Besøg i Kvæsthuset - Esbjerg, Middelfart og Nyborg

Har du endnu ikke været på besøg i Kvæsthuset, så inviterer Kreds Syddanmark på en hyggelig dag i København

Til dig som endnu ikke har besøgt Kvæsthuset i København, kan Kreds Syddanmark tilbyde en hyggelig heldagstur inkl. forplejning, foredrag, rundvisning i Kvæsthuset og tid på egen hånd.

Arrangementet er gratis for medlemmer af Dansk Sygeplejeråd.

OBS.

Busturene er meget populære, derfor er denne bustur forbeholdt medlemmer, som ikke har været med på tidligere ture.

 

Tilmelding og busturen

Tilmelding åbner mandag den 3. september 2018 kl. 08:00

Du tilmelder dig ved at vælge en busafgang nederst på siden.

Vær venligst opmærksom på tidspunkt, og opsamlingssted.

 

I bussen vil der blive serveret kaffe/the, vand samt et smurt rundstykke.

På hjemturen bliver der serveret sandwich og vand.

 

Program

10:30 - 11:00     Ankomst

11:00 - 12:00     Oplæg og debat v/formand Grete Christensen

12:00 - 12:45     Rundvisning i Kvæsthuset

12:45 -                Frokost i kantinen

17:00 -               Hjemkørsel. Der aftales med chaufføren om der samles op ved Kvæsthuset, Tivoli eller Hovedbanegården.

Efter frokost og indtil hjemkørsel har du tid på egen hånd.

Det kan oplyses at Tivoli har juleåbent i perioden 17. november - 31. december.