Webinar: Kandidat og master - hvordan bruger man disse kompetencer i praksis

Invitation til webinar som går tæt på, hvordan ledere samt sygeplejersker med en kandidat eller en master, skaber størst mulig værdi for patienter og borgere

Oprettet: 20.06.2018

Webinaret henvender sig til dig som enten er eller er kommende leder for sygeplejersker med en kandidat eller en master, samt til dig som er leder af ledere. Herudover er webinaret også for dig, som er sygeplejerske med en kandidat eller master, eller som går med tanker om at påbegynde en.

Oplægsholder
Med os i studiet er Mette Rosendal Darmer, som er konstitueret centerdirektør og centerchefsygeplejerske fra Finsencentret, Rigshospitalet. Mette vil tale om hvordan sygeplejersker med videreuddannelse skaber størst værdi, hvordan ledere har pligt til at sætte sig ind i de forskellige uddannelser og vigtigheden i at have det samlede overblik over kompetencebehovet på den pågældende arbejdsplads.

Webinaret afholdes onsdag d. 27. juni kl. 17:00 - 17:45

Tilmelding

Sådan kommer du i gang
• Tilmeld dig
• Du modtager en bekræftelsesmail (der kan gå op til en time)
• Inden webinaret (samme morgen), får du en mail med link til selve webinaret. I mailen er der beskrivelse af, hvordan man gør. Vi anbefaler, at du er klar ved computeren 5-10 minutter
før webinarstart, så du kan sikre, at lyd og billede fungerer, som det skal.

Tilmeldingsfrist til webinaret er d. 26. juni 2018.

Når webinaret er afholdt, vil det blive lagt på DSR’s hjemmeside under ’Job og karriere’, hvor det efterfølgende kan ses eller genses, dog uden mulighed for at kunne chatte med oplægsholderen.