Spring menu over
Dansk Sygeplejeråd logo

Fag & Forskning

Nødvendigt at måle adfærd hos patienter med erhvervet hjerneskade

Agiteret adfærd I: Når personalet kender patientens grad af agiteret adfærd, bliver det lettere at hjælpe patienten til at finde ro.

Fag & Forskning 2018 nr. 1, s. 14-15

Af:

Sussi Boberg Bæch, journalist

For at følge udviklingen hos patienter med svær erhvervet hjerneskade har man på Rigshospitalet taget en amerikansk skala i brug til at måle patienternes agiterede adfærd.

ff1-2018_agiteretadfaerd_ingridpoulsen
”Jeg kunne se, at der var et behov for at få et fagligt redskab til at dokumentere patienternes agiterede adfærd, fordi det fylder meget i vores og patienternes hverdag,” forklarer Ingrid Poulsen.
Foto: Heine Pedersen
"Det svarer til at måle temperaturen på en patient. Du kan godt mærke, at patienten er varm, men du ved ikke, hvor slemt det er, før du måler, om temperaturen er 38, 39 eller 40 grader," forklarer sygeplejerske og ph.d. Ingrid Poulsen om skalaen.

Udadreagerende adfærd, også kaldet agiteret adfærd, fylder meget hos 40 pct. af patienter med svær hjerneskade, når de er under rehabilitering som følge af traumatisk hjerneskade i forbindelse med f.eks. en trafikulykke, eller ikke-traumatisk hjerneskade som en svær hjerneblødning eller iltmangel til hjernen.

"Skalaen bruger vi som et tværfagligt redskab blandt kollegaer til at følge patientens udvikling og kommunikere sammen om patientens tilstand, så vi kan tilrettelægge den bedst mulige behandling," fortæller Ingrid Poulsen om arbejdet med skalaen, der foregår på Klinik for Højt Specialiseret Neurorehabilitering Traumatisk Hjerneskade, Rigshospitalet.

Ingrid Poulsen leder til dagligt forskningsenheden RUBRIC (Research Unit on Brain Injury Copenhagen) på Hvidovre Hospital og er desuden adjungeret lektor på Sektion for Sygepleje Aarhus Universitet.

En del af opvågningen

Når patienter med svær hjerneskade ankommer til klinikken, der fysisk ligger på Hvidovre Hospital, er de som regel meget dårlige og er lige kommet fra Neuroanæstesiologisk Klinik, hvor mange har ligget i respirator. Den agiterede adfærd er en normal udvikling i forbindelse med opvågningen.

"Skalaen giver os faglige termer"

"I det første stadie af opvågningen ligger patienten stille. Personalet har måske øjenkontakt og begynder så småt at kunne kommunikere med patienten. I den næste fase bliver mange patienter urolige. Det kalder vi den konfuse fase eller posttraumatisk amnesi fase, og det er her, den agiterede adfærd optræder," forklarer Ingrid Poulsen.

Ofte ved patienterne ikke, hvor de er, eller kan måske ikke huske den ulykke, de har været ude for. De kan måske ikke forstå, hvad personalet vil dem, og nogle patienter vil prøve at komme væk eller bliver aggressive.

"Den konfuse fase kan være svær for personalet at håndtere, men er samtidig her, hvor man kan gøre en forskel og hjælpe patienten til at finde ro og komme videre i opvågningsfasen. Og her kan en skala til måling af agiteret adfærd være en stor hjælp for personalet," siger Ingrid Poulsen.

Om skalaen

 "The Agitated Behavior Scale" er udviklet af en amerikansk forskergruppe.

  • For at bruge skalaen korrekt på en dansk afdeling blev den oversat fra engelsk til dansk.
  • Efterfølgende blev oversættelsen valideret ved en reliabilitetstest. Testen viste, at den danske skala var robust, ved at tre forskellige sygeplejersker var i stand til at nå frem til samme resultat, når de vurderede to patienter 30 gange hver.
  • Den danske version af skalaen er efterprøvet i et prospektivt observationsstudie på 46 patienter med svær hjerneskade.
  • Studiet viste, at 41 pct. af patienterne udviste agiteret adfærd.

Kilde: Wolffbrandt MM, Poulsen I, Engberg AW, Hornnes N. Occurrence and severity of agitated behavior after severe traumatic brain injury. Rehabil Nurs 2013;38(3):133-41.

Behov for et fagligt redskab

Det var en amerikansk forskergruppe, der udviklede og validerede skalaen "The Agitated Behavior Scale"(ABS) til at måle agiteret adfærd. Ingrid Poulsen stødte på skalaen, da hun i 2005 startede på Hvidovre Hospital, hvor man lejlighedsvis brugte den engelske version.

Hendes ambition var at udbrede skalaen, så den blev brugt systematisk til alle patienter med agiteret adfærd – i første omgang på klinikken på Hvidovre Hospital.

"Jeg kunne se, at der var et behov for at få et fagligt redskab til at dokumentere patienternes agiterede adfærd, fordi det fylder meget i vores og patienternes hverdag og er det, vi har fokus på i behandlingen af patienterne," siger Ingrid Poulsen.

For at bruge skalaen på en dansk hospitalsafdeling var det nødvendigt at oversætte den til dansk. Oversættelsen var et omfattende arbejde, som blev udført efter gældende videnskabelige procedurer med dobbelt oversættelse fra engelsk til dansk og derefter dobbelt oversættelse fra dansk til engelsk. Den endelige oversatte version blev godkendt af de amerikanske forskere, der har udviklet skalaen.

"Efterfølgende har vi vist, at skalaen også er robust i den danske version, og vi har efterprøvet den i et prospektivt observationsstudie af 46 patienter, der i overensstemmelse med internationale studier viste, at 41 pct. af patienter med svær hjerneskade udviser agiteret adfærd," fortæller Ingrid Poulsen.

Patienter vurderes hver time

Når en patient ankommer til Klinik for Højt Specialiseret Neurorehabilitering, Traumatisk Hjerneskade, bliver patienten screenet for agiteret adfærd ved at blive vurderet på skalaen tre gange i døgnet i tre dage. Patienter med agiteret adfærd vurderes efterfølgende hver time på et udvidet skema, indtil adfærden hører op.

Skalaen bliver i dag brugt på forskellige rehabiliteringssteder for patienter med svær hjerneskade i Danmark, bl.a. også på Hammel Neurocenter i Region Midt.

ff1-2018_agiteretadfaerd_2