den organisatoriske kompleksitet får betydning: Der skal være synlige og kendte strukturer omkring sygeplejerskerne, så der ikke skal bruges tid til at undersøge, hvor man kan få sparring, hvem man skal kontakte osv.  Disse muligheder skal også være til stede i weekenden, for det er Sidsel Vinges oplevelse fra interviewene med sygeplejerskerne, at ”sygeplejen bli’r mere kompleks i weekenden”. Sidsel opfordrede derfor til, at der blev etableret ”kommunikations-motorveje” i stedet for dobbeltdokumentation, ”gule lapper”, telefonopkald og problemer med korte telefontider hos samarbejdspartnere. Det vil samlet set gøre det lettere for sygeplejerskerne til at få alle trådene til at hænge sammen. Der var mange spørgsmål og en god debat både undervejs og til slut i Sidsel Vinges oplæg.

Læs Sidsel Vinges rapport her

Sygepleje i top

Temadagen fortsatte med et oplæg ved afdelingssygeplejerske Majsa Michaelsen og sygeplejerske med specialistfunktion, Julie Mondahl fra Øre-Næse-Hals- og kæbekirurgisk afdeling på Sjællands Universitetshospital, Køge. Her har man etableret en Journal Club, som har fået navnet ”Sygepleje i top”. ”Sygepleje i top” har allerede medført en række fagligt relevante drøftelser og har været med til at sætte fokus på konkrete udfordringer i hverdagen på afdelingen. Sygeplejerskerne i afdelingen har evalueret tiltaget meget positivt.

Livet skal leves til sidste åndedrag

På Plejecenter Trekroner er der fokus på faglig udvikling. Afdelingsleder Mette Færch og sygeplejerske Zilah Petersen beskrev, at det helt overordnet kræver at der sikres et godt arbejdsmiljø. Det sker også i praksis på Trekroner gennem samarbejde på tværs af faggrænser, ved at overveje, hvornår uddelegering giver mening, ved at være åbne for udvikling og nye idéer og gennem faglig sparring – og ved at sygeplejersker leder sygeplejen.

Er vi patientens mand – eller systemets mand?

Afslutningsvis kom forløbskoordinatorerne på hæmatologisk afdeling på Sjælland Universitetshospital, Roskilde, Charlotte B Smidt og Dorte Britt Andersen. De har ansvaret for at sikre gode patientforløb fra en henvisning lander frem til patienten har fået planlagt et behandlingsforløb. De opfordrede os alle til at have fokus på patienten – altid, og beskrev, at de – for at gøre det – ofte var nødt til at ”bide sig rigtig godt fast” i samarbejdspartnerne.

Vi må ikke miste os selv i denne diskurs om sygepleje

Efter oplægget var der gruppearbejde, hvor de forskellige indslag fra dagen flittigt blev diskuteret, og hvor egen praksis kunne kobles til dagens oplæg. Herefter samlede ledelseskonsulent Sanne Bjergskov Andersen op fra gruppedrøftelserne. Der var meget stor enighed om, at den basale sygepleje skal langt mere i fokus. Der var både forslag om at forbedre sygeplejerskeuddannelsen, introforløb - og ikke mindst - hverdagens rammer. Debatten kom kort sagt vidt omkring i det diskussionslystne forum.