Den voksende ulighed i sundhed skal stoppes nu

Uddannelse og indkomst afgør i for høj grad, hvordan den enkelte dansker klarer sygdom. Derfor er Dansk Sygeplejeråd, FOA, Lægeforeningen og Danske Patienter gået sammen om en række anbefalinger, der skal mindske uligheden i sundhed.

Oprettet: 18.09.2018

Debatindlæg bragt i Avisen Danmark (Jysk Fynske Medier) tirsdag den 18. september, skrevet af  Dansk Sygeplejeråd, FOA, Lægeforeningen og Danske Patienter .

Er du så heldig at være blandt de 25 procent rigeste mænd i Danmark, er det sandsynligt, at du bliver mere end 83 år gammel. Er du til gengæld en af de 25 procent med færrest penge på kontoen, kan du kun regne med at blive omkring 73 år. Altså næsten 10 års forskel.

Vi bryster os her i Danmark af, at vi har let og lige adgang for alle til sundhedsvæsenet. Men desværre er det i høj grad uddannelse og indkomst, der afgør, hvordan den enkelte dansker klarer sygdom. Det er vi simpelthen nødt til at gøre noget ved. Derfor er Dansk Sygeplejeråd, FOA, Lægeforeningen og Danske Patienter gået sammen om en række anbefalinger til, hvordan man kan fremme lighed i sundhedsvæsenet.

En samlet strategi for lighed i sundhed

Sundhedsvæsenet skal tilbyde let og lige adgang for alle. Men for at behandlingen skal fungere optimalt for den enkelte, kræver det, at der tages individuelle hensyn. Det er vi i Danmark ikke gode nok til. Og så længe det ikke bliver bedre, vil forskellene i vores sundhed og levetid fortsætte med at vokse Derfor bør sundhedspolitikken bruges til at fremme lighed i sundhed.

Først og fremmest anbefaler vi, at regeringen udarbejder en national strategi for, hvordan vi kan nedbringe uligheden i sundhed. En vigtig del af en strategi vil være at opstille helt konkrete mål for mindre ulighed i alle dele af sundhedsvæsenet – f.eks. at man obligatorisk ser på den sociale ulighed, når man nationalt måler overdødelighed blandt borgere med psykiske lidelser.

En af årsagerne til ulighed i sundhed er, at sundhedsvæsenet ikke formår at skabe sammenhængende forløb for mennesker med flere sygdomme. Det er en trist kendsgerning, at mange mennesker med psykisk sygdom lever kortere, fordi de ikke får tilstrækkelig hjælp til deres fysiske sygdomme. En strategi skal derfor sikre, at vi bliver bedre til at skabe sammenhæng på tværs af afdelinger, kommuner og regioner og ved i højere grad at benytte sundhedsfagligt personale, der kan fungere som brobyggere.

Vi foreslår blandt andet, at der sættes gang i flere forsøg med såkaldt fælles finansiering på områder, hvor samarbejdet mellem sektorer er særligt vigtigt for at patienterne får en behandling, som hænger sammen – f.eks. på akutområdet og i psykiatrien. Fælles finansiering betyder, at man i stedet for at tænke i adskilte kasser, har fælles økonomi og dermed også et fælles ansvar for patienternes behandling.

Udgangspunkt i patientens behov

Skal vi have mere lighed i sundhed kræver det, at plejen og behandlingen bliver tilrettelagt ud fra den enkelte borgers behov og ressourcer. Det sker for sjældent i dag. En undersøgelse blandt FOA´s, DSR’s og Lægeforeningens medlemmer viser, at 77 pct. i høj eller nogen grad oplever, at forskelle i forudsætninger og ressourcer betyder, at der er patienter, som ikke får det maksimale udbytte af deres behandling.

Vi foreslår, at der bruges mere tid og flere kræfter på dem, der har mest brug for det. Alle skal – naturligvis – have den nødvendige behandling, men nogle har f.eks. brug for længere og mere fleksible konsultationer, og hjælp til at sikre, at der bliver fuldt op på en behandling. Afgørende er, at både regioner, kommuner og de ansatte i sundhedsvæsenet kommer de sårbare patienter i møde.

Vi anbefaler blandt andet, at standardiserede forløb tilpasses borgernes individuelle behov, som man eksempelvis har gjort med kræft- og hjertepakker.  

Sats på viden, kompetencer og data

Læger, sygeplejersker og sosu-assistenter vil selvfølgelig altid det bedste for patienterne. Men vi har brug for mere viden om, hvorfor mennesker, der er ressourcesvage – både økonomisk og socialt – ofte ikke får det samme udbytte af sundhedsvæsenet, som andre. 

Derfor anbefaler vi, at kommuner og regioner systematisk evaluerer, om de er gode nok til at levere sundhedstilbud til sårbare borgere. Derudover bør regeringen sikre, at der bliver udarbejdet nationale opgørelser over borgernes udbytte af sundhedsvæsenets indsatser. Og her skal man naturligvis gøre det på en måde, så man kan se, om der er forskelle mellem de ressourcestærke og de mere sårbare patienter.

Kan vi mindste uligheden i sundhed er der mange gode leveår og mange gode liv at redde. Så kære politikere på Christiansborg: Tag nu uligheden i sundhed alvorligt. I kan passende tænke netop kampen mod ulighed ind i den sundhedsreform, som er på trapperne.

Læs anbefalingerne i udspillet: "Sundhedsvæsenet skal bekæmpe ulighed i sundhed"