Nybagte mødre kan også have ondt i eksistensen

Patienters behov for åndelig omsorg er især udtalt i forbindelse med alvorlige eller livstruende sygdomme, men også ved markante transitioner i livet som f.eks. det at blive mor.

Alle patienter kan mere eller mindre ubevidst have behov for, at sygeplejersken eller andre sundhedsprofessionelle som minimum giver dem tilbud om at berøre eksistentielle spørgsmål og problemstillinger.

Nogle vil måske afslå, men ifølge international forskning er åndelig omsorg især relevant for og ofte også en naturlig del af plejen af palliative patienter (9). Når mennesker konfronteres med døden og livets skrøbelighed, opstår der ofte store eksistentielle spørgsmål som Hvor kommer vi fra? Hvad er meningen med livet? Hvorfor lige mig? Findes der en gud? Patienterne kan desuden blive angste, f.eks. for at dø i store smerter, og også her er der behov for at sætte ind med åndelig omsorg, pointerer Vibeke Østergaard Steenfeldt:

"Det kan fylde meget for nogle, men når først patienten har fået luftet sin angst, og personalet tager angsten alvorligt og fortæller, at patienten vil få den lindring, der er behov for, finder mange fred med lige præcis det punkt og er en bekymring lettere," siger hun.

"Jeg er helt enig," supplerer sygeplejerske Mette Vestby Wiggers, som kan genkende problemstillingen fra sin professionelle gang på Hjertesygdomme Senge og Ambulatorium på Kolding Sygehus. Hun uddyber:

"Det er noget, vi også skal blive bedre til at tale med patienter med kronisk sygdom om tidligere, end vi gør i dag. Vi er ofte meget fokuseret på den livsforlængende handling, men angsten for at dø fylder meget hos mange, så vi skal i den retning, du taler om, noget tidligere. At vi kan lindre smerterne og garantere, at vi vil gøre alt, hvad der står i vores magt, for at de ikke skal lide. Dét er vigtigt for patienterne," siger hun.

"Lige præcis," siger Vibeke Østergaard Steenfeldt og fortsætter:

"Spørger patienten direkte, om de dør af det her, skal man selvfølgelig ikke lyve. Man skal hjælpe dem med at få det bedste ud af det liv, de har lige nu. Nogle er bange for at tage håbet fra patienterne, men omvendt kan man jo også være med til at tænde et nyt håb."

Nybagte mødre beder også

Behovet for åndelig omsorg eksisterer dog hos mange andre patientgrupper, f.eks. den nydiagnosticerede patient med kronisk sygdom som KOL eller diabetes. At få sygdommen som fast følgesvend resten af livet kan også skabe frustrationer og overvejelser af eksistentiel karakter, bl.a. fordi sygdommen kan føre til begrænsninger i patientens livsudfoldelse, jf. artiklen "Åndelig omsorg er mere end religion".

Men selv mere positive transitioner som f.eks. det at blive mor kan skabe grobund for eksistentielle overvejelser og bekymringer, viser en dansk ph.d.-afhandling fra 2015 (10). Her blev 913 førstegangsmødre spurgt om, hvordan det at blive mor havde påvirket dem. Blandt de 517, der svarede, angav flere end 75 pct. f.eks., at de tænkte mere på liv og død, og 64 pct. svarede, at de var kommet til at tænke på noget større end sig selv.

Derudover kom de mange eksistentielle tanker til udtryk i, at hele 65 pct. af mødrene svarede bekræftende til, at de 6-12 mdr. efter fødslen jævnligt bad en bøn, mediterede el.lign. Og til forskernes overraskelse var det ikke svarmuligheden "meditation", der fik størst tilslutning, men derimod muligheden "bøn som en indre dialog henvendt til Gud" (10).

TRIALOG: ÅNDELIG OMSORG

Fag&Forskning 2018;(3):27-37

Når først en evt. forskrækkelse over diagnose eller skade har lagt sig, har mange patienter udover fysisk pleje og behandling også behov for åndelig omsorg. Forskning viser, at især livstruende og kroniske sygdomme ofte medfører eksistentielle og/eller religiøse overvejelser hos mange patienter. F.eks. kan patienten have brug for at lufte sin frygt eller vrede over at være blevet syg, mens andre kan have behov for hjælp til at sætte ord på og indrette deres nye liv som f.eks. kronisk syg. Læs:

 

 

 

Emneord: 
KOL