Pensionsmøde for fleksjobomfattede sygeplejersker

Bliv klogere på din pensionsordning i PKA.

Er du fleksjobomfattet sygeplejerske og mellem 18-57 år?

Så inviterer DSR Kreds Syddanmark og PKA til informationsmøde om pensionsordning i Fredericia 23. januar 2019.

Ved du....

Hvordan du er dækket i pensionskassen?
Hvem der får udbetalingerne fra pensionskassen, når du dør?

Du kan blandt andet høre om:

  • At gå ned i arbejdstid
  • Fratrædelse af stilling
  • Sygdom
  • Dødsfald
  • Alderspension
  • Overordnet overblik over fleksydelse
  • Folkepension
  • Supplerende opsparing

OBS. Er du over 58 år, anbefaler PKA, at du deltager på et PKA seniormøde.  Læs mere om seniormøder på www.pka.dk

Tid og sted

Onsdag den 23. januar 2019 kl. 12.15-15.30
DSR Kreds Syddanmark, Vejlevej 121, st. (Forligsen), 7000 Fredericia
Der serveres frokost fra kl. 12.15, og mødet går i gang kl. 13.00

Tilmelding

Der er 40 pladser, som fordeles efter først til mølle-princippet. Ved færre end 25 deltagere aflyses arrangementet.

Tilmelding senest tirsdag den 8. januar 2019.

Forberedelse til mødet

Hvis du har lyst til at orientere dig om pension inden mødet, kan du på www.pka.dk finde et overblik over din pensionsordning i PKA. Når du er logget på med NemID, kan du under "Din Pensionsordning" læse om både "Din Pension" og "Dine forsikringer".

OBS. Din personlige pensionsordning bliver ikke gennemgået på mødet, men der tages udgangspunkt i et "gennemsnits"-medlem.