Endelige krav til OK18

Faglige organisationer og arbejdsgivere har udvekslet deres krav til de nye overenskomster.

De faglige organisationers krav til de nye overenskomster er baseret på medlemmernes ønsker, som de faglige organisationer har prioriteret og sendt til arbejdsgiverne.

På samme måde har arbejdsgiverne sendt deres krav til de faglige organisationer. 

Kravkatalog: Det forhandler vi om

I pjecen "Det forhandler vi om" har Sundhedskartellet  kort beskrevet de væsentligste af Sundhedskartellets, Forhandlingsfællesskabets og arbejdsgivernes krav:

Læs Sundhedskartellets kravkatalog "Det forhandler vi om".

I januar 2018 mødes lønmodtagere og arbejdsgivere ved forhandlingsbordene. Her forhandler de om to typer krav – generelle og specielle:

 

Generelle krav

  • De generelle krav, for eksempel bedre løn, bliver forhandlet generelt for alle offentligt ansatte.
  • På det regionale og kommunale område forhandles de generelle krav af Forhandlingsfællesskabet, som består af 51 faglige organisationer for offentligt ansatte i Danmark, herunder Dansk Sygeplejeråd.
  • På det statslige område forhandler Centralorganisationernes Fællesudvalg.
  • Forhandlingerne foregår med henholdsvis regioner, kommuner og staten på arbejdsgiversiden.

 

 

Specielle krav

  • De specielle krav, for eksempel bedre pension, bliver forhandlet specifikt for din faggruppe.
  • De forhandles af Sundhedskartellet, som består af 11 faglige organisationer i sundheds- og socialsektoren, herunder Dansk Sygeplejeråd.
  • Forhandlingerne foregår med henholdsvis kommunerne og regionerne på arbejdsgiversiden.

 

Se også