20 procent kønsforskel i lønnen i Norden

De nordiske lande er kendt verden over som de mest ligestillede mellem kønnene. Alligevel er der 20 procent lønforskel mellem kvindedominerede og mandsdominerede fag. Det viser ny fælles nordisk rapport om sygeplejerskers arbejdsforhold.

Oprettet: 27.09.2018
Morten Jakobsen, mja@dsr.dk
Grete Christensen formand for DSR & SSN, underskriver de nordiske sygeplejerskers fælles henvendelse til de nordiske regeringer.
Foto: Morten Jakobsen

En sygeplejerske tjener kun 80 kroner hver gang f.eks. en diplomingeniør tjener 100 kr. Forskellen optræder selvom de begge har en uddannelse på bachelorniveau og er ansat i den offentlige sektor. Og forskellen gælder ikke kun i Danmark. Alle de seks nordiske lande har det samme problem med uligeløn i kvindedominerede fag i forhold til mandsdominerede fag med samme uddannelsesniveau.

Det viser en ny rapport, som er lavet af Sygeplejerskernes Sammenslutning i Norden, SSN, der repræsenterer de 320.000 sygeplejersker i Norden. Rapporten er netop blevet fremlagt på SSNs konference om ligeløn i Islands hovedstad, Reykjavik.

Læs rapporten om ligeløns- og arbejdsforhold i de nordiske lande.

De nordiske lande har gennemgået nogenlunde ensartede udviklinger hen mod mere ligestilling mellem kønnene. Alle lande fik i perioden 1906 til 1919 lovgivninger, som ligestillede mænd og kvinder i forhold til forskellige formelle juridiske rettigheder som ejendomsret, stemmeret osv. Og landene er fælles om en høj beskæftigelsesgrad for kvinder med omkring 7 ud af 10 kvinder på arbejdsmarkedet.

Professor Tine Rostgaard fra det danske VIVE forklarede på konferencen, at de nordiske lande også deler en kultur for fælles forsørgerrolle og fælles omsorgsrolle i familierne. Det er altså normalt, at manden og kvinden i ret stort omfang deles om at tjene penge og at tage sig af familien. Alligevel er der ikke sket nogen synderlig udvikling i den historiske forskel i lønnen mellem kvindedominerede fag og mandsdominerede fag.

Også lønforskelle i foregangsland

Selv Island, som er verdens førende når det gælder ligestilling, og som valgte verdens første kvindelige præsident, verdens første kvindelige premierminister og har en meget striks lovgivning om ligeløn, oplever det samme: En lønforskel på 20 procent, som følger det kønsopdelte arbejdsmarked, hvor 98 procent af Islands sygeplejersker er kvinder.

"Det er helt forstemmende at se, at alle de nordiske lande kæmper med det sammen problem. Vi tror, vi er så ligestillede, men i virkeligheden ligger Danmark kun på en 19. plads i verden, når man ser på det samlede ligestillingsbillede. Og her er lønnen en af de vigtige faktorer," siger formanden for Dansk Sygeplejeråd, Grete Christensen, som samtidig er formand for SSN.

Lønforskellene var allerede et stort emne, da Sygeplejerskernes Sammenslutning i Norden blev skabt i 1920. Forskellen stammer fra en tid, hvor kvinder ikke blev betragtet som familieforsørgere og derfor ikke behøvede så mange penge. Og forskellen har overlevet både en tjenestemandskommission i Danmark, en ligelønskommission i Norge og alle de løbende overenskomstforhandlinger i de nordiske lande siden da.

"Udviklingen demonstrer ganske klart, at der er stort behov for politisk handling, for at vi kan få fjernet den urimelige uligeløn. Det er et historisk-politisk problem, som overenskomstforhandlingerne ikke kan løse. 100 år med et erkendt problem med uligeløn må være nok. Derfor må politikerne træde i karakter og afsætte penge til en målrettet indsats mod den uligeløn mellem mænd og kvinder," siger Grete Christensen.

De seks nordiske sygeplejerske organisationer er derfor blevet enige om en fælles henvendelse til de nordiske landes regeringer om, at der er behov for en politisk indsats mod uligeløn.

Læs udtalelsen her: "Nordens sygeplejersker kalder på politisk handling for at stoppe ulige løn"