Tjek, om du får det rigtige i løn!

I denne uge vil der blandt andet på sygehusene i Nykøbing F og Næstved være løntjek-kampagner – men du kan selvfølgelig altid på råd og vejledning om din løn og din lønseddel.

Oprettet: 12.11.2018

Det er efterhånden blevet en fast tradition at holde løntjek-kampagne i november. Bag initiativet står en række faglige OK-organisationer: Dansk Sygeplejeråd, Danske Bioanalytikere, FOA, HK og 3F, der samarbejder om løntjek-kampagner på forskellige arbejdspladser.

De sygeplejersker, der mødte på arbejde i dag på Nykøbing F Sygehus, blev derfor uden for sygehuset tilbudt flyers med tilbud om løntjek tirsdag eftermiddag den 13. november mellem kl. 14-18 i mødelokale ”Anemonen”. OK18 logo

Onsdag den 14. november mellem 6.30-8.30 vil der på Næstved Sygehus blive uddelt flyers med tilbud om løntjek den 15. november mellem 10-16 på Herlufsvænge 9, 1. sal (fællestillidsrepræsentantens kontor). Her vil både DSR og Dbio være at finde.

I nogle kommuner har fællestillidsrepræsentanterne arrangeret løntjek – enten løbende eller i form af et oplæg ved HR.

Er der mulighed for løntjek andre steder?

På de øvrige sygehuse og i kommunerne er der selvfølgelig også mulighed for løntjek og for at få svar på spørgsmål til lønsedlen. Spørg din tillidsrepræsentant, hvis du er i tvivl om noget, og hvis der er behov for en anden indsats, så kan det aftales i et samarbejde med fx tillidsrepræsentant, fællestillidsrepræsentant, ledelse, HR og Kreds Sjælland.

Hvis du selv vil tjekke din lønseddel – så få hjælp her

Mere end hver tredje sygeplejerske havde fejl på lønsedlen i 2016, viser en undersøgelse, som DSR foretog i 2016. I forbindelse med løntjekkampagnen i 2018 gentager vi undersøgelsen i slutningen af uge 47 for at se, om der er sket forbedringer.

Du kan også selv lære at læse din lønseddel – få hjælp til det på DSR’s hjemmeside: https://dsr.dk/loen-og-arbejdsvilkaar/loen-og-pension/loentjek