Kammeradvokaten: Der var belæg for at anmelde sundhedsprofessionelle til politiet

På baggrund af 62 sager om politianmeldelser af sundhedsprofessionelle, har kammeradvokaten vurderet, at der var belæg for at politianmelde. Dansk Sygeplejeråd kritiserer, at kun jurister og ikke sundhedsprofessionelle har været med til at gennemgå sagerne.

Oprettet: 02.10.2018
Susanne Bloch Kjeldsen, sbk@dsr.dk
Foto: Istock
Kammeradvokatens konklusion er, at styrelsen ikke kan kritiseres for at have rettet henvendelse til politiet i de 62 sager.

I 2017 skete der en voldsom stigning i antallet af sager, hvor læger, sygeplejersker og andre autoriserede sundhedsprofessionelle blev anmeldt til politiet af Styrelsen for Patientsikkerhed. I alt 62 sager, hvilket er en voldsom stigning i forhold til 35 sager i 2016 og 11 sager i 2015.

Stigningen i sager mødte kritik fra blandt andre Lægeforeningen og Dansk Sygeplejeråd, ikke mindst på baggrund af ”Svendborg-sagen”, hvor tusinder af sundhedsprofessionelle støttede facebook-kampagnen #detkuhaværetmig, der handlede om en dømt læge, som senere blev frikendt i Højesteret.  Kampagnens udtrykte mistillid til systemet betød, at sundhedsminister Ellen Trane Nørby som en del af en ”tillidspakke” lovede en gennemgang af Styrelsen for Patientsikkerheds politianmeldelser.

Kammeradvokaten har nu gennemgået det juridiske indhold i sagerne og offentliggjorde mandag den 24. september sin rapport. Konklusionen er, at styrelsen ikke kan kritiseres for at have rettet henvendelse til politiet i de 62 sager, heraf handlede 15 sager om sygeplejersker.

Dansk Sygeplejeråd kritiserer, at rammen for undersøgelsen gør, at den ikke tegner det fulde billede.

”Undersøgelsen bidrager med et vigtigt fokus på sundhedspersoners retssikkerhed, men vi kunne ønske os, at man ser på hele sagsforløbet. Det vil sige også efter anmeldelsen til politiet. Det er svært at drage nogle konklusioner, før vi ved, hvordan sagerne ender og dermed, om det ender med en dom,” siger Grete Christensen, som også kritiserer den manglende information og lange sagsbehandlingstid:

” Vi opfordrer til, at Styrelsen for Patientsikkerhed bliver bedre til at orientere og inddrage sygeplejerskerne, også i sager, hvor der er mistanke om et strafbart forhold, særligt hvis målet er at øge sygeplejerskernes tillid til Styrelsen. Der er alt for mange eksempler på, at sygeplejersker først bliver bekendt med, at der er en straffesag, når politiet ringer og vil afhøre dem – det kan virke utroligt ubehageligt.”

Dansk Sygeplejeråds formand opfordrer til at nedbringe sagsbehandlingen.

”Det er en stor belastning for sygeplejersker, at den samlede sagsbehandlingstid kan vare flere år, når sagen går fra styrelsen over politiet og anklagemyndigheden til domstolene. I den periode ser vi, at sygeplejersker går ned med stress eller overvejer at forlade faget,” siger Grete Christensen.

De otte punkter i Sundhedsministerens tillidspakke

Læs mere om patientsikkerhed