Forstå og håndter din konflikt Efterår

Kurset giver dig træning i at håndtere arbejdsmæssige konflikter i din rolle som TR, FTR og AMiR.

Forstå og håndter din konflikt Efterår

Kurset giver dig træning i at håndtere arbejdsmæssige konflikter i din rolle som TR, FTR og AMiR.

Formål

  • At du får viden om, hvad der får konflikter til at opstå og redskaber til samt træning i at håndtere arbejdsmæssige konflikter med udgangspunkt i din rolle som tillidsvalgt

Målgruppe og forudsætninger

Kurset henvender sig til dig som TR, FTR og AMiR, der har gennemgået en grunduddannelse i DSR regi.

Hvilke kompetencer opnår du

  • Du kan skille, hvad der har med sagen at gøre og hvad der har med relationen at gøre i en konflikt og er opmærksom på konfliktens handlemuligheder
  • Du kan analysere og handle i en konflikt i forhold til brug af konflikttrapperne og dimensioner
  • Du kan skelne, hvornår dine egne tolkninger og bedømmelser forstyrrer din evne til at lytte og du kan udholde en vanskelig part og lytte bag det negative
  • Du kan mærke dine følelser og behov i en konflikt og lytte til følelser og behov hos én, du er i konflikt med uden at gå i forsvar
  • Du kan føre en afklarende samtale med henblik på at støtte den anden part til selv at tage ansvar for sin konflikt og finde en mulig handling
  • Du er bevidst om betydningen af at have en konflikthåndterende kultur på arbejdspladsen og i MED udvalge

Opbygning og arbejdsmetode

Kurset er opbygget af to moduler af to dage. Kurset veksler mellem oplæg og øvelser med udgangspunkt i din rolle som tillidsvalgt

Tilmelding

Udfyld tilmeldingsblanketten og send den elektronisk senest den 15. juni 2019.

Tildeling af kursuspladser på overbygningskurser

På overbygningskurser vil vi efter sidste tilmeldingsfrist se hvor mange tilmeldinger til kurset, vi har modtaget. Har vi modtaget flere tilmeldinger, end der er plads til på kurset, prioriterer Kredsen tilmeldingerne. 

Cirka en måned efter sidste tilmeldingsfrist, vil du få besked på, om du er optaget på kurset. Senest på dette tidspunkt skal du søge om tjenestefri til både kursusdagene og studiedagene hos din arbejdsgiver.

Ved tilmelding vil du modtage en mail, hvor du kan se, at vi har modtaget din tilmelding til kurset, men vær opmærksom på, at du ikke er optaget på kurset før du modtager en bekræftelse på, at du har fået en plads på kurset.

Har du spørgsmål

Har du spørgsmål til det faglige indhold på dagen, er du velkommen til at kontakte pædagogisk konsulent Lene Schade Jensen, lsj@dsr.dk

Har du praktiske spørgsmål er du velkommen til at kontakte Lone Nielsen fra kursus- og konferenceteamet på telefon 46954197 eller e-mail kursusadm@dsr.dk