Ny leder

Vi samler her information om, hvad du kan bruge Lederforeningen til som ny leder.

Sådan kan du bruge Lederforeningen i DSR

 

Introduktionsmøder

Dine vilkår som leder er meget anderledes end almindelige sygeplejerskers især mht. arbejdstid. På introduktionsmødet fortæller vi om nogle af de situationer, du kan komme ud for som leder, og hvordan man kan tackle dem. Vi gennemgår løn og muligheder på kryds og tværs.

På introduktionsmødet: Nyleder 1 taler vi om netværk, ledelsessparring, hvad du kan bruge Lederforeningen til, lederuddannelse, hvordan man får succes som leder og meget mere.

Nyleder 2 henvender sig til dig, der har været på Nyleder 1 (der skal helst gå mindst fire måneder fra du har været på Nyleder 1).

Fokus på Nyleder 2 er:

  • At Lederforeningen skaber mulighed for at nye ledere kan diskutere ledelse, samt får kendskab til og forståelse for de fagpolitiske og formelle ledelsesværktøjer.
  • At nye ledere ved, hvordan og hvornår de kan bruge Lederforeningen og blive et aktivt medlem her.
  • At give nye ledere viden om og mulighed for at netværke og blive en del af fællesskabet med andre nye ledere.

Se hvilke Nylederkurser der er udbudt lige nu

 

Kend din konsulent

Din vigtigste indgang til Lederforeningen i DSR er din ledelseskonsulent. Alle medlemmer er tilknyttet en konsulent, der støtter dig i:

  • lønforhandling
  • sparring om dine udfordringer som leder
  • problemer med din egen ansættelse - fx råd ved organisationsændringer, bisidder ved tjenstlige samtaler osv.

Se, hvem der er din ledelseskonsulent