OK18: Ordbog

Få styr på de centrale begreber i forhandlingerne om nye overenskomster for de offentligt ansatte.

Overenskomstforhandlinger er en kompleks affære. Her finder du en alfabetisk oversigt over de vigtigste emner - hvem og hvad der er på spil forhandlingerne:

 

Ordbog

Arbejdsgiverne

Arbejdsgiverne er:

  • Regionerne (RLTN)
  • Kommunerne (KL)
  • Staten (Moderniseringsstyrelsen / Finansministeriet)

CFU og CO10 - statens område

På det statslige område foregår forhandlingerne via de to paraplyorganisationer CFU og CO10, som forhandler om henholdsvis de generelle og specielle vilkår.

CFU

  • Forkortelse for Centralorganisationernes Fællesudvalg.
  • Samarbejdsorganisation, der løser fælles problemer for statsansatte og forhandler de generelle aftaler på statens område med Finansministeriet.
  • Parterne i CFU er SKAF (herunder Dansk Sygeplejeråd), Akademikerne og Offentligt Ansattes Organisationer (OAO).

 

CO10

  • Forkortelse for Centralorganisationen af 2010.
  • Paraplyorganisation for et stort antal faglige organisationer, herunder Dansk Sygeplejeråd.
  • DSR sidder i CO10’s bestyrelse.
  • Forhandler de enkelte organisationsaftaler - fx aftalen for ledere og lærere på SOSU-skoler, aftalen om sygeplejersker i staten og aftalen om undervisere ved erhvervsakademier og professionshøjskoler.

Se mere om aktørerne i de statslige forhandlinger.

Forhandlingsfællesskabet

  • Består af 51 faglige organisationer for offentligt ansatte i Danmark, herunder Dansk Sygeplejeråd.
  • Repræsenterer hovedparten af de ansatte i kommuner og regioner - ca. 571.000 af de i alt ca. 649.000 kommunalt og regionalt ansatte.
  • Forhandler generelle løn- og arbejdsvilkår for alle offentligt ansatte, herunder løn, ferie og barsel.

Se mere om Forhandlingsfællesskabet.

Forlig

Hvis der opnås et forlig i forhandlingerne om nye overenskomster, skal det til urafstemning blandt medlemmerne.

Hvis ikke der kan opnås forlig, varsles der konflikt. 

Konflikt - strejke eller lockout

En konflikt kan blive en realitet, hvis de faglige organisationer ikke kan blive enige med arbejdsgiverne om indholdet af de nye overenskomster, eller hvis medlemmerne nedstemmer et forhandlingsresultat.

Se fakta: hvad vil der ske, hvis en konflikt bliver en realitet.

Krav

  • Op til forhandlingerne har faglige organisationer og arbejdsgivere udvekslet deres krav til de nye overenskomster.
  • De faglige organisationers krav til de nye overenskomster er baseret på medlemmernes ønsker, som de faglige organisationer har prioriteret og sendt til arbejdsgiverne.
  • På samme måde har arbejdsgiverne sendt deres krav til de faglige organisationer. 

Se kravene til OK18.

Generelle krav

  • De generelle krav, for eksempel bedre løn, ferie og barsel bliver forhandlet samlet for alle offentligt ansatte.
  • De forhandles af Forhandlingsfællesskabet, som består af 51 faglige organisationer for offentligt ansatte i Danmark, herunder Dansk Sygeplejeråd.

Se kravene til OK18.

Specielle krav

  • De specielle krav, for eksempel bedre pension, bliver forhandlet specifikt for din faggruppe.
  • De forhandles af Sundhedskartellet, som består af 11 faglige organisationer i sundheds- og socialsektoren, herunder Dansk Sygeplejeråd.

Se kravene til OK18.

Lokal løn

  • Ud over den løn, du har krav på efter overenskomsten er der mulighed for at aftale lønforbedringer, som din tillidsrepræsentant eller Dansk Sygeplejeråds konsulenter forhandler for dig. Det kan fx være, at du stiger et trin, får mere i pension eller får et kronetillæg til din løn.
  • Der kan aftales individuelle lønforbedringer, eller man kan lave en forhåndsaftale, som gælder flere sygeplejersker.

Lønudvikling

  • Lønudvikling kan måles for den enkelte medarbejder eller på tværs af flere mennesker (fx hele samfundet eller i en sektor).
  • For den enkelte viser lønudviklingen de reguleringer, der har været af lønnen, eventuelle lokalt aftalte tillæg, hvis man har fået et lokalt tillæg eller fx skiftet job/fået mere ansvar/nye funktioner/kompetencer.
  • Når man måler lønudviklingen for en gruppe af mennesker, måler man typisk udviklingen i gennemsnitslønnen for gruppen. Det betyder, at man ud over de ændringer i lønnen, den enkelte oplever, også viser ændringer i gruppen. Er der fx ansat flere med en lang uddannelse og en høj løn, vil gennemsnitslønnen og lønudviklingen stige – og omvendt.

Realløn

  • Din realløn er dine penges værdi i form af købekraft – dvs. den mængde varer og tjenester, du kan købe for pengene.
  • Dine penges værdi afhænger af prisudviklingen i samfundet.
  • Priserne i samfundet stiger hele tiden en lille smule. For at du skal kunne købe den samme mængde varer og tjenester for dine penge, skal din løn stige lige så meget som prisudviklingen. Hvis priserne stiger mere end din løn, falder reallønnen – og omvendt.

Reguleringsordningen

  • Reguleringsordningen er en mekanisme, som fagforeningerne og arbejdsgiverne har aftalt sammen.
  • Ordningen regulerer de offentlige lønstigninger, så deres lønudvikling på lang sigt følger den private.
  • Hvis den offentlige lønudvikling er lavere end den private, giver reguleringsordningen en lidt højere lønstigning og omvendt en lavere lønstigning, hvis den offentlige lønudvikling er højest.

Sundhedskartellet

  • Består af 11 faglige organisationer i sundheds- og socialsektoren, herunder Dansk Sygeplejeråd.

  • Repræsenterer lidt over 100.000 beskæftigede.

  • Dansk Sygeplejeråd er den klart største faglige organisation i Sundhedskartellet, og DSR's formand Grete Christensen er også formand for Sundhedskartellet.

  • Forhandler specielle krav for forskellige faggrupper i sundheds- og socialsektoren, for eksempel bedre pension.

Se mere om Sundhedskartellet.

Urafstemning

Hvis der indgås forlig om en ny overenskomst, skal det først godkendes af Dansk Sygeplejeråds kongres.

Herefter sendes forliget til urafstemning blandt Dansk Sygeplejeråds medlemmer.

Medlemmerne afgør altså i sidste ende, om den nye overenskomst er god nok og kan vedtages. Hvis medlemmerne stemmer ja, er den nye overenskomst en realitet.

Økonomisk ramme

  • En stor del af forhandlingerne handler om at blive enige med arbejdsgiverne om hvor mange penge, de ansatte får i overenskomstperioden. Det sætter den økonomiske ramme - ofte blot kaldet rammen - for, hvad der er muligt i forhandlingerne – deraf navnet.
  • Den økonomiske ramme beskriver: 1) hvor mange penge, der til rådighed, 2) hvor mange af pengene, der gives som lønstigninger eller andre forbedringer og 3) hvornår de udmøntes.
  • Den økonomiske ramme angives ofte i procent af den samlede lønsum.

Læs mere om OK18