Debat: Regeringens psykiatriplan efterlader uløste udfordringer

Målsætningerne for regeringens psykiatriplan lyder lovende, men indholdet skuffer. Der mangler landsdækkende løsninger og handling på eksisterende viden, mener Dansk Sygeplejeråd og FOA.

Oprettet: 07.11.2018

Debatindlæg i Altinget af Grete Christensen og Torben Klitmøller Hollmann, henholdsvis formand for Dansk Sygeplejeråd og formand for social- og sundhedssektoren, FOA.

Regeringens psykiatriplan har allerede affødt en del debat. Ved første øjekast så planen ellers lovende ud, og målsætningerne var flotte. Alligevel har skuffelsen langsomt bredt sig, fordi problemerne i psykiatrien ikke for alvor bliver løst med planens initiativer.

Kaster man særligt blikket på initiativer inden for socialpsykiatrien ser det umiddelbart også godt ud. Regeringen vil styrke kvaliteten i indsatsen og vil derfor give socialpsykiatrien et omfattende kvalitets- og kompetenceløft. Det er der brug for, og i Dansk Sygeplejeråd og FOA er vi er meget enige. Vi er dog også bekymrede for, at det også her ender med en skuffelse.

Der skal handles på eksisterende viden

Det er der flere grunde til. Blandt andet skriver regeringen, at den vil omlægge socialpsykiatrien, men det er uklart præcis hvordan, og der er kun sat penge af til at afprøve tiltag i enkelte foregangskommuner. Regeringen vil også styrke kvaliteten på botilbuddene, men også her lider indsatsen under, at det primært går ud på at udarbejde et indsatskatalog i stedet for at handle på den viden, der allerede findes.

Endelig vil regeringen afsætte penge til et kompetenceløft af ledere og medarbejdere i socialpsykiatrien. Det er glædeligt. Skal fagligheden i socialpsykiatrien styrkes, er det dog lige så vigtigt, at der gøres mere for at sikre den rette sammensætning af kompetencer på bostederne.

Så selv om psykiatriplanen har fokus på meget af det rigtige og kommer med flere gode initiativer, lades der en del uløste udfordringer tilbage. Vi vil ridse nogle af dem op her.

Bosteder mangler sundhedsfagligt personale

Socialpsykiatrien er et komplekst område, der skal rumme mennesker med meget forskellige behov og udfordringer. Det kræver en bred sammensætning af medarbejdere med de rette kompetencer. Desværre findes der på botilbuddene mange eksempler på, at ufaglært personale har fået meget stort ansvar for sundhedsfaglige opgaver. Eksempelvis er mange ufaglærte alene i aften- og nattetimer, hvor de giver medicin.

Som det er i dag, svigter vi beboerne, når vi ikke tager deres sundhed mere alvorligt. Det bekræftes af en erfaringsopsamling fra Styrelsen for Patientsikkerhed, der har vist store problemer med forkert medicinering og for dårlig journalføring. Hele 126 ud af 132 besøgte bosteder havde større eller mindre problemer med patientsikkerheden. Det er bekymrende, at der ikke er bedre styr på det.

Samtidig ved vi, at mennesker med psykisk sygdom ofte også har fysiske sygdomme og markant kortere levetid, fordi der ikke tages ordentlig hånd om deres sundhed. Der findes desværre flere eksempler på, at relativt banal fysisk sygdom har fået alvorlige konsekvenser for borgere på bosteder, fordi sygdommen ikke blev opdaget i tide.

Derfor er det vigtigt, at sundhedsfaglige opgaver på bostederne løses af sundhedsfagligt personale. Det sikres ikke alene med et kompetenceløft, men ved at kræve og afsætte midler til, at der er den rette sammensætning af medarbejdere ansat på det enkelte botilbud.

Mere fokus på individuelle behov

Når det er vigtigt at se på socialpsykiatrien skyldes det ikke kun udfordringer med sundheden på bostederne. Det skyldes også at gruppen af borgere, der modtager en eller anden form for hjælp fra socialpsykiatrien er vokset markant. Ifølge tal fra KL er antallet steget med en fjerdedel fra 2014 til 2017. Samtidig er der paradoksalt nok sket et fald i antallet af borgere, som har plads på et kortere- eller længerevarende botilbud i samme periode.

Der kan være gode grunde til, at en borger tilbydes hjælp i eget hjem, fremfor en plads på et botilbud, men det er vigtigt at slå fast, at det aldrig må være økonomiske hensyn, som afgør, hvilken hjælp, der tilbydes. Derfor skal bostederne sikres økonomi til at kunne tilbyde de pladser, der er behov for, så borgere med behov for pleje og støtte ikke udskrives til eget hjem eller til gaden.

Vi savner også initiativer i psykiatriplanen, der kan lede mod en større specialisering af bostederne. Det skal sikre, at det enkelte bosted ikke skal favne borgere med så forskellige diagnoser og behov, så de specialiserede kompetencer sættes under pres.

Endelig vil vi nævne, at det er vigtigt, at der sikres initiativer, så personalet i alle kommunale tilbud til borgere med psykiske vanskeligheder får mulighed for at trække på kompetencer og erfaringer fra kolleger, som har specialiseret sig i arbejdet med psykiatri.