Kommunen bliver systematisk informeret om ernæringsindsatsen

Ernæring II. Resultaterne af et klinisk studie danner baggrund for en ny praksis, hvor hospital og kommune arbejder sammen om ernæringsindsatsen til ældre.
Sygeplejerske Louise Skøtt Djurslev måler vægt og højde på 95-årige Helene Olsen.
Foto: Bax Lindhardt

"Giver du en hjælpende hånd, når jeg skal op?" spørger 95-årige Helene Olsen, som sidder i en lænestol på sengeafsnit for ældresygdomme på Gentofte Hospital og venter på at blive vejet som en del af ernæringsscreeningen.

Assisterende afdelingssygeplejerske Louise Skøtt Djurslev hjælper Helene Olsen på benene. Med hjælp fra en rollator kan hun selv gå de sidste fem meter hen til vægten.

Ernæringsscreeningen er fast praksis. Til gengæld har det ikke været praksis at have en fælles ernæringsindsats på tværs af kommune og hospital, hvor informationer om hospitalets ernæringsindsats for ældre i ernæringsmæssig risiko systematisk kommunikeres på tværs af sektorerne.

5 gode råd (til en velfungerende tværsektoriel ernæringsindsats)
  • Gør en indsats for at motivere de ældre til at deltage i ernæringsindsatsen.
  • Find en effektiv kommunikationsvej på tværs af hospital
  • og kommune.
  • Medinddrag personalet i processen omkring tilrettelæggelse af arbejdsgange.
  • Sørg for, at sygeplejerskerne har viden om ernæringens afgørende betydning hos den ældre medicinske patient.

På baggrund af resultaterne af et randomiseret og kontrolleret forskningsprojekt er der nu lavet om på den praksis.

"Studiet viste en markant positiv vægtmæssig forskel for de patienter, som fik en fokuseret ernæringsindsats på tværs af hospital og kommune, og hvor kommunen systematisk fulgte op på hospitalets ernæringsindsats," fortæller forskeren bag studiet, cand.scient.san., sygeplejerske og ph.d.-studerende Rikke Terp.

Fælles fokus på ernæring gavner de gamle

"Derfor har vi nu lavet et setup sammen med kommunerne, hvor vi systematisk informerer dem om den ernæringsindsats, vi har startet op, så de kan følge op med en fokuseret kommunal indsats. Det har i sig selv været et stort projekt," siger hun.

"Så kan jeg endelig få at vide, hvor høj jeg er"

Helene Olsen er nu oppe på vægten, der viser 61,4 kg. Hun holder godt fast i vægtens display, da hun skal ned igen.

"Nu skal vi også have målt, hvor høj du er, hvis du orker at gå med herover," siger Louise Skøtt Djurslev og peger i retningen af en højdemåler længere nede ad gangen.

"Jamen, det gør jeg da. Så kan jeg endelig få at vide, hvor høj jeg er," smiler Helene Olsen.

"Der er to, som kan råbe vagt i gevær"

Højdemåleren viser 1,55 m, og den efterfølgende ernæringsvurdering ender ud i et 1-tal. Helene Olsen er ikke i ernæringsmæssig risiko og skal derfor ikke tale med en diætist. Louise Skøtt Djurslev åbner Sundhedsplatformen, udfylder ernæringsvurderingsskemaet og noterer et 1-tal på fælleskontorets patientoversigt.

Louise Skøtt Djurslev synes, det er fagligt motiverende at vide, at der bliver fulgt op efter udskrivelsen på de patienter, hvor hospitalet ender med at lave en fokuseret ernæringsindsats.

"Det gør en stor forskel, at den indsats, vi laver her, ikke går tabt efter udskrivelsen. Vi kan jo se, at indsatsen virker, mens de er her, fordi patienterne får mere energi, bliver gladere og får lyst til at komme op og bevæge sig."

Emneord: