Sygeplejersken
Gynækologisk sygepleje til mænd
De fleste mænd til kvinder med kræft i underlivet kommer i krise. De bliver rastløse, får skyldfølelse og føler sig ensomme. På gynækologisk afdeling, Skejby Sygehus, har man taget konsekvensen. Sygeplejen rettes både mod kvinderne og deres partner.
Sygeplejersken 1999 nr. 50, s. 36-40
Af:
Lene Seibæk, sygeplejerske, MHH, ph.d.
Side 36
Billede
Side 37
Kvinder med forskellige former for kræft i underlivet indlægges til diagnosticering og operation på det gynækologiske sengeafsnit Y5 med speciale i onkologi, Skejby Sygehus. De færdigbehandlede kvinder går til kontrol i afsnittet i en femårs periode. Således kan afdelingens sygeplejersker følge kvinden og hendes familie både i sygdomsperioden og i rehabiliteringsfasen.
Når en sygeplejerske og de er stort set alle kvinder ansættes i det gynækologiske speciale, spekulerer nogle på, om det mon bliver for ensformigt udelukkende at pleje patienter af deres eget køn. Den bekymring bliver de hurtigt kvit: Gynækologi handler i høj grad om mænd. Vi oplever da også både aktive og spørgende mænd i afdelingen, men der er en tendens til, at jo alvorligere kvindens sygdom er, desto mindre kontakter manden plejepersonalet.
I afdelingen indlægges også forældrepar i forbindelse med sen abort eller foetus mortus. Her er manden genstand for bevidst og målrettet sygepleje.
Sværere er det at få kontakt til de kræftsyge kvinders mænd, som kun i ekstraordinære tilfælde er medindlagt. Generelt deltager manden ikke i plejen og er meget lidt spørgende og opsøgende.
Side 38
Normalt søger kvinden først støtte og hjælp hos partneren (1), og da parret ofte opfatter en kræftdiagnose som en dødsdom (2), kan vi ikke lade os forlede til at tro, at manden ikke har behov for sygepleje. Tværtimod er manden dobbelt belastet, fordi han skal være kvindens nærmeste støtte samtidig med, at han er bange for at miste hende.
Fire typiske samspil mellem mænd og plejepersonale er tilbagevendende på det gynækologiske afsnit.
Henry vil ikke være til ulejlighed. Henry er med til alle lægesamtaler. Henry er selvstændig og kommer hver aften ved 19-tiden lige fra arbejde. Henry sidder lidt ved Ullas seng, rejser sig skyndsomt fra stolen, når sygeplejersken kommer ind, takker meget og smiler meget. Henry glider af på sygeplejerskens spørgsmål: ''Det er jo Ulla, det er værst for.'' Henry styrter rundt med blomsterbuketter og patienttelefonen og reparerer tv-antennen. Henry går på slaget ni, han skal hjem til hunden.
Sygeplejersken ved intet om, hvordan Henry har det.
Bent er bekymret og bange. Han er i afdelingen de første døgn undtagen om natten. Bent græder, så snart sygeplejersken henvender sig til ham. Bent inddrages gradvis i plejen. Bent sengebader Ingrid med støtte fra sygeplejersken, holder i hånd ved drænfjernelse og giver udtryk for stor glæde over at være til hjælp. Bent mindes deres fire børns fødsler. Bent generhverver gradvis sin handlekraft og tro på fremtiden. Sygeplejersken støtter ham, lytter til hans følelser og aktiverer ham. Sygeplejersken betegner kontakten som god.
Per er travl familiefar. Per kommer i besøgstiden med parrets tre små børn. Der er over en times kørsel fra hjemmet til sygehuset. Per passer hjem og landbrug. Sygeplejersken opfordrer Jytte til at få Per til at komme alene en dag på et fastlagt tidspunkt. Sygeplejersken gennemgår operation, anatomi og fysiologi før og efter operationen, rehabilitering, seksualitet og sygemelding med dem. Bagefter går parret en lang tur. Senere i forløbet siger Jytte: ''Den samtale satte os i gang med at tale med hinanden.'' Sygeplejersken har altså grebet ind og aktiveret parrets egenomsorgskapacitet.
Jesper er vred. Jesper ledsager Pia ved indlæggelsen. Han klager ved skranken over manglende skiltning og for få parkeringspladser. Jesper går op og ned ad gangen i pauserne mellem undersøgelser og samtaler. Under indlæggelsessamtalen ser han flere gange på uret og spørger, om det nu er nødvendigt at tale så detaljeret om tingene. Jesper har ingen spørgsmål: ''Det er vist rigeligt, det du har fortalt.'' Sygeplejersken oplever sig presset til at skynde sig og har svært ved at fastholde kontakten til Pia. Sygeplejersken bliver irriteret på Jesper og synes, han er egoistisk.
Manden i en betrængt situation
Som det ses af eksemplerne, vil sygeplejersken typisk lade mandens evne til at udtrykke sig være styrende for, hvilken støtte hun vil tilbyde ham, selv om hun har viden om den betrængte situation, han befinder sig i.
Side 39
Billede
Side 40
For at udvikle en større handlekompetence i lignende situationer har afdelingen dels arbejdet med problemet på personalemøder, ved intern undervisning og på gruppekonferencer, dels benyttet et svensk undersøgelsesmateriale ''Mannans upplevelser vid cervix- och corpuscancer'' (3).
I den svenske undersøgelse blev 47 mænd til kvinder med cervix- eller corpuscancer interviewet kort før behandlingens start og igen 12-15 måneder efter. 38 af mændene (81 pct.) befandt sig i krise ved behandlingens start. De havde symptomer som rastløshed, uvirkelighedsfølelse og fortvivlelse. Flere af mændene var meget utilfredse med den måde, de fik besked om kvindens sygdom på. Halvdelen af mændene fortalte, at parret ikke kunne tale helt åbent og ærligt om sygdommen. Mange mænd havde skyldfølelse og spurgte sig selv, om deres intimhygiejne havde været for dårlig, eller om tidligere seksualpraktik kunne være grunden. Mange mænd mente, at sygdommen kunne skyldes stress og træthed hos kvinden, hvilket de i så fald følte medskyld i. De følte sig ensomme, fordi deres eneste tætte relation var til kvinden. I undersøgelsen gav mændene et klart billede af, hvad de ønskede. Mændene ønskede at tale med nogen, som kunne give dem information om kvindens behandling, hjælpe dem med angsten for recidiv og øge deres forståelse for begge parters følelser og reaktioner. Flere mænd angav, at de havde ønsket sig (flere) børn, og at omgivelserne ikke tillod dem at sørge over det. Familierne med små børn havde flest praktiske og følelsesmæssige problemer, og for dem var et godt netværk altafgørende.
Samlivet
Også mandens arbejdsevne var påvirket af kvindens sygdom. Flere følte sig trætte og ukoncentrerede. Mandens oplevelse var, at det seksuelle samliv var betydeligt dårligere et år efter operationen. Problemer med sarte slimhinder, mindre elasticitet og mindre plads i vagina blev hyppigt nævnt. Mandens oplevelse af samlivet var også påvirket af, at kvinden ikke nød samlivet i samme grad som før. Enkelte oplevede en irrationel angst for smitte med deraf følgende potensproblemer. Mændene fandt åbenhed og støtte fra de professionelle vigtigt. ''Det er ikke nok at sige til patienten: ''Nu, når behandlingen er slut, kan I være sammen præcis som før.'' Det kan aldrig blive præcis som før'' (3).
De fleste par kan finde en tilfredsstillende samlivsform, når de informeres om, hvilke forandringer i det seksuelle samliv de kan forvente efter behandlingen.
Aktiv indsats fra sygeplejersken
Den svenske undersøgelse har givet den enkelte sygeplejerske i afdelingen et godt fundament til mødet med den gynækologiske kræftpatients mand. Afdelingens indlæggelsesbrev er ændret, så det nu indeholder en opfordring til at tage en nær pårørende med. Under indlæggelsessamtalen pointerer sygeplejersken, at tilbuddet om information, støtte og omsorg også omfatter manden, ligesom hun opfordrer til, at både kvinden og manden er til stede ved vigtige samtaler. Kræftens Bekæmpelses folder ''Livet som pårørende'' læses af mange, og under udskrivelsessamtalen er det sygeplejerskens ansvar at komme ind på de følelsesmæssige reaktioner, genoptagelse af samlivet og eventuel ændret anatomi og fysiologi efter operationen.
Vi ser nu, at et stigende antal mænd er til stede ved de ambulante kontroller i afdelingen. Undersøgelseslokalet er indrettet, så der kan samtales i en lille gruppe, og en ledsager kan sidde ved hovedgærdet under den gynækologiske undersøgelse.
Der er stadig brug for at overveje og diskutere, om sygeplejersken virkelig behøver at vide, hvordan en Henry har det. Det bestemmer Henry selvfølgelig selv, men muligheden for støtte er kun til stede, hvis sygeplejersken har viden om, hvordan situationen opleves for mange mænd i Henrys situation. Den svenske undersøgelse kan derfor også benyttes som dokumentation af, at inddragelse af manden kræver en aktiv indsats fra sygeplejersken. Det kræver igen, at sygeplejersken har solidt kendskab til specialet og den fornødne tid for at kunne opnå og fastholde kontakt og være til støtte. Opgaven er kompleks og kræver også erfaring og kendskab til hver enkelt par foruden gode kommunikationsevner og fingerspidsfornemmelse. Følelser som skam, skyld og sorg over barnløshed vil det fx være umuligt at komme ind på uden et grundigt kendskab til parret.
Målet er ikke at kunne tale med alle mænd om alt, men at sygeplejersken er kvalificeret til at tage udfordringen op og medtænke den gynækologiske kræftpatients mand i sygeplejen.
Litteratur
- Rask Eriksen T. Kræftpatienters støtte- og omsorgspraksis. In: Fokus på Sygeplejen 1995. København: Munksgaard; 1994.
- Skov Jensen S et al. Hvad er meningen med kræft? En antropologisk undersøgelse blandt danske patienter og behandlere. København: Kræftens Bekæmpelses Forlag; 1987.
- Hansen HP, Tishelmann C, editors. Komplekst og varieret. En antologi om svensk-dansk psykosocial onkologi. Lund: Studentlitteratur; 1997.