Fag & Forskning
Vi asfalterer, hvor vi går, for ingen har været her før
Forskning. Tre modeller kan anvendes til at opbygge sygeplejefaglig forskningskapacitet i en klinisk afdeling. Men stærkt lederskab, tilpasning af organisationen samt en støttende ledelsesstruktur er væsentlige faktorer for at opnå succes.
Fag & Forskning 2018 nr. 1, s. 37
Af:
Kirsten Specht, klinisk sygeplejespecialist, ph.d., MPH
O’Byrne L, Smith S.
Models to enhance research capacity and capability in clinical nurses: a narrative review.
J Clin Nurs. 2011 May:20(9-10):1365-71.
Introduktion: Sygeplejersker har et fagligt ansvar i forhold til at basere sygeplejen på bedste tilgængelige evidens. Derfor er der behov for at opgradere sygeplejerskers færdigheder indenfor forskning til f.eks. at kunne vurdere, implementere og producere forskningsresultater. Formålet med dette review var at identificere anvendte modeller til at udvikle forskningskapaciteten og forskningsevnen hos kliniske sygeplejersker i Storbritannien.
Metode: Narrativt review. Der blev søgt i databaserne PubMed og CINAHL. Søgeord: Sygeplejeforskning, forskningskapacitet og forskningsevne i kombination med opbygning, udvikling, model og samarbejde.
Resultater: Studiet viste, at der manglede enighed om definitionen på forskningskapacitet og om sygeplejerskernes forventede kompetenceniveau. Initiativer blev grupperet i tre kategorier:
1. Den evidensbaserede praksismodel, der fokuserede på initiativer til at implementere evidensbaseret praksis via struktureret uddannelse indenfor sygeplejen.
2. Den faciliterende model, der var centreret om lederskab inden for forskning i sygepleje med støtte til sygeplejersker både i gennemførelsen og anvendelsen af forskning. Desuden var der strategier for uddannelse til en bredere gruppe af ansatte.
3. Den erfaringsbaserede læringsmodel, der anvendte udstationeringer og samarbejdede omkring projekter og mentorordninger for at øge de kliniske sygeplejerskers forskningsevne.
Fælles for alle tre modeller var stærkt lederskab inden for forskning samt en organisation med en støttende infrastruktur.
Diskussion: Mange metodologiske problemer bidrog til mangel på evidens. Få studier i reviewet havde på forhånd planlagt, hvordan de ville evaluere.
Konsekvenser for praksis: Danske kliniske afdelinger kæmper i disse år med at finde veje til at gennemføre evidensbaseret sygeplejepraksis og samtidig at få udnyttet de sygeplejefaglige akademiske kompetencer. Vi asfalterer, hvor vi går, for der er ikke nogen, der har været der før os. De sygeplejefaglige ledere i de danske kliniske afdelinger skal være stærke og have troen på, at det nytter at følge de modeller, der er beskrevet i denne artikel.
Kirsten Specht, postdoc, ph.d., MPH, klinisk sygeplejespecialist, Ortopædkirurgisk Afdeling, Sjællands Universitetshospital, Køge.