Debat: Tidlige indsatser og samarbejde løfter den mentale sundhed

Regionerne vil styrke danskernes mentale sundhed – det kan vi kun være enige i. Men det kræver konkrete og nærværende løsninger i et solidt samarbejde på tværs af faggrupper og sektorer, både i og udenfor sundhedsvæsenet, skriver Grete Christensen og Poul Nyrup Rasmussen i debatindlæg i Altinget.

Oprettet: 14.09.2018

Debatindlæg bragt i Altinget den 14. september, skrevet af af Grete Christensen og Poul Nyrup Rasmussen Hhv. formand for Dansk Sygeplejeråd og protektor for Foreningen Det Sociale Netværk og Headspace.

I det seneste par år har undersøgelser vist, at et stigende antal mennesker – især unge – har udfordringer i forhold til den mentale sundhed.

Det blev igen slået fast, da Sundhedsstyrelsen i foråret præsenterede en gruopvækkende rapport, der viste, at 41 procent af de unge piger har et højt stressniveau – mod 33 procent i 2013.

Og 25 procent af de unge kvinder har dårligt mentalt helbred, mens det i 2013 var 17 procent. Og at alle danskere i den arbejdsdygtige alder selv vurderer, at de har et dårligere mentalt helbred nu end tilbage i 2013.

Derfor er det vigtigt at se på, hvordan vi kan lave indsatser, der er i stigende grad kan vende udviklingen og fremme den mentale sundhed overordnet set. Både i forhold til det sundhedsfremmende og forebyggende arbejde og i arbejdet på de psykiatriske behandlingsafsnit i regionerne.

Brug de konkrete forslag i forebyggelsespakken

Her findes der gode konkrete svar, som allerede nu bør prioriteres.

Blandt andet har Sundhedsstyrelsen netop sendt en forebyggelsespakke omkring mental sundhed på gaden. Den kommer med meget konkrete forslag til indsatser, og den viser, at der skal specifikke indsatser til på forskellige arenaer til forskellige målgrupper.

Et særligt indsatsområde i forebyggelsespakken er arbejdspladserne og den betydning at gå på arbejde kan have for mental sundhed. Det ligger lige til højrebenet for alle fem regioner at gå i gang her.

Et andet område, hvor der er store udfordringer er på de regionale psykiatriske afdelinger. Der er brug for en større kapacitet, for vi kan ikke være tjent med, at personalet må udskrive den mindst syge på en afdeling for at få plads til nye patienter.

Her vil et stigende fokus på forebyggelse, tidlige indsatser og et bedre samarbejde kunne aflaste psykiatrien og være med til at sikre, at de borgere, der har brug for det, får behandling.

Se til Region Syddanmark og Vesthimmerland

I Region Syddanmark har vi mellem Headspace og psykiatrisygeplejersker fra lokale psykiatriske afdelinger samarbejdet om en fremskudt indsats. Målet er, at de børn og unge, der kommer i Headspace, kan få en faglig vurdering om, hvorvidt de bør indlægges, få anden behandling eller om de vil løbe panden mod en mur i systemet.

Samtidig kan unge, der bliver udskrevet, få hjælp og støtte. Og samarbejdet har vist gode resultater.

Ifølge medarbejderne i Region Syd fremmer det recovery, mindsker liggetiden og antallet af genindlæggelser hos de unge.

Et andet godt eksempel er de mange fysiske følgesygdomme, som psykiatriske patienter slås med. Vi ser meget gerne, at det bliver et indsatsområde, og der findes plads til, at medarbejderne også kan løfte den opgave.

Undersøgelser viser, at borgere med langvarig dårlig mental sundhed har en højere risiko for udvikling af sygdomme, særligt hjerte-kar-sygdom, depression og angst og dermed også at dø tidligere end borgere med høj grad af mental sundhed.

Her kan man med fordel se til Vesthimmerland, hvor man netop har igangsat et projekt med sundhedstjek på de psykiatriske bosteder.

Fremtid i samarbejde mellem pædagoger og sundhedsplejersker

Som ovenstående eksempler viser, kan mange af forebyggelsespakkens forslag umiddelbart gennemføres og rulles ud. Enten ved at udbygge eksisterende initiativer som for eksempel Headspace, hvor de unge bliver mødt i øjenhøjde på deres egne præmisser eller ved at nyudvikle tilbud i et samarbejde mellem relevante aktører og myndigheder på området.

Det er ligeledes helt afgørende at styrke det tværfaglige samarbejde på daginstitutions- og skoleområdet. Pædagoger og sundhedsplejersker skal blandt andet have bedre rammer til samarbejdet.

Det skal for eksempel være muligt for pædagoger at komme på hjemmebesøg sammen med sundhedsplejerskerne for at bygge bro mellem hjemmet og daginstitutionen, så eventuelle udfordringer opspores tidligt.

På skoleområdet skal indsatserne blandt andet omfatte klassetrivsel og samarbejde med forældre, sundhedsplejersker og civilsamfundets aktører.

For os at se er tiden ved at rinde ud for venlig og forstående tale om værdige og meningsfulde løsninger for borgere med en psykisk sårbarhed.

Der er brug for både konkret handling, økonomiske prioriteringer og stigende fokus på forebyggelse – det er den eneste vej til at vende udviklingen!