Sygeplejersken
Velkommen til apopleksiafsnittet
Sygeplejersken 1999 nr. 3, s. 22-23
Af:
May-Britt Pia Jonasson, sygeplejerske,
Jette Larsen, sygeplejerske
I Sygeplejersken nr. 39/1998 inviterede redaktionen landets sygeplejersker til at deltage i en konkurrence om de bedste beskrivelser af sygeplejen til en velkomstbrochure. Der kom 67 forslag, hvoraf tre blev kåret som de bedste.
En af udvalgte velkomstbrochurer var skrevet af en gruppe på frem hjemmesygeplejersker, og vinderne blev
- Eva Weber
- Kirsten Hultquist,
- Lotte Thomasen
- Lene Klærke
- Susanne Markussen
- Inger Jessen
- Helle Hansen.
Læs mere om konkurrencen i boksen nederst på siden.
Vores apopleksiafsnittet er nyoprettet og har otte sengepladser. Afsnittet ligger i en neuromedicinsk afdeling på Centralsygehuset i Næstved. Den samlede neurologiske afdeling består af 24 pladser.
Apopleksipatienten vil blive indlagt på en akutstue de første 1-2 døgn. Herefter vil patienten blive flyttet til apopleksiafsnittet. Der bliver udleveret en pjece for afdelingen generelt, når patienten indlægges. Heri står blandt andet overlægernes navne, patienttelefonnummer, besøgstider, døgnrytme og hvilke muligheder, der er for kostvalg.
Den nye pjece vil blive udleveret og drøftet med patienten, når denne flytter til apopleksiafsnittet.
Målgruppen for velkomstbrochuren er de nye apopleksipatienter, der bliver indlagt i apopleksiafsnittet, samt de pårørende til apopleksipatienterne.
Målet med pjecen er at forebygge og mindske utryghed hos patienten og de pårørende, samt at de får kendskab til teamets medlemmer, og hvad de kan tilbyde patienten.
Pjecen er fire-delt:
1. 'Velkommen til apopleksiafsnittet'
Denne del er en introduktion til afsnittet og en kort beskrivelse af, at træning er en vigtig del af afsnittet.
2. 'Hvem kan De møde i apopleksiafsnittet ?'
Dette afsnit er delt op i underafsnit, hvor hver faggruppe præsenterer sig og fortæller, hvad de kan tilbyde patienten.
Der er et afsnit om lægen, plejepersonalet, fysioterapeuten, ergoterapeuten, neuropsykologen, talepædagogen og socialrådgiveren.
3. 'Samarbejde og træning'
Dette afsnit handler om, hvordan træningsprogrammet tilrettelægges, pårørende og træning, weekend, videre optræningsmuligheder samt udskrivelse.
4. 'Tøj og ejendele'
Dette afsnit handler om, at patienterne gerne må have eget tøj/ejendele ved sig. Det fortæller også noget om mulighederne for aktivitet, beskæftigelse og adspredelse.
Selve beskrivelsen af sygeplejen er dels at finde teksten i det første afsnit, dels i det separate afsnit om plejepersonalet. Begge afsnit gengives her.
Redaktionelle kommentarer
Fagligheden træder tydeligt frem i denne velkomstpjece. Den tager udgangspunkt i patientens ulykkelige situation og giver håb og fremtidsudsigter ved kort og klart at fortælle, hvad formålet med indlæggelsen er: Patienten skal lære at gøre tingene på nye måder og lære at bruge den lamme side igen. En oplysning om, at den lamme side kan komme i gang igen, må være den bedste oplysning, man overhovedet kan få som patient.
Herefter beskrives de vigtigste principper i pleje og behandling. Det drejer sig om træningens intensitet, om træningsform, om lejring, om guidning og om hvile. Der oplyses om, hvordan der kan opstå spændinger (spasticitet), og hvordan det kan undgås. Samlet giver den første side i pjecen oplysning om, at patienten er kommet i specialisthænder, og at der allerede foreligger en overordnet behandlingsplan.
Senere beskrives den specielle sygeplejen mere konkret. Optræning i dagligdags færdigheder med personalets guidning er det centrale, og træningsprincipperne forklares på jævnt dansk.
Velkomstpjecen er et af de få konkurrenceindlæg, hvor sygeplejerskens fagkompetence er tydelig. Her bruges ikke plads på at fremhæve sygeplejersken som en specielt omsorgsfuld nøgleperson. Det er sygeplejerskens teoretiske og praktiske kompetence i et behandlerteam, som arbejder mod samme mål, der oplyses om. Patienten tiltales høfligt med 'De'. Det giver et godt indtryk i skriftligt materiale, synes mange, og man kan jo altid lægge titlerne bort, når patient og personale lærer hinanden bedre at kende.
Tonen er positiv, imødekommende og fortællende, og pjecen er passende kortfattet og overkommelig at læse. Sprog og disposition bør der arbejdes videre med. Det er ikke nødvendigvis patientens umiddelbare behov at høre om, hvor mange sengepladser der er på et afsnit, og hvordan personalet er sammensat. Den type oplysninger kan med fordel gives til sidst. Sproget kan også pudses af. Der står for eksempel 'De' og 'Deres' lovlig mange gange, og der er enkelte slåfejl. Det er småting, som en sprogrøgter kan være behjælpelig med.
AV
Side 23
Velkommen til apopleksiafsnittet
Apopleksiafsnittet består af 8 sengepladser, som ligger i den ene halvdel af neurologisk afdeling.
I apopleksiafsnittet er der ansat læger, plejepersonale, fysioterapeuter, ergoterapeuter, neuropsykolog, talepædagog og socialrådgiver.
Hvis De har lammelser, kan De jo ikke bevæge Dem, som De plejer at gøre. Derfor skal De nu lære at gøre tingene på nye måder. De skal lære at bruge den lamme side igen.
I apopleksiafsnittet træner De i alle døgnets 24 timer. Træningen omfatter alle de aktiviteter, De normalt ville gøre igennem dagen. Det betyder for Dem, at vi hjælper Dem med at bruge den lamme og den raske side i alle de gøremål, De har igennem dagen.
En del af træningen er også den måde, De ligger i sengen på. De skal ligge med fladt hovedgærde, og der skal være 4-5 puder til at støtte Deres arm og ben. De må ikke bruge sengegalgen, fordi De hele tiden skal bruge både den lamme og den raske side, ellers opstår der spændinger i den lamme side.
Det er vigtigt, at De også får nogle hvilepauser, så De har kræfter og overskud til træningen.
Plejepersonalet:
Vi er 6 sygeplejersker og 3 sygehjælpere/social- og sundhedsassistenter tilknyttet apopleksiafsnittet.
De bliver kontrolleret hyppigt i det første par døgn. De får målt blodtryk, puls og temperatur, og Deres kraft i arme og ben vil blive vurderet. Måske lyser vi Dem også i øjnene. Formålet med dette er at holde øje med Dem for at se, om Deres tilstand ændres.
En sygeplejerske kommer og taler med Dem om, hvordan De har det, hvad De plejer at spise, tidligere vaner, beskæftigelse, interesser, familie, om De har hjemmehjælp eller hjemmesygeplejerske og så videre.
Sammen med Dem finder sygeplejersken frem til, hvilke problemer De har på nuværende tidspunkt, og planlægger, hvilken hjælp og træning De skal have fra plejepersonalet.
Hvis De har lammelser, skal De nu lære at bevæge Dem på en anden måde. I starten vil plejepersonalet hjælpe og lære Dem, hvordan De skal bevæge Dem i sengen. De skal bruge både den raske og den lamme side af kroppen.
Alle de ting, De normalt gør derhjemme, er måske sværere for Dem nu. Det kan være at tage bad, at tage tøj på, at spise, at vende Dem i sengen, at komme ud af sengen, at komme på toilettet og så videre.
Plejepersonalet vil hjælpe Dem til at gøre alle disse ting. I de situationer vil plejepersonalet hjælpe Dem med aktivt at bruge Deres lamme side igen. Det vil sige, at plejepersonalet for eksempel fører Deres lamme arm, når De skal spise. Formålet med dette er, at De skal lære at bruge den lamme side igen.
Plejepersonalet træner med Dem i afdelingen. Træningen foregår både om dagen, men også om aftenen og natten. Træningen er en del af de ting, De normalt ville gøre derhjemme.
Hvis De skal til undersøgelser og behandlinger, fortæller sygeplejersken Dem om, hvordan det kommer til at foregå.
Sygeplejersken deltager i de samtaler, der er med lægen. De og Deres pårørende kan altid tale med sygeplejersken, hvis De har spørgsmål, eller De er i tvivl om noget, der er blevet sagt.
Sygeplejersken udleverer pjecer til Dem.
Når De skal udskrives, taler sygeplejersken med Dem og deres pårørende, om De har brug for hjemmehjælp eller hjemmesygeplejerske. Måske kommer hjemmesygeplejersken ind på sygehuset til en samtale med Dem og Deres pårørende.
De kan eventuelt komme hjem i weekenden i Deres eget hjem, hvis forholdene er til det. Det skal aftales med lægen inden weekenden. De endelige aftaler om tidspunkter, medicin og transport aftaler De med sygeplejersken.
Det er ganske normalt, at De og Deres pårørende i perioder er triste og kede af det. Plejepersonalet vil gerne lytte og tale om det med Dem og Deres pårørende.
I nr. 39/1998 inviterede Sygeplejersken alle sygeplejersker til at deltage i en konkurrence om de bedste beskrivelser af sygeplejen til en velkomstbrochure. Nogle af kriterierne var:
- Om sygeplejen er beskrevet kortfattet, klart og dækkende set fra et brugerperspektiv.
- Om sygeplejen præsenterer sig realistisk og i overensstemmelse med afdelingens eller institutionens virksomhedsområde og målsætning.
Dommerpanelet bestod af sygeplejerske Lisbeth Rosdahl, hjemmesygeplejerske Claus Beckmann Christensen og Torben Dan Pedersen, informationschef i Hjerteforeningen. De tre bedste beskrivelser blev præmieret med 10.000.- kroner.
De tre vinderbrochurer
Vejledning til patienterne om hofteproteser
Sygepleje i dit hjem - gør en positiv forskel
De fem velkomstbrochurer, der blev hædret med en gengivelse i sygeplejersken
Sygeplejersken i konsultationen - Sygeplejersken nr. 51/1998
Til far - Sygeplejersken nr. 52/1998
Strålebehandling - Sygeplejersken nr. 1/1999
Kære forældre - Sygeplejersken nr. 2/1999
Velkommen til apopleksiafsnittet - sygeplejersken nr. 3/1999
Vægten lagt på de gode relationer - Sygeplejersken nr. 4/1999