Foredrag ved Karin Torp 7. november i Vejle

TR-kollegiet på Sygehus Lillebælt inviterer til foredrag i Vejle. Arrangementet er støttet af DSR Kreds Syddanmark.

Oprettet: 11.10.2018

OBS. Der er ikke flere pladser, og tilmelding er ikke længere mulig.

 

Foredrag ved Karin Torp den 7. november i Vejle

TR-kollegiet på Sygehus Lillebælt inviterer til foredrag i Vejle:

Det er os en glæde at kunne invitere til et spændende foredrag omhandlende arbejdsglæde og kommunikation.

Karin Torp er en både inspirerende og erfaren foredragsholder, som kan gøre os, sundhedspersonale/sygeplejersker, klogere på, hvordan vi værner om vores faglige og personlige egenskaber i en omskiftelig (sundheds)verden. Karin skriver selv: Vi skal værne om gnisten i arbejdet. Her kan vi nemlig gøre noget selv.

Foredraget vil bl.a. indeholde, hvordan man værner om sig selv og hinandens trivsel og udvikling samt give bud på, hvordan vi kan bruge kommunikation i samarbejdet og gøre den mere tydelig og anerkende, så vi undgår misforståelser og tolkninger, som sluger meget energi. Foredraget vil også på en humoristisk måde tage udgangspunkt i dagligdags eksempler samt give motion til lattermusklerne og hjernen noget at tænke over.

Tag gerne en kollega under armen og kom til en faglig men også hyggelig eftermiddag.

Tid og sted                                                                  

Vejle, onsdag den 7. november 2018 kl. 16.00-18.00
Overhuset, Vejle Sygehus

Programmet for dagen

16.00   Foredraget starter – her vil der være et lille måltid

17.00   Pause – kaffe og kage

17.45   Afslutning og spørgsmål

18.00   Tak for i dag

Tilmelding

OBS. Der er ikke flere pladser, og tilmelding er ikke længere mulig.

Tilmelding skal ske på mail til: joy.thogersen@rsyd.dk

Krav

Da de økonomiske udgifter dækkes af DSR, skal du være medlem for at kunne deltage. Du bedes derfor angive dit fulde navn samt DSR medlemsnummer ved tilmelding. Medlemmer med et aktivt, senior- eller studerende/SLS medlemskab af DSR kan deltage.

Arrangementet planlagt af TR-kollegiet på Sygehus Lillebælt og er støttet af DSR Kreds Syddanmark fra puljen "Sygepleje i Syd". Har du en god idé til et arrangement, kan du læse mere om at søge støtte fra kredsen herunder.

Program i printvenlig version (PDF)