Spring menu over
Dansk Sygeplejeråd logo

Sygeplejersken

Vejledning til patienterne om hofteproteser

Sygeplejersken 1998 nr. 50, s. 30-35

Af:

Helle Hansen, sygeplejerske,

Susanne Bloch Kjeldsen, journalist

I Sygeplejersken nr. 39/1998 inviterede redaktionen landets sygeplejersker til at deltage i en konkurrence om de bedste beskrivelser af sygeplejen til en velkomstbrochure. Der kom 67 forslag, hvoraf tre blev kåret som de bedste.

En af udvalgte velkomstbrochurer var skrevet af en gruppe på frem hjemmesygeplejersker, og vinderne blev

  • Eva Weber
  • Kirsten Hultquist,
  • Lotte Thomasen
  • Lene Klærke
  • Susanne Markussen
  • Inger Jessen
  • Helle Hansen.

Læs mere om konkurrencen i boksen nederst på siden. 

På patientens præmisser

Prisvinder Helle Hansen blev færdiguddannet sygeplejerske for en uge siden, og hendes forslag til en velkomstpjece til patienterne på Ortopædkirurgisk Afdeling T10-1 og 10-3 på Viborg Sygehus er egentlig den praksisbeskrivelse, hun skrev til skolen som sidsteårsstuderende.

''Praksisbeskrivelsen gik ud på at forholde sig kritisk til det informationsmateriale, som afdelingen sender ud til de patienter, der skal hofteopereres.

Jeg betragter udvælgelsen som en anerkendelse af, at min opgave til skolen også reelt kan bruges,'' siger Helle Hansen, der nu er ansat på Medicinsk Afdeling 12-1 på Viborg Sygehus.

Helle Hansen kritiserer afdelingens nuværende velkomstpjece til hoftepatienterne for at være skrevet i et formelt sprog med mange, lange, sammensattte ord. Der er brugt fagsprog, der mangler henvisninger til illustrationer og illustrationer i det hele taget.

''Den nuværende pjece indledes med en gennemgang på fem sider om forskellige metoder og komplikationer ved hofteproteser. Jeg mener i stedet, man skal tage udgangspunkt i nogle af de spørgsmål, patienterne typisk har, for eksempel: ''Vil det gøre ondt efter operationen,'' ''Kommer jeg til at kunne gå igen,'' ''Hvad må jeg, og hvad må jeg ikke efter operationen,'''' siger Helle Hansen.

De grundlæggende principper i Helle Hansens velkomstpjece er:

  • Teksten skal være skrevet i det sprog, vi bruger til daglig, og som er forståeligt for alle.
  • Teksten skal involvere patienten ved at skrive om, hvad denne skal, kan, må og så videre. Det skal ikke være vores huskeliste om, hvad vi skal, kan og vil.
  • Teksten skal være bygget op, så det, patienten er interesseret i, kommer først, og så den virker overskuelig for patienten.

Ortopædkirurgisk Afdeling T 10-1 og 10-3 modtager både indkaldte patienter, men flest akutte. Helle Hansens velkomstpjece er beregnet til begge kategorier. Dog er det ikke nødvendigvis meningen, at de akutte patienter skal kunne nå at læse pjecen inden operationen. Pjecen indeholder også nyttige oplysninger til efter operationen.

Helle Hansen har valgt at udarbejde et eksemplar af hele pjecen, der er på 28 sider, for at give et indtryk af, hvordan den hænger sammen, og hvordan delene om sygepleje passer ind i pjecen som helhed. Det er meningen, at der skal være illustrationer af for eksempel hofteprotese og sidde- og liggestillinger.

I teksten skal der være henvisninger til illustrationerne. Der er også en indholdsfortegnelse med sidehenvisninger. Det giver ikke nogen mening at gengive indholdsfortegnelsen her, eftersom der jo er mere på en tekstside i Sygeplejersken, end der er på en A5-side, som pjecen er tænkt trykt i. 

Teksten skal være bygget op, så det, patienten er interesseret i, kommer først, og så den virker overskuelig for patienten, mener Helle Hansen.Uddrag af Helle Hansens pjece, der er på 28 sider i alt, inklusiv forside og bagside der indeholder en huskeliste til indlæggelsen. Pjecen er tænkt i A5-format.

Velkommen til Viborg Sygehus, Ortopædkirurgisk afdeling T10

De vil i denne pjece kunne læse om, hvad der skal ske, mens De er indlagt, og hvad De skal passe på efter operationen.
De vil også kunne læse om, hvad De kan tilbydes af hjælp og vejledning under indlæggelsen.
I den sidste del af pjecen bliver der fortalt mere detaljeret om den protese, som De får sat i. Desuden beskrives nogle af de problemer, som kan opstå efter operationen.

De er meget velkommen til at spørge os, hvis De har nogle spørgsmål, som De ønsker at få besvaret.

Med venlig hilsen plejepersonalet, fysioterapeuter, ergoterapeuter og læger på afdeling T10.

Hvad skal der ske?

De skal have lavet en af de følgende operationer:

  • have sat en cementeret hofteprotese i.

En cementeret hofteprotese bliver sat i ved, at protesen bliver gjort fast til Deres bækkenknogle og lårbensknogle med cement.

  • have sat en ucementeret hofteprotese i.

En ucementeret hofteprotese skal vokse fast til Deres knogler. Overfladen på protesen er som en svamp (porøs). I løbet af nogle uger vokser knoglen ind i disse meget små hulrum i protesens overflade.

Hvad er en hofteprotese?

En hofteprotese består af to ting:

  • En hofteskål lavet af plastikmateriale.

  • Et lårben med ledhoved. Denne del er lavet af metal.

De to dele minder meget i funktion og opbygning om Deres eget hofteled.

Kommer det til at gøre ondt?

Hensigten med operationen er at sikre, at De kan gå, uden at det gør ondt. De første par dage efter operationen kan det godt gøre ondt i benet. De vil derfor få tilbudt medicin af sygeplejersken, til at tage smerterne.
Hvis De har ondt i benet, kan De sige det til plejepersonalet. Så kan de hjælpe Dem.

HUSK:
Det må ikke gøre ondt at bruge benet eller bevæge det. De bør derfor undgå bevægelser, som gør ondt i benet. Dette gælder også, når De kommer hjem.

Kommer jeg til at gå igen?

Hvis De har fået en cementeret hofteprotese, kan De støtte på benet lige efter operationen. Cementen hærder i løbet af ca. 15 minutter. Den er derfor hærdet, når De vågner op fra operationen.

Hvis De har fået en ucementeret hofteprotese, vil De senest efter operationen få besked om, hvad De må. De må enten støtte på benet med det samme eller kun hvile benet på gulvet de første 6 uger.

Det tager 5-6 uger for den ucementerede hofteprotese at vokse sammen med knoglen. Men protesens dele sidder fast lige efter, de er sat i.

Hvad må jeg, og hvad må jeg ikke?

Efter operationen får De en pude formet som en kile mellem benene. Den skal De bruge for ikke at komme til at krydse benene i sengen. De skal også bruge den for ikke at bøje knæet på det opererede ben ind over det raske.

De må gerne hæve hovedgærdet, så sengebunden er i samme højde som kanten af sengehesten, (ca. 40 grader). Hvis De er i tvivl om, hvor meget det er, kan De altid spørge os.

Det er bedst for Dem at ligge på ryggen. Men De må gerne ligge på siden, hvis det ikke gør ondt. Hvis De gerne vil ligge på siden, er det bedst for Dem at have en pude mellem benene.

De må gerne sidde i spisestuestolene, hvis De bruger den skråpude, som De vil få udleveret. Desuden må De sidde i de stole, som er lavet specielt til dem, der har fået sat en hofteprotese i.

Når de kommer hjem, skal De helst undgå lave, bløde sofaer og stole. Ligeledes skal De helst undgå situationer, hvor De skal bøje dem mere end 90 grader i hoften. Hvis De er i tvivl om, hvor meget det er, så er De velkommen til at spørge.

De må ikke krydse benene eller dreje knæet på det opererede ben ind mod det andet ben.

De vil få udleveret en gribetang til at nå de ting, som ligger på gulvet. Den kan De bruge for at undgå at læne Dem fremover.

De må gerne køre i bil efter operationen. De første 3 måneder skal De blot sidde på forsædet som passager og bruge Deres skråpude. Pas på, når De stiger ind og ud af bilen.

De må gerne bære på lette ting ved den side, hvor De er blevet opereret. De skal helst undgå at løfte og bære på tunge ting.

Hvis De er i tvivl om noget efter udskrivelsen, er De velkommen til at kontakte plejepersonalet, fysioterapeuterne eller ergoterapeuterne.

Hvad med hjælpemidler?

De vil efter operationen komme til at snakke med en ergoterapeut. I skal sammen finde ud af, hvilke hjælpemidler De har brug for, når De kommer hjem. Det kan f.eks. være et forhøjet toiletsæde til Deres toilet. De låner hjælpemidlerne gratis af sygehuset.

De vil blive undervist i at bruge hjælpemidlerne rigtigt, inden De tager hjem. De vil også lære, hvordan De bedst kan klare de daglige opgaver derhjemme. Dette vil De få hjælp til af ergoterapeuten.

Hvad med træning efter operationen?

De vil komme til at snakke med en fysioterapeut den dag, De bliver indlagt. De vil af fysioterapeuten få fortalt, hvordan De skal træne efter operationen. De vil også komme til at se en hofteprotese.

Dagen efter operationen vil De få undervisning i at lave øvelser i sengen, mens De ligger på ryggen. Dette vil De træne sammen med en fysioterapeut.

De vil komme op og sidde i en stol en af de første dage efter operationen.

De må gerne træne i at gå allerede dagen efter operationen. Det kan dog godt være, at De har behov for at samle kræfter et par dage, inden De starter.

Når De skal til at træne i at gå, er det vigtigt, at De har en sko uden høj hæl, som sidder godt på Deres fødder.

De skal derudover lære følgende:

  • At komme rigtigt ind og ud af sengen.

  • At sætte Dem og rejse Dem rigtigt fra stol og toilet.

  • At gå med krykker.

De vil komme til at træne sammen med både fysioterapeuten og plejepersonalet.

Det er vigtigt, at De selv er aktiv efter operationen og gør de øvelser, som De har lært.

De skal bruge krykker eller andre hjælpemidler til at gå med i mindst 3 måneder efter operationen. Dette skal De gøre for at aflaste benet. De vil kunne låne disse hjælpemidler gratis af fysioterapeuten.

Hvem tager sig af mig, mens jeg er indlagt?

De vil under Deres indlæggelse komme til at møde sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, sygehjælpere, sygeplejestuderende og social- og sundhedsassistentelever. Dette er plejepersonalet. De vil tage sig af Dem, mens De er indlagt.

De kan under hele indlæggelsen få hjælp af plejepersonalet til at klare de ting, som De kan få svært ved. For eksempel at komme i bad, hente mad og andre ting. De er også velkommen til at spørge plejepersonalet, hvis De er i tvivl om noget eller har et problem.

De vil få kigget til Deres sår og skiftet forbindingen af sygeplejerskerne.

Den medicin, De skal have under indlæggelse, vil De få af sygeplejerskerne.

De vil i fællesskab med sygeplejersken planlægge, hvornår De kan udskrives. Hvornår De kan udskrives afhænger af, hvor langt De er nået med Deres træningsprogram.

De vil også i fællesskab med sygeplejersken finde ud af, om De har brug for hjemmehjælp efter udskrivelsen. Det kan for eksempel være til at tage støttestrømper af og på.

Hvad sker der den dag, jeg bliver indlagt?

De vil blive budt velkommen og vist rundt i afdelingen af en sygeplejerske eller social- og sundhedsassistent.

Der vil derudover ske følgende sammen med den sygeplejerske eller social- og sundhedsassistent, som tager imod Dem:

1) De vil blive spurgt om forskellige ting, som kommer til at stå i plejeplanen. Plejeplanen er en mappe med løse papirark. Plejepersonalet bruger plejeplanen til at skrive om blandt andet:

  • hvad vi skal tage hensyn til under Deres indlæggelse

  • hvad der sker under Deres indlæggelse.

De er meget velkommen til at læse i plejeplanen.

2) De vil blive orientert om, hvad der skal ske under Deres indlæggelse.

3) De vil få taget mål til støttestrømper. De skal bruge støttestrømper i dagtimerne i 3 måneder. Derved undgår De at få hævede ben og blodpropper i benene. Støttestrømperne er gratis.

Det vil komme til at snakke med en læge, som beder om oplysninger til journalen.

De vil komme til at snakke med den læge, som skal bedøve Dem. Lægen vil fortælle Dem om bedøvelsen.

Senest den dag, De skal opereres, vil De komme til at snakke med den læge, som skal operere Dem.

De vil komme til at snakke med en fysioterapeut om træning efter operationen.

De vil få undersøgt følgende:

  • om Deres hjerte fejler noget.

  • om De har en blærebetændelse.

  • om De ellers fejler noget.

  • De vil få taget blodprøver.

De kan komme hjem på weekend, hvis De er blevet indlagt en fredag og skal opereres om mandagen.

Hvad sker der aftenen inden operationen?

De vil få hjælp af plejepersonalet til at blive vasket med bakteriedræbende sæbe. Når De bliver vasket med denne sæbe, har De ikke så stor risiko for at få betændelse i det sår, som De får efter operationen.

De skal faste fra midnat, det betyder, at de ikke må:

  • spise, drikke, tygge tyggegummi eller ryge.

Hvad sker der den dag, jeg skal opereres?

Om morgenen vil De få målt Deres temperatur, puls og blodtryk af plejepersonalet.

De vil få hjælp til at blive vasket med bakteriedræbende sæbe ligesom aftenen i forvejen.

De vil få nogle tabletter af sygeplejersken, der skal være med til at hjælpe mod smerter efter operationen.

De vil få en beroligende tablet af sygeplejersken, hvis De har aftalt det med den læge, som står for at bedøve Dem.

Hvad sker der efter operationen?

Lige efter operationen vil De blive kørt over på vores opvågningsafdeling. Her vil der være sygeplejersker, som holder øje med Dem, indtil De er frisk nok til at komme tilbage på afdelingen.

De vil som regel komme tilbage på afdelingen samme dag, som De er blevet opereret. Hvis De er blevet opereret sent på dagen, kan det være, at De kommer til at overnatte på opvågningsafdelingen.

Deres pårørende må gerne ringe her til den ortopædkirurgiske afdeling på det telefonnummer, som De får ved indlæggelsen.

De vil under operationen få lagt et lille plastikrør ind i en blodåre på hånden. Igennem denne vil De få væske også efter operationen.

Men De må gerne drikke selv. Plastikrøret vil blive fjernet, når De selv kan drikke det, De har brug for.

De vil også under operationen få lagt en slange op i blæren (blære kateter). Den vil hjælpe Dem med at lade vandet. Den bliver som regel liggende, til De selv kan komme på toilettet.

De vil muligvis også få lagt en slange (dræn) ind i såret. Det sørger for, at der ikke samles blod i såret. De vil få fjernet slangen efter et par dage, når det holder op med at bløde fra såret.

Cirka 12 dage efter operationen vil De få fjernet trådene fra såret af en sygeplejerske.

Hvad med efter udskrivelsen?

Når De kommer hjem, skal De være opmærksom på at gøre de ting, som De har lært herinde.

Når De kommer hjem, er det vigtigt, at De træner flittigt. De vil få udleveret et program at træne efter.

De skal komme til kontrol tre gange efter operationen:

  1. 4-6 uger efter udskrivelsen skal De til kontrol i fysioterapien på 3. sal. Her vil fysioterapeuten vurdere, om de har brug for at træne mere.

  2. 3 måneder efter operationen skal De til kontrol i kirurgisk ambulatorium på 3. sal.

  3. 1 år efter operationen skal De til kontrol i kirurgisk ambulatorium.

I kirurgisk ambulatorium vil De komme til at snakke med en læge. De vil få datoen og tidspunktet at vide enten ved udskrivelsen, ellers får De brev fra os.

Hvilke problemer kan der opstå efter operationen?

Umiddelbart efter operationen:

Benlængden:
Det sker, at der er forskel på Deres ben efter operationen. Hvis forskellen er mere end 2 cm, skyldes det sandsynligvis, at længden på Deres ben var forskellig inden operationen.

Infektioner:
Der er kun en meget lille risiko for, at der opstår infektion omkring Deres hofteprotese. Hvis det skulle ske, kan det blive nødvendigt at operere Dem igen. Hvis De er meget uheldig, kan det betyde, at vi må fjerne protesen igen. For at undgå dette får De antibiotika under og eventuelt efter operationen.

Betændelse i en åre i benet:
De kan risikere at få betændelse i en åre i benene. For at undgå dette får De støttestrømper. Desuden får De medicin, som fortynder deres blod. Medicinen får De med en sprøjte ind i benet.

Ledskred i hofteprotesen:
Deres protese kan gå af led. Det vil sige, at den hopper ud af hofteskålen. Dette kan ske ved, at hofteleddet drejes eller bøjes for meget.

For at undgå dette skal De være opmærksom på de ting, som står beskrevet i afsnittet om, hvad De må og ikke må.

Problemer et stykke tid efter operationen:

Forkalkning i knoglerne:
De kan udvikle forkalkninger i kapslen omkring hofteleddet i de første år efter operationen. I værste fald kan det blive svært at bevæge hofteleddet. Det kan blive nødvendigt at fjerne disse forkalkninger.

Infektioner:
Selv lang tid efter operationen kan der opstå infektioner omkring Deres protese. Det kan skyldes bakterier, som føres hen til protesen med blodet. Disse bakterier kan komme fra en infektion et andet sted i kroppen. F.eks. blæren eller halsen.

Derfor rådes De til at kontakte Deres læge, så De kan blive behandlet, hvis der opstår en betændelse et eller andet sted i kroppen. På den måde kan det forhindres, at der kommer bakterier til hofteprotesen.

Protesen kan gå løs:
Begge dele af Deres protese kan gå løs. Det kan være på grund af en infektion, eller fordi den er slidt. Det gør ondt, hvis protesen går løs. De vil i de fleste tilfælde kunne få en ny protese, hvis den går løs.

Generelle oplysninger om hofteproteser

Ved operationen erstattes Deres hofteled med et kunstigt, mekanisk led, der i opbygning minder om Deres eget led.

Ledet kan fungere på samme måde, uanset om det er cementeret hofteprotese, De har, eller en ucementeret hofteprotese.

Halvdelen af hofteproteserne kan holde 20 år eller længere. Hvor lang tid, Deres kan holde, afhænger bl.a. af Deres alder. Hofteprotesen holder længere hos ældre mennesker. Yngre mennesker bruger ofte hofterne mere end de ældre.

Hos mennesker over 70 år vil der ofte bruges en cementeret hofte, hvor både hofteskålen og lårbenet cementeres fast. Der kan dog også være fordele ved at bruge en ucementeret hofteskål og så cementere lårbenet fast.

Yngre mennesker med solide knogler til at sætte protesens dele fast i vil ofte have glæde af en hofteprotese sat i uden cement. Den vil holde i længere tid.

En hofteprotese sat i uden cement har den fordel, at de dele, der er slidt, kan skiftes ud. Det kan gøres, uden at man behøver at røre ved knoglerne. Dette er en fordel for yngre mennesker, som ofte kan slide en protese ned i løbet af 15-20 år.

Materiale til hofteproteser

Den cementerede hofteprotese, der bruges på Viborg Sygehus, har været kendt og anvendt siden 1960. Den er blevet forbedret på flere punkter siden.

Den knoglecement, der anvendes, har været kendt og brugt gennem de seneste 15-20 år. Den har vist sig at have en meget god holdbarhed i modsætning til visse nyere typer cement. Der har aldrig været brugt nogle af disse typer cement her i Viborg.

Den ucementerede hofteprotese, som vi bruger ved Viborg Sygehus, har været anvendt siden 1977. Den har efter 20 års anvendelse vist sig at være lige så god som den cementerede hofteprotese.

Forventninger til operationen opfyldes hos 90-95% af de, der har fået sat en hofteprotese i. Det vil sige, de er blevet smertefrie og dermed bedre til at gå. Det er dog ikke muligt at lave et kunstigt led, der er lige så godt som hos et rask menneske på 30 år.

Huskeliste til indlæggelsen

  1. Toilettaske og eventuelt et lille håndspejl.

  2. Bekvemt tøj.

  3. Et par sko der sidder godt på foden. Skoens hæl må ikke være for høj.

  4. De skal udfylde og medbringe det måleskema, som er indlagt i denne pjece.

De bør ikke tage flere penge med, end De regner med at skulle bruge til at ringe for eller til at købe aviser og andre ting.

Hvis De medbringer penge, ur, ringe og andre værdigenstande, kan det blive låst inde på afdelingen under operationen. De har selv ansvaret for de ting, som De medbringer.

Af Helle Hansen, sygeplejerske   

Konkurrence: Beskriv sygeplejen til en velkomstbrochure

I nr. 39/1998 inviterede Sygeplejersken alle sygeplejersker til at deltage i en konkurrence om de bedste beskrivelser af sygeplejen til en velkomstbrochure.  Nogle af kriterierne var:

  • Om sygeplejen er beskrevet kortfattet, klart og dækkende set fra et brugerperspektiv.
  • Om sygeplejen præsenterer sig realistisk og i overensstemmelse med afdelingens eller institutionens virksomhedsområde og målsætning.

Dommerpanelet bestod af sygeplejerske Lisbeth Rosdahl, hjemmesygeplejerske Claus Beckmann Christensen og Torben Dan Pedersen, informationschef i Hjerteforeningen. De tre bedste beskrivelser blev præmieret med 10.000.- kroner.

De tre vinderbrochurer

Velkommen til F0631   

Vejledning til patienterne om hofteproteser

Sygepleje i dit hjem - gør en positiv forskel

De fem velkomstbrochurer, der blev hædret med en gengivelse i sygeplejersken


Sygeplejersken i konsultationen -  Sygeplejersken nr. 51/1998     

Til far - Sygeplejersken nr. 52/1998    

Strålebehandling - Sygeplejersken nr. 1/1999   

Kære forældre - Sygeplejersken nr. 2/1999    

Velkommen til apopleksiafsnittet - sygeplejersken nr. 3/1999     

Vægten lagt på de gode relationer - Sygeplejersken nr. 4/1999

Buler og krøller - Sygeplejersken nr. 6/1999