Hvis du rammes af sygdom

Hvad er dine rettigheder og pligter, når du bliver syg? Hvilken dokumentation kan du afkræves? Og hvad er dine muligheder for at vende tilbage på arbejdsmarkedet trods sygdom.

Kend dine muligheder, hvis du rammes af sygdom

Hvis du lige er blevet syg

​Er du blevet syg, skal du straks informere din arbejdsgiver. Der er ofte retningslinjer for, hvordan du skal melde dig syg. Tjek derfor altid personalehåndbogen eller din kontrakt for særlige regler for sygemelding. Din arbejdsgiver kan bede om dokumentation for dit fravær allerede fra 1. sygefraværsdag. 

Sygdom er som udgangspunkt lovligt fravær fra dit arbejde, og du har ret til at få din sædvanlige løn. Dette betyder, at fast påregnelige arbejds- og funktionstillæg skal udbetales ved sygdom. Tillæg for omlagt tjeneste eller overarbejde skal ikke udbetales. Læs mere om fast påregnelige tillæg her:  Cirkulære om beregning af løn under betalt fravær mv. 2011

Dine forpligtelser:

  • Du er forpligtet til løbende at vurdere, om du er i stand til at udføre en del af eller visse arbejdsopgaver og give arbejdsgiver besked om dette. 
  • Du er også forpligtet til at medvirke til, at din sygdomsperiode bliver så kort som muligt. Din adfærd afhænger således konkret af din sygdom, de personlige omstændigheder og arbejdets karakter. 

Hvis du er langtidssygemeldt

​Som langtidssygemeldt har du en række muligheder. OBS. Hvis du er langtidssygemeldt og opsagt fra din arbejdsgiver, har du mulighed for at få nedsat dit DSR-kontingent.

  • Fastholdelsesplan
    Hvis du er eller forventer at være sygemeldt i mere end 8 uger, kan du som lønmodtager anmode din arbejdsgiver om, at I sammen udarbejder en skriftlig fastholdelsesplan. Din arbejdsgiver har dog ret til at afslå din anmodning. 
    En fastholdelsesplan skal beskrive, hvordan du kommer tilbage, og hvordan du på længere sigt bliver fastholdt på arbejdspladsen. En fastholdelsesplan kræver ikke din læges medvirken. 

  • Ansættelse på særlige vilkår
    Hvis du ikke forventer at kunne genoptage dit arbejde på sædvanlige vilkår, kan det være relevant at undersøge, hvilke andre muligheder der er for at fastholde dig, eksempelvis via ansættelse på særlige vilkår. Du kan altid kontakte din tillidsrepræsentant eller kreds, hvis du har spørgsmål til en fastholdelsesplan eller ønsker at drøfte mulighederne for at blive ansat på særlige vilkår. Find kontaktoplysninger til kredse

  • Opfølgningssamtaler
    Hvis du er syg i længere tid, bliver du inden udgangen af 8. uge efter 1. sygedag kontaktet af en sagsbehandler fra kommunens jobcenter. Du får tilsendt et oplysningsskema, som du har pligt til at udfylde og returnere inden 8 dage. Det er meget vigtigt, at du returnerer skemaet rettidigt, da du i modsat fald risikerer, at jobcentret stopper udbetalingen af sygedagpenge til dig eller sygedagpengerefusionen til din arbejdsgiver. Du har som udgangspunkt pligt til at medvirke til opfølgningen hos jobcentret for, at du eller din arbejdsgiver bevarer retten til sygedagpenge. 

    Du bliver løbende indkaldt til opfølgningssamtaler hos jobcentret. En sagsbehandler skal i den forbindelse vurdere, om der kan iværksættes nogle relevante initiativer, der kan fremme din tilbagevenden til arbejdsmarkedet. Initiativerne nedskrives i en opfølgningsplan og koordineres med eksempelvis din læge og/eller arbejdsgiver. Har du og din arbejdsgiver udarbejdet en fastholdelsesplan, skal du give jobcentret en kopi af den. 

Dokumentation

Din arbejdsrådgiver kan kræve flere typer af dokumentation. Se længere nede på siden.

Hvis du vil melde dig helt eller delvist rask

Det er dig, der kan mærke, hvornår du er rask, og dermed også hvornår du kan genoptage dit arbejde helt eller delvist. Der er dog en række ting, du skal være opmærksom på, særligt i forbindelse med en delvis raskmelding.

Hvis du ønsker at starte op delvist efter sygdom, kræver det arbejdsgivers accept. Arbejdsgiver kan afvise en delvis raskmelding. Konsekvensen af en sådan afvisning er, at du først kan komme tilbage til arbejdet, når du er helt rask, og at du således stadig er fuldtidssygemeldt.

Dokumentation til kommunen

Hvis du er syg i mere end 30 dage, bliver kommunen involveret, fordi din arbejdsgiver får refusion for den løn, du får under sygdom. Kommunen skal derfor også involveres i forbindelse med en delvis raskmelding. Du får fra dette tidspunkt en sygedagpengesag i kommunen.

Sygedagpengesagen kører i princippet ved siden af dit ansættelsesforhold. Kommunen kan for eksempel beslutte, at der skal indhentes anden lægelig dokumentation til sygedagpengesagen, end den arbejdsgiver skal bruge.

 

Dokumentation ved sygdom

Din arbejdsgiver kan kræve, at du dokumenterer dit sygefravær. Dette kan ske med forskellige typer af dokumentation.

Mulighedserklæring

En mulighedserklæring bruges, hvis din arbejdsgiver er i tvivl om, hvilke hensyn der skal tages til dit helbred, for at du helt eller delvist kan vende tilbage til dit arbejde. 

Uanset dit sygdomsforløb kan arbejdsgiver på et hvilket som helst tidspunkt forlange en mulighedserklæring, og arbejdsgiver kan sætte en frist for aflevering af erklæringen.

 

Mulighedssamtale

Udfyldelse af en mulighedserklæring foregår som en personlig samtale mellem dig og arbejdsgiver. Arbejdsgiver skal derfor indkalde dig med et rimeligt varsel. Du har ret til at tage en tillidsrepræsentant eller bisidder med til mødet.

 

Mulighedserklæringen har 2 dele

  1. del skal udfyldes af dig og arbejdsgiver. Den skal omhandle, hvilke muligheder du har for at løse forskellige arbejdsopgaver til trods for sygefraværet. Du har ikke pligt til at oplyse, hvad du fejler.
  2. del udfyldes derefter af dig og din egen læge. Lægen skal tage stilling til erklæringens første del, altså om de aftaler, som du og din arbejdsgiver har lavet er forsvarlige. Hvis lægen ikke er enig i de tiltag, der fremgår af erklæringens første del, er lægens vurdering den afgørende.

Mulighedserklæringen betales af din arbejdsgiver. Du har pligt til at deltage i samtalen, men kan også holdes telefonisk. Hvis du føler dig for syg til at deltage enten personligt eller telefonisk, og en sådan samtale vil forværre din tilstand, har du ikke pligt til at deltage i samtalen. Dog kan din arbejdsgiver kræve dokumentation fra din læge om, at du ikke er i stand til at deltage. 

Du har ret til at tage en tillidsrepræsentant eller bisidder med til mødet. En bisidder kunne være en god ven, veninde eller familiemedlem.  Du kan altid kontakte din tillidsrepræsentant, hvis du gerne vil have en med til mødet eller i øvrigt har spørgsmål. 

Find din tillidsrepræsentant på "Min profil"

Varighedserklæring

Arbejdsgiver kan stadig med udgangspunkt i funktionærloven kræve en varighedserklæring.

Din arbejdsgiver kan anmode om en varighedserklæring efter 14 dages sygdom efter funktionærlovens § 5, stk.4. Erklæringen skal indeholde oplysning om varigheden af din sygdom, og kan udstedes både af egen læge og speciallæge, hvis arbejdsgiver kræver dette. 

Varighedserklæringen betales af din arbejdsgiver.

Friattest

Arbejdsgiver kan pålægge dig at kontakte din læge, sådan at lægen kan udfylde en friattest (en attest på lægens eget brevpapir) med et skøn over sygdommens varighed. En friattest kan også bruges som dokumentation for, at du ikke er i stand til at deltage i en mulighedssamtale.

Friattesten betales af din arbejdsgiver. 

Tro-og love-erklæring

Arbejdsgiver kan kræve en tro og love-erklæring, hvor du skriver under på, at dit fravær rent faktisk skyldes sygdom. En tro og love-erklæring kan som regel kræves af arbejdsgiver på 2. fraværsdag, og bruges typisk i de tilfælde, hvor sygdommen har et bestemt mønster (f.eks. syg hver fredag og mandag).