Ligeløn og ligeværd

Sygeplejersker har i årtier kæmpet for at få en bedre løn. Gentagne gange er det bevist, at sygeplejersker har et lønefterslæb, og mange danskere er overraskede over, at en sygeplejerskes startløn ligger omkring 23.000 kroner plus pension.

Lønefterslæb er veldokumenteret

Det er flere gange dokumenteret, at sygeplejerskerne har et lønefterslæb i forhold til andre grupper med en mellemlang, videregående uddannelse. Lønkommissionen fra 2010 så bl.a. på kønsskævheder imellem grupperne. Og det viste sig dengang, at mens en politibetjent tjente 230 kr. pr. time og en folkeskolelærer tjente 216 kr. , tjente en sygeplejerske kun 176 kr.   Se eksempler på aktuelle lønninger.

 

Milepæle i lønkamp

Lønkommissionen i 2010 var resultatet af sygeplejerskernes arbejdskamp for bedre løn. Men skævhederne begyndte inden da. Der er tre vigtige begivenheder, der skiller sig ud i Dansk Sygeplejeråds kamp for en løn, der stemmer overens med det ansvar og den uddannelse, som sygeplejerskerne har. 

 

Manden som forsørger

Den første milepæl i sygeplejerskernes lange kamp for bedre løn var Tjenestemandskommissionen, der i 1969 havde til opgave at indplacere alle offentligt ansatte på en ny lønskala. Den nytiltrådte formand for Dansk Sygeplejeråd Kirsten Stallknecht arbejdede dengang hårdt for, at kommissionen også skulle revurdere sygeplejerskers løn. Men det lykkedes ikke at ændre på lønnen og dermed på lønrelationen til sammenlignelige grupper. Læs om Tjenestemandskommissionen.
 

Kulegravning af det offentlige lønsystem

Der blev taget mange flere kampe for bedre løn i de efterfølgende år. Et nyere eksempel er Lønkommissionens arbejde i forlængelse af strejken i 2008, hvor kommissionen blev sat til at kulegrave løn- og arbejdsvilkår for de offentligt ansatte. Redegørelsen fra kommissionen viste bl.a., at gruppen med en mellemlang videregående uddannelse, som sygeplejerskerne tilhører, har et dårligt afkast af deres uddannelse. Især pædagoger og sygeplejersker – de store kvindedominerede fag – lå lønmæssigt lavt i sammenligningerne med andre grupper. Læs om Lønkommissionen

 

Kønsopdelt arbejdsmarked

Stort set det samme resultat kommer en rapport fra tænketanken Cevea frem til. Rapporten, som udkom i marts 2016, handler om det kønsopdelte arbejdsmarked og konkluderer klart: Der er flere kvinder end mænd, der har en videregående uddannelse, men de tjener konsekvent mindre end mændene på samme uddannelsesniveau. Især er der store lønforskelle inden for gruppen med en mellemlang videregående uddannelse, som for eksempel sygeplejerskerne. Her tjener mændene ca. 27 pct. mere end kvinderne. Læs mere om Ceveas analyse om det kønsopdelte arbejdsmarked.

Kvinder har mere uddannelse end mænd men får på alle uddannelsesniveauer lavere løn. Kilde: Cevea

Én af forklaringerne på disse forskelle er det kønsopdelte arbejdsmarked. Det vil sige det forhold, at hovedparten af de ansatte i den offentlige sektor er kvinder, og to tredjedele af de ansatte i den private sektor er mænd. I den offentlige sektor er lønnen lavere end i den private. Det er den, dels fordi den er politisk bestemt, dels fordi andelen af kvinder i et fag også er afgørende for lønnen. Flere peger på, at den historiske tradition for, at manden skulle forsørge familien, aldrig rigtigt har sluppet sit tag i den danske lønstruktur, og derfor ser man mange eksempler på, at kvindefag underbetales.

I forbindelse med sygeplejerskernes strejke for bedre løn i 2008 lykkedes det at sprænge rammen. Det vil sige, at arbejdsgiverne lagde penge på forhandlingsbordet. Det var i sig selv enestående, og strejken førte også Lønkommissionen samt andre gevinster med sig. Hidtil havde politikerne på Christiansborg henvist til, at lønproblemet for de kvindedominerede faggrupper skulle løses ved OK-forhandlingerne. Men det holder ikke. Parterne på arbejdsmarkedet kan langt fra alene løse et historisk betinget problem. 2008-konflikten gjorde det klart for næsten alle, at skal der skabes ligeløn, kræver det politisk vilje. Det er politikerne, der skal bevilge ekstra penge til at udligne lønforskellene blandt de offentligt ansatte. Læs om OK08 konflikten. 

Demonstranter går, i kampen for ligeløn. Taget den 17/04-08.
Demonstranter går, i kampen for ligeløn. Taget den 17/04-08.
Foto: Lena Rønsholdt.

 

Politisk vilje 

Derfor arbejder Dansk Sygeplejeråd også konstant på at råbe politikerne på Christiansborg op. I en alliance med de øvrige kvindedominerede faggrupper i SL og BUPL forsøger vi hele tiden at presse på for en politisk løsning, så lønnen kan hæves. Alliancen har fået navnet 2020-samarbejdet.

Aktuelt har Forhandlingsfællesskabets 51 faglige organisationer udtaget et historisk krav med ønsket om at afsætte en pulje til de kvindedominerede faggrupper i den offentlige sektor, og i dén forbindelse har 2020-samarbejdet sammen med FOA afsendt to appeller om ligeløn for arbejde af samme værdi til politikerne på Christiansborg.

> Læs 1. appel til Christiansborg

> Læs 2. appel til Christiansborg

Det er nødvendigt at komme videre, og 2020-organisationernes lobbyarbejde vil fortsat presse på for at skabe den politiske vilje til ligestilling og ligeløn. Se mere om alliancen med de øvrige organisationer.

 

Hvad tjener en sygeplejerske?

Ser man konkret på sygeplejerskers lønsedler, er det selvfølgelig forskelligt, hvad en sygeplejerske tjener. Mange faktorer spiller ind. Lønnen afhænger blandt andet af, hvor man arbejder, ens erfaring, og om man får tillæg for særlige funktioner eller ydelser – og ikke mindst af tillæg for arbejde på skæve tidspunkter.

Eksempler på lønberegning

Få indblik i, hvordan lønnen kan beregnes for forskellige sygeplejersker, som er nyuddannede eller har flere års erfaring. Her er tre forskellige eksempler: 

> Læs mere om sygeplejerskers løn 


For at forstå udregningen af lønnen skal man vide, at den er fastsat tre forskellige steder. Dels i overenskomsten, dels i lokale aftaler og endelig i den individuelle løn, som er baseret på de personlige kompetencer.

Se gennemsnitslønningerne for hver sektor

 

 

Myter om ligestilling

LO har produceret en række videoer for at sætte fokus på myterne omkring ligestilling.