Førtidspensionsfradrag for tjenestemænd

Tilbagetrækningsreformen påvirker allerede nu tjenestemændenes pensionsforhold

Tilbagetrækningsreformen har til formål at få flere til at blive længere på arbejdsmarkedet end i dag. Forhøjelserne af efterløns- og folkepensionsalder bliver rykket frem, så efterlønsalderen er begyndt at stige fra 2014 og folkepensionsalderen fra 2019.

Det får allerede nu betydning for tjenestemandsansatte, der beslutter sig for at gå på alderspension, før de har nået folkepensionsalderen.

 

Du kan få beregnet din efterlønsalder her:

> Efterlønsberegner

DSA kan hjælpe dig med efterlønsreglerne. Klik her:

> www.dsa.dk

Du kan finde din folkepensionsalder her:

> www.borger.dk

Du kan finde en beskrivelse af reglerne for tjenestemandspension hér nedenfor. Hvis du har brug for rådgivning, er du velkommen til at kontakte din kreds, som i nødvendigt omfang vil inddrage juridisk bistand fra DSR-Centralt.

Som reglerne er i dag, kan en tjenestemand tidligst fratræde på grund af alder og få sin tjenestemandspension udbetalt, når han/hun fylder 60 år, fra hvilket tidspunkt man ligeledes kan gå på efterløn. Det samme gælder for tidligere tjenestemænd, der har en opsat pension.

> Klik her for at læse mere om udbetaling af opsat pension

Hvis en tjenestemandsansat i dag vælger at få sin tjenestemandspension udbetalt i alderen fra det 60. til det fyldte 65. år, får han/hun et procentvist fradrag i pensionen. Fradraget bliver mindre, jo flere år han/hun arbejder i årene op til, han/hun fylder 65 år.

 

Førtidspensionsfradrag for dig, som er født før 1.1.1954

I listen nedenfor kan du se, hvordan din alder påvirker dit førtidspensionsfradrag.

Er du født før 1.1.1954, er dit førtidspensionsfradrag følgende:

60 år – 10%
61 år – 7 %
62 år – 4 %
63 år – 3 %
64 år – 2 %
65 år – er folkepensionsalderen, hvor der ikke sker fradrag.

Derudover sker der også en halvering af det førtidstillæg, der kommer til udbetaling indtil folkepensionsalderen, hvis tjenestemanden fratræder inden det fyldte 62. år.

Disse fradragsregler gælder fortsat for tjenestemænd, der er født før 1/1-1954 og som går på pension, før han/hun er fyldt 65 år (i alderen mellem 60-65 år – dvs. inden 2019).

 

En hurtigere fremrykning

Som nævnt, betyder tilbagetrækningsreformen, at efterlønsalderen er begyndt at stige fra 2014 og folkepensionsalderen fra 2019.

Som en direkte konsekvens af det er der på alle offentlige arbejdsgiverområder aftalt en ændring af reglerne om førtidspensionsfradrag for tjenestemænd.

Reglerne er komplicerede og tager afsæt i tjenestemandens fødselsdato og ansættelsestidspunkt. Som nævnt, får en tjenstemandsansat et procentvist fradrag i pensionen, når han/hun går på alderspension før folkepensionsalderen. Fradraget bliver mindre, jo flere år han/hun arbejder i årene op til folkepensionen.

Fradraget er tilpasset, at folkepensionsalderen gradvist forhøjes til 67 år:

Se førtidspensionsfradraget for tjenestemænd, der er født før 1. januar 1959:

 

Førtidspensionsfradrag for dig, som er født før 1. januar 1959

Hvis du åbner listen nedenfor, kan du se, hvordan din alder påvirker dit førtidspensionsfradrag.

Er du født før 1. januar 1959, er dit førtidspensionsfradrag følgende:

60 år – 10%

61 år – 7 %

62 år – 4 %

63 år – 3 %

64 år – 2 %

65 år – 1 %

66 år – 1 %

Som man kan se, bliver tjenestemandspensionen reduceret yderligere med 1%, hvis tjenestemanden går på pension som henholdsvis 65½, 66, 66½ og 67-årig.

 

Førtidspensionsfradraget for tjenestemænd, der er født den 1. januar 1959 eller senere:

De ændrede regler har, som tidligere nævnt, den konsekvens, at tjenestemænd, der går på alderspension, før de når folkepensionsalderen, skal tåle markant højere førtidspensionsfradrag end tidligere.

De ændrede regler inddeler de tjenestemandsansatte i to grupper, der opdeles alt efter om han/hun er ansat før eller efter den 1. januar 2007.

 

Førtidspensionsfradrag for dig, som er ansat før 1. januar 2007 og født efter 1. januar 1959

Hvis du åbner listen nedenfor, kan du se, hvordan din alder påvirker dit førtidspensionsfradrag.

Er du ansat før 1. januar 2007 og født efter 1. januar 1959, er dit førtidspensionsfradrag følgende:

60 år – 17%

60½ år – 17%

61 år – 14 %

61½ år – 14 %

62 år – 6 %

62½ år – 6 %

63 år – 5 %

63½ år – 5%

64 år – 4 %

64½ - 4%

65 år – 3 %

65½ år – 3 %

66 år – 1 %

66½ år – 1%

 

Førtidspensionsfradrag for tjenestemænd, ansat 1. januar 2007 eller senere.

For tjenestemænd, der er ansat den 1. januar 2007 eller senere, medfører de ændrede regler tillige, at de først kan få alderspension senere, da tidspunktet for tidligste fratræden gradvist rykkes fra 60 til 62 år for personer, som er født i perioden fra 1. januar 1959 til 30. juni 1960.

 

Førtidspensionsfradraget for dig, som er født i perioden 1. januar 1959 til og med 30. juni 1960 og er ansat den 1. januar 2007 eller senere, er derfor omfattet af denne overgangsordning.

Hvis du åbner listen nedenfor, kan du se, hvordan din alder påvirker dit førtidspensionsfradrag.

Overgangsordning

Tjenestemandens alder ved fratræden

Født 1/1-30/6-1959

Født 1/7-31/12-1959

Født 1/1-30/6-1960

60 ½ år

17 %

 

 

61 år

17%

17 %

 

61 ½ år

14 %

17 %

17 %

62 år

14 %

14 %

17 %

62 ½ år

6 %

14 %

14 %

63 år

6 %

6 %

14 %

63 ½ år

5 %

6 %

6 %

64 år

5%

5 %

6 %

64 ½ år

4 %

5 %

5 %

65 år

4 %

4 %

5 %

65 ½ år

3 %

4 %

4 %

66 år

1 %

3 %

4 %

66 ½ år

1%

3 %

3 %

 

Førtidspensionsfradraget for tjenestemænd, der er født den 1. juli 1960 eller senere og er ansat den 1. januar 2007 eller senere

Hvis du åbner listen nedenfor, kan du se, hvordan din alder påvirker dit førtidspensionsfradrag.

Er du født den 1. juli 1960 eller senere og ansat den 1. januar 2007 eller senere, er dit førtidspensionsfradrag følgende:

62 år – 17 %

62½ år – 17 %

63 år – 14 %

63½ år – 14%

64 år – 6 %

64½ - 6 %

65 år – 5 %

65½ år –5 %

66 år – 4 %

66½ år – 4 %

 

Førtidstillægget

Ligeledes tilpasses reglerne om førtidstillægget, så der sker en halvering af førtidstillægget, hvis tjenestemanden vælger at gå på førtidspension 2 år efter den tidligst mulige fratrædelsesalder. Pt. er det perioden fra 60 til 62 år. Den resterende del af førtidstillægget falder væk ved folkepensionsalderen.

Da reglerne om tjenestemændenes pensionsforhold er komplicerede, opfordrer DSR til, at man søger rådgivning i den lokale kreds, som i nødvendigt omfang vil inddrage juridisk bistand fra DSR-Centralt.

Det er en fordel, hvis du på forhånd har indhentet oplysninger om din tjenestemandspension hos din arbejdsgiver/dén arbejdsgiver, hvorfra du har en opsat pension.

> Hvis du er statsansat, kan du se din pension hér

Se nærmere om reglerne om førtidspensionsfradrag og tabellerne, hvis du er ansat i;

> Staten

> KL

> Regionen

 

Opsat tjenestemandspension - ret og udbetaling

En tjenestemand får ret til opsat pension, når han/hun har optjent 3 hele års pensionsalder, beregnet på grundlag af en fuldtidsansættelse. Fratræder tjenestemanden sin stilling (ansøgt eller uansøgt), før han/hun har optjent 3 hele pensionsår, mister han/hun sin pensionsoptjening. Fratræder tjenestemanden sin stilling, ansøgt eller uansøgt, på et tidspunkt, hvor han/hun har optjent mellem 3-10 hele pensionsår, har tjenestemanden ret til opsat pension. Tjenestemanden har ligeledes ret til opsat pension, hvis han/hun selv siger sin stilling op og har mere end 3 hele pensionsår.

 

Ret til udbetaling

Den opsatte pension kan tidligst udbetales fra dét tidspunkt, hvor tjenestemanden kan gå på efterløn/alderspension, som tjenestemand.

Retten til at få sin opsatte pension udbetalt, når han/hun opfylder betingelserne, er ubetinget.

Det er derfor ikke et krav, at han/hun forlader arbejdsmarkedet. Den tidligere tjenestemandsansatte kan derfor få sin opsatte pension udbetalt samtidig med, at han/hun er ansat på overenskomstvilkår. Der gælder dog den begrænsning på det regionale og kommunale område, at han/hun ikke har ret til at få indbetalt pension efter overenskomstens bestemmelser herom. Er han/hun derimod ansat på Statens område, vil ansættelse ikke være efter overenskomsten, men i stedet for være en individuel kontraktansættelse. Er han/hun  privatansat, er der ingen konsekvenser.

Derfor er der mange forhold, der skal overvejes og beregnes i forbindelse med udbetaling af en opsat pension.

Den tidligere tjenestemandsansatte skal selv ansøge sin tidligere arbejdsgiver om at få udbetalt sin opsatte tjenestemandspension - det sker ikke automatisk, og udbetalingen er livsvarig.

 

Afskediget med aktuel tjenestepension

Når en tjenestemandsansat bliver afskediget fra sin stilling og har optjent mere end 10 hele pensionsår, har han/hun ret til at få udbetalt aktuel egenpension fra afskedigelsestidspunktet. Aktuel egenpension beregnes på samme måde som en alderspension; det vil sige på grundlag af de optjente hele pensionsår og den pensionsgivende løn (løntrin) på fratrædelsestidspunktet. Bemærk, at det kun er hele pensionsår, der tæller med - ikke evt. optjente måneder. Den aktuelle egenpension er livsvarig. Den tidligere tjenestemand kan fortsætte med at få udbetalt sin aktuelle egenpension samtidig med, at han/hun har ansættelse på andre vilkår inden for det offentlige, private eller statens områder.

Hvis den tidligere tjenestemandsansatte bliver ansat på det regionale eller kommunale område, vil udbetalingen af tjenestemandspensionen medføre, at han/hun ikke har ret til at få indbetalt pension efter overenskomstens bestemmelser herom. Der er mulighed for at rejse krav om pension efter aftale om lokal løndannelse, og du kan kontakte din kreds om det.

Hvis den tidligere tjenestemandsansatte bliver ansat på det statslige område, vil ansættelse ikke være efter overenskomsten, men i stedet for være en individuel kontraktansættelse.

Det anbefales, at du kontakter din kreds for at få bistand til forhandling af din ansættelseskontrakt. Er den tidligere tjenestemand ansat inden for det private område, har det ingen konsekvenser, at han/hun samtidig får udbetalt aktuel egenpension.

Se pensionsbestemmelserne på:

 

Det regionale område

> §10, stk. 7 i overenskomsten for ikke-ledende sygeplejersker m.fl.

> § 7, stk. 7 i Lederoverenskomsten

 

Det kommunale område

> §8, stk. 4 i overenskomsten for ikke-ledende syge- og sundhedsplejersker m.v.

> §10, stk. 3 i Lederoverenskomsten

 

Staten

> §1, stk. 4 i Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og LC/CO10