Grønland satser på uddannelse

En vigtig motor i det grønlandske sundhedsvæsen og i det grønlandske uddannelsessystem i det hele taget.''

Sådan karakteriserer centerleder for sundhedsuddannelserne i Nuuk Ruth Lange den grønlandske sygeplejerskeuddannelse. Indtil nu er der uddannet 35 grønlandske sygeplejersker.

Færøerne er selvforsynende med egne sygeplejersker. Det samme ønsker Grønland. Derfor har det grønlandske hjemmestyre satset på, at Grønland selv skal uddanne sine egne sygeplejersker. Men der er lange udsigter til, at man selv kan mætte markedet. Derfor er der stadig brug for danske sygeplejersker i Grønland de næste mange år, også fordi der ifølge Ruth Lange bliver flere og flere sygeplejerskefunktioner at varetage i det grønlandske samfund:

''Ligesom i Danmark bliver der flere og flere ældre grønlændere, som har behov for pleje, ligesom der kommer flere og flere områder, hvor sundhedsvæsenet og kommunerne gerne vil ansætte sygeplejersker,'' fremhæver hun.

Det er danske sygeplejersker og dansk uddannede grønlandske sygeplejersker, som har været med til at etablere den grønlandske sygeplejerskeuddannelse. Den foregår ganske vist i grønlandsk regi, men efter dansk forbillede og med flest danske lærerkræfter og danske lærebøger, som er suppleret med grønlandsk litteratur. Det har selvsagt givet problemer, at de grønlandsksprogede studerende både skal formulere sig på et fremmedsprog og forholde sig til en begrebsverden, som er meget anderledes Side 15
 

end deres egen. Som en af de tidligere studerende siger:

''Jeg troede, jeg var god til dansk, men fandt hurtigt ud af, at jeg hverken mundtligt eller skriftligt kunne formulere mig sådan, som der lægges op til det i studiet.''

''Vores studenteroptag er lille set med danske øjne. Den 1. september i år startede 11 på uddannelsen. Det betyder, at der bliver et tæt forhold mellem lærer og elev, ligesom vi kan gå i dybden med stoffet og differentiere undervisningen samt bruge meget tid på vejledning af den enkelte,'' forklarer Ruth Lange.

Den grønlandske sygeplejerskeuddannelse er dimensioneret til at kunne optage 18 nye studerende om året, men må nøjes med mindre, fordi man ifølge Ruth Lange ikke kan garantere praktikpladser.

''Grønland mangler sygeplejersker. Derfor er det et problem, at der ikke er nok til at uddanne de studerende, når de er i praktik.''

Center for Sundhedsuddannelser søger at imødegå problemet ved at tilbyde kurser i praktikvejledning.

Uddannelse giver bonus

Den grønlandske sygeplejerskeuddannelse blev etableret i 1994 og autoriseres efter den danske sundhedsstyrelses retningslinier. Den kan derfor ligesom den danske uddannelse bruges overalt i Skandinavien.

Ella Skifte er sygeplejefaglig konsulent i Direktoratet for Sundhed i Nuuk. Hun er vokset op i Grønland, men har ligesom så mange andre grønlandske sygeplejersker fået sin uddannelse i Danmark. Hun er glad for, at man nu kan tilbyde de unge grønlændere en sygeplejerskeuddannelse i Grønland:

''Alt andet lige er det en fordel at kunne tage sin grunduddannelse i hjemlandet. Det er uligt sværere at gå i gang med en krævende uddannelse i fremmede og uvante omgivelser, langt fra familie og venner. Men det betyder ikke, at vi har slækket på kravene. Den grønlandske sygeplejerskeuddannelse matcher den danske i niveau og kvalitet, og det skal den, fordi vi behøver den kvalificerede arbejdskraft i Grønland, ligesom det skal være muligt for de grønlandske sygeplejersker at videreuddanne sig på samme vilkår som de danske,'' siger hun.

De grønlandsk uddannede sygeplejersker har da heller ikke haft vanskeligheder med at komme ind på videreuddannelserne i Danmark. Det gælder både Danmarks Sygeplejerskehøjskole og andre videregående- samt specialuddannelser:

''De nyuddannede grønlandske sygeplejersker er meget ambitiøse. De ved godt, at samfundet efterspørger kvalifikationer. Derfor søger mange af dem meget hurtigt videre i systemet. Flere sygeplejeresker er gået i gang med studier i f.eks. pædagogik og sundhedsinformatik. Her er der tale om fjernstudier med indlagte seminarer i Danmark.

En ideel studieform for os,'' siger Ella Skifte.

De grønlandske sygeplejersker får betalt deres videreuddannelser af hjemmestyret, fordi det giver bonus, når de kommer tilbage.

Der er også ressourcer til at sende de grønlandske sygeplejersker på specialuddannelser ved danske hospitaler, f.eks. er to grønlandske sygeplejersker for tiden i gang med en anæstesiuddannelse i Danmark.

At det grønlandske hjemmestyre virkelig satser på uddannelse, ses også i grunduddannelserne. Her er uddannelsesstøtten væsentligt højere end i Danmark, nemlig på godt 4.000 kr. om måneden. Hertil kommer billige kollegieværelser, hvis man kommer udenbysfra, og for de studerende, der har familie, er der tale om lejlighed samt institutionsplads, hvis man har børn.

Ville ikke lade sig nøje

Ruth Lange var også med til at kæmpe for den grønlandske sygeplejerskeuddannelse, da hun i sin tid sad som formand for den grønlandske sygeplejerskeorganisation Peqqissaasut Kattuffiat (PK).

''Vi ønskede kvalitet, men blev mødt med et krav om, at en grønlandsk sygeplejerskeuddannelse kunne ''nøjes'' med at være en overbygning på den treårige grønlandske sundhedsmedhjælperuddannelse. Jeg skal ikke forklejne de grønlandske sundhedsmedhjælpere. De har været rygraden i det grønlandske sundhedsvæsen i mange år. Men hvis vi skulle lade os nøje med en overbygning på denne uddannelse, som i dag afløses af den nye sundhedsassistentuddannelse, kunne uddannelsen kun bruges i Grønland. Og det ønskede vi ikke. Vi ville være en del af det globale arbejdsmarked Side 16
 

og have mulighed for at videreuddanne os,'' siger hun og mindes, hvordan hun som medlem af det til lejligheden nedsatte sundhedsfaglige råd fik mulighed for at fremme sine synspunkter for et andet medlem af rådet, den daværende grønlandske sundhedsminister, lægen Ove Rosing Olsen, som i dag er chefdistriktslæge i Sisimiut.

''Vores strategi var helt klar:

Hidtil havde grønlænderne ikke haft mulighed for at blive ''andet'' end medhjælpere. Nu ville vi uddannes på niveau med resten af verden.''

Ruth Lange bruger som chef for centret stadig meget tid på at markere sig udadtil:

''Jeg har tæt kontakt til direktorat og hjemmestyre, og et af formålene er selvfølgelig at få tilført ressourcer til centret, så vi kan tilbyde endnu flere aktiviteter. Jeg vil gerne have, at vi er synlige i samfundet. At vi fremstår som et attraktivt uddannelsessted, hvor man ikke alene kan læse til sygeplejerske eller uddanne sig til sundhedshjælper og fra i år til sundhedsassistent, men også kører en række attraktive efteruddannelsestilbud for hele tiden at kunne være med til at understøtte udviklingen i det grønlandske sundhedsvæsen.''

Efteruddannelsestilbuddene henvender sig til alle medarbejdere i det grønlandske sundhedsvæsen ­ sundhedsarbejdere ude i bygderne, portører, medhjælpere, assistenter, sygeplejersker og læger.

Skal klare det ekstreme

Selv om den grønlandske sygeplejerskeuddannelse er dansk i sit udgangspunkt, er det tanken, at den hen ad vejen mere og mere skal tilpasses de særlige grønlandske forhold:

''Det grønlandske sundhedsvæsen har været meget behandlingsorienteret, men med vores tilslutning til verdenssundhedsorganisationen WHOs Ottawa-Charter om forebyggelse og sundhedsfremme bliver sygeplejersken en vigtig medarbejder i vores sundhedscentre ude i distrikterne. Samtidig skal uddannelsen også udvikles, så der bliver tale om en egentlig arktisk sygepleje, hvor sygeplejersken er uddannet til at klare ekstreme situationer som f.eks. en fødsel i de tilfælde, hvor der hverken er læge eller jordemoder i nærheden,'' siger Ruth Lange og tilføjer:

''Det har været et krav politisk, at vi i det hele taget arbejder hen imod at tilføre de grønlandske sygeplejersker flere tekniske færdigheder, så de er rustet til at klare nogle af de opgaver, der er lægens bord i Danmark. Det er nødvendigt, for ofte vil sygeplejersken være eneste professionelle sundhedsperson ude i bygderne. Hun skal f.eks. kunne stetoskopere, suturere, lægge drop, behandle sår, klare halsbetændelser osv. P.t. arbejdes der også på, at sygeplejersker skal have en begrænset ordinationsret, men her er retningslinjerne ikke på plads.''

Inspektør Jette Mohr Lyberth, der har det faglige og pædagogiske ansvar for sygeplejerskeuddannelsen på centret, arbejder aktivt med at udvikle begrebet arktisk sygepleje:

''Vi har ikke præcise definitioner på begrebet, men efterhånden ved vi ganske meget om de teoretiske og praktiske kundskaber, som sygeplejerskerne skal have for at kunne varetage deres opgaver i et højarktisk område som Grønland, hvor naturen og vejret af og til sætter grænser for den mest optimale pleje og behandling.'' Jette Mohr Lyberth peger desuden på netværkssamarbejdet under Nordplus, hvor centret indgår med andre sygeplejeskoler på Nordkalotten ­ Norge, Finland og Sverige. En sygeplejeskole i det nordlige Rusland har observatørstatus i netværket.

''Vores udgangspunkt er sammenlignelige forhold som klima, natur, fanger/jægerkulturer og i det hele taget et flerkulturelt samfund. Vi har bl.a. haft udveksling af lærere og studerende, og det er gået så godt, at vi nu vender blikket mod Canada og Alaska. Her lever store grupper af eskimoer, der ligesom grønlænderne står med ét ben i hver sin kultur ­ den moderne vesterlandske og den gamle fangerkultur.''

Litteratur

1. Steenfeldt, VØ. De er tavse i timerne. Sygeplejersken nr. 52/98.

 Flere artikler om sygeplejerskers arbejde i Grønland findes i Sygeplejersken nr. 48 og 49.