Superafsnit til unge

''En ønskedrøm ikke at skulle spare,'' siger de to oversygeplejersker Jeanet Kragerup (tv) og Araxi Suren, om det nye superafsnit U7 til unge skizofrene. Afsnittet blev taget i brug 1. juni.

Med en bevilling på 20 millioner kroner er der lagt op til det absolut optimale, på Sct. Hans Hospital ved Roskilde, der netop har slået dørene op til sit nye afsnit for 12 yngre skizofrene patienter. Der er tale om et arkitektonisk avanceret byggeri med alle de patientfaciliteter og pleje- og behandlingstilbud, som har været efterlyst under den verserende psykiatrilovsdebat. Ledende oversygeplejerske Araxi Suren og klinisk oversygeplejerske Jeanet Kragerup tøver ikke med at kalde projektet 'historisk'. For hvem har prøvet ikke at skulle spare på noget?

Hovedstadens Sygehusfællesskab ejer kæmpeinstitutionen Sct. Hans Hospital, som gennem mange år har haft sit patientunderlag i København. Når HS nu har valgt at satse de mange penge på en lille, men markant og synlig patientgruppe, hænger det ikke mindst sammen med, at tidlig intensiv intervention over for debuterende unge skizofrene tyder på, at de unges sygdomsforløb kan få et anderledes roligt forløb med færre psykiske og psykosociale gener end ellers.

Til de psykosociale gener hører eksempelvis den kriminalitet, som nogle af de unge skizofrene begår, og som engang imellem får de store overskrifter frem i dagspressen. Et vigtigt element i den sammenhæng bliver forskningsdelen i det nye afsnit, hvor man bl.a. skal sammenligne behandlingen med den mere traditionelle for at finde ud af, om tidlig intensiv intervention kan forebygge en kriminel løbebane hos de unge.

Endelig har der hos HS også været et ønske om at tilføre projektet den kvalitet, som bl.a. Etisk Råd og ikke mindst de pårørende og de syge selv kunne ønske sig i form af gode fysiske rammer og et differentieret behandlingstilbud, og som der også lægges op til i Sundhedsstyrelsens målsætninger for kvalitet i voksenpsykiatrien. Her peges der bl.a. på, at patientgruppen bør kunne opdeles i små, eventuelt skærmede enheder, at der er god plads til behandlingsmæssige og rekreative aktiviteter, at miljøet er indrettet, så det virker så beroligende som muligt, samt at der (naturligvis) er enestuer til alle.

Det nye afsnit U7 på Sct. Hans Hospital opfylder alle disse krav – og ikke så lidt til. I indretningen af huset, der fremstår som tre længer forbundet med et stort centralt rum, er der eksempelvis også taget hensyn til, at den enkelte patient kan have kontakt og nærhed til medpatienter og personale på de store fællesarealer – og være sig selv i sin egen 'længe' med køkken, opholdstue og udeareal.

Den forventede indlæggelsestid bliver i snit seks-otte måneder. Det nye afsnit er åbent, men med funktioner, der svarer til et lukket. Om nødvendigt kan de enkelte patienter skærmes, så de undgår flytning.

Sygeplejen i front

Tanken om den megen plads (næsten 1400 km2) til 12 patienter og med en relevant normering får lyset frem i øjnene på Araxi Suren og Jeanet Kragerup.

''En ønskedrøm,'' siger de begge.

De to oversygeplejersker har været dybt engageret i tilrettelægningen af den kommende sygeplejefunktion, med ansættelsen af nyt personale og med den fælles introduktionsundervisning.

Sygeplejerskerne får en fremtrædende rolle i det nye afsnit både i antal og som primære kontaktpersoner.

Side 32

Det sidste er vigtigt at understrege, mener de begge:

''Der er ikke noget nyt i, at sygeplejersker varetager de primære funktioner og plejere og social- og sundhedsassistenter de sekundære. Det gør vi i kraft af vores uddannelse og kompetence. Når vi sætter en streg under det her, hænger det sammen med vores kommende personalepolitik i U7. Vi vil gerne fastslå både ansvar og arbejdsvilkår. Det er vigtigt, mener vi, for vi skal arbejde tæt sammen og anderledes, end vi tidligere har været vant til. Fx indføres flekstid som noget helt nyt, og det betyder, at vi allesammen kommer til at arbejde på nogle forskudte tidspunkter. Faktisk har vi tænkt os at starte dagen i afsnittet senere end ellers ud fra den kendsgerning, at skizofrene mennesker først bliver rigtigt aktive op ad dagen. Derfor er der lagt vægt på vores eftermidags- og aftenaktiviteter. Normalt plejer det meste af personalet på de traditionelle afdelinger at gå hjem i løbet af eftermiddagen. Hos os bliver det anderledes. Vi kan ændre personalets mødetider alt efter patienternes behov. I praksis vil det betyde, at vi bliver mange både eftermiddag og aften.''

Araxi Suren og Jeanet Kragerup har ikke haft svært ved at besætte de nye sygeplejerskestillinger på disse vilkår. Folk har simpelthen stået i kø, fortæller de. Det samme med social- og sundhedsassistenterne. Her var der 60 ansøgninger til 10 stillinger. Sådan noget virker jo opmuntrende især i betragtning af, at det har været og stadig kan være svært at rekruttere personale til psykiatrien generelt. Men her er der altså noget nyt og spændende, og det virker tiltrækkende på ildsjælene, konstaterer Araxi Suren og Jeanet Kragerup. Plejepersonalets normering lyder på 26,6 med 13 sygeplejersker, 10 plejere og social- og sundhedsassistenter samt tre socialædagoger.

Klædt på til jobbet

De to oversygeplejersker har oplevet samme positive respons på introduktionsundervisningen inden åbningen af afsnittet:

''Det har været meget vigtigt for os at få en fælles målsætning for vores arbejde, så vi har især koncentreret os om at bearbejde vores holdninger til de psykisk syge og deres familier. Det gælder både med hensyn til stofmisbrug, som vi må regne med, at nogle af vores patienter har, når de kommer hos os, og det gælder samarbejdet med de pårørende.

Familien skal nemlig også have omsorg. Den er lige så meget i krise som de syge og næsten altid plaget af skyld, sorg, afmagt eller vrede. Og krisen er ikke nogen akut krise, men en krise for livet! Derfor inviterer vi familien indenfor så at sige. Helt konkret kan man overnatte her, hvis der er brug for det, men ellers vil det betyde, at patient og pårørende inden for 24 timer får deres eget personlige team, som fungerer fra indlæggelse til udskrivning, og hvor sygeplejersken er kontaktperson mellem dem og personalet. Det er en model, vi tror meget på. Den vil kunne skabe balance mellem den akutte situation ved indlæggelsen og det langsigtede perspektiv med behandlingen.''

Et andet tema i introduktionsundervisningen har været det tværfaglige samarbejde. Her integreres man også på en anden og mere intensiv måde end den traditionelle

Araxi Suren:

''Alle skal være til stede i miljøet. Her er ingen ad-hoc personer, og det betyder, at læge, psykolog og andre må tage deres tørn på lige fod med plejepersonalet, hvis en patient fx bliver urolig eller voldelig.''

Hjørnestenene

Patienterne til det nye superafsnit udvælges ved randomisering. En nødvendig fremgangsmåde, når pleje og behandling indgår i skizofreniforskningen både nationalt og på nordisk plan.

''Ellers ville vi sikkert komme ud i nogle svære etiske overvejelser, for med et optag på kun 12 patienter giver det sig selv, at der vil blive sagt nej til mange,'' siger Araxi Suren og tilføjer:

''Legitimiteten består jo i, at forskningen gerne skal vise, at det virkelig nytter noget med den meget tidlige intensive intervention. Derfor håber vi, at behandlingen og plejen her på stedet vil blive toneangivende for fremtidens psykiatri.''

Patienterne vil være unge fra 18 år og op til omkring de 35 og må ikke tidligere være diagnosticeret eller behandlet for skizofreni, den mest maligne diagnose i psykiatrien. Sådan har det i hvert fald været indtil nu. I dag taler man ikke om lidelsen skizofreni, men om en hel række lidelser, som det faktisk er muligt at få styr på. Nogle bliver raske, andre lærer at fungere i dagligdagen med deres sygdom.

Sygeplejerskerne på afsnit U7 kommer ikke selv til at forske det første års tid, men involveres i de aktuelle projekter som dataindsamlere.

''Men senere skal vi selv i gang,'' siger Jeanet Kragerup, der deltager i et forskerkursus på Universitetshospitalernes Center for Sygeplejeforskning netop med henblik på den kommende forskning i sygeplejen på U7.

Hjørnestenene i sygeplejen til de unge skizofrene bliver en meget 'Jeg-støttende funktion' med vægt på den enkelte patients individuelle behov. Kontinuitet, regelmæssighed, realitetsorientering (for at modvirke en syg virkelighedsopfattelse), grænsesætning og træning i at se og foretage valg er andre elementer i sygeplejen. Herudover bliver der ADL-træning og miljøterapi med en bred vifte af målrettede aktivitetstilbud fra madlavning til masser af sport og mere stillesiddende sysler ved computeren. En klinisk udviklingssygeplejerske vil i samarbejde med afdelingssygeplejersken og den kliniske oversygeplejerske tilrettelægge et et-årigt undervisningsprogram, så personalet er godt rustet til arbejdet i U7.

Selve behandlingssiden rummer ud over den sociale træning tilbud om psykoterapi både individuelt og i gruppe samt naturligvis også de mere traditionelle former for psykiatrisk behandling.

Ud over plejepersonalet er der til afsnittet tilknyttet overlæge, afdelingslæge, psykolog, socialrådgiver, lærer, ergoterapeut, fysioterapeut og to sekretærer.

Nøgleord: Psykiatri, ungdomspsykiatri, psykiatrisk sygepleje.