Opereret af en robot

Da en 68-årig fransk kvinde fik fjernet sin galdeblære i Strasbourg den 7. september, var det en ikke helt almindelig kirurg, som foretog indgrebet. Det var en robot, som blev styret via computer af den franske professor og kirurg Jacques Marescaux.

Jacques Marescaux befandt sig i en ejendom på Manhattan i New York, hvorfra han ved hjælp af sin stemme og håndtering af computerens styrepanel dirigerede robottens arme i Strasbourg.

Robotsystemet (ZEUS, Computer Motion) består af to adskilte systemer, en ''kirurg-side'' og en ''patient-side.'' De to systemer er forbundet gennem et højhastigheds fiber-optik-kabel (High speed terrestrial optical-fibre network), som transporterer data gennem specielle lukkede forbindelser.

Cholecystectomien varede 45 minutter og foregik i fuld anæstesi.

Verdenspremiere

Operationen er en verdenspremiere og har fået kodenavnet ''Operation Lindbergh'' efter piloten Charles Lindbergh. Han fløj i 1927 som den første pilot i verden solo over Atlanten mellem New York og Paris. I dag er det et kirurgisk indgreb, der fra New York til Strasbourg har taget turen tværs over Atlanten, en afstand på 7.000 km. For første gang i telekirurgiens historie har man overvundet de tekniske vanskeligheder, der er forbundet med at transmittere videobilleder og kirurgiske bevægelser over så stor en distance. Den store udfordring var at reducere forskellen i tid mellem det øjeblik, kirurgen aktiverer robottens arme, og det billede af hans handling (robottens udførelse af ordren), kirurgen modtager tilbage via computerskærmen. For at den menneskelige hjerne ikke skal forstyrres af tidsforskellen, der måles i millisekunder, er det helt nødvendigt at overholde en tidsforskel på under 200 millisekunder mellem kirurgens handling og returbilledet, han modtager. Det er nu lykkedes franske ingeniører at nedbringe denne tidsforskel til under 150 millisekunder i gennemsnit og derved gøre tidsforskellen så godt som umærkelig for det menneskelige øje. Dette fremskridt sammen med den højteknologiske udvikling af selve robottypen gjorde det muligt at gennemføre operationen i fuld sikkerhed.

En kirurgisk revolution
''Operation Lindbergh er for mig at se den tredje revolution inden for kirurgien i de sidste ti år,'' siger professor Marescaux. ''Den første revolution var indførelsen af det kamerastyrede kirurgiske indgreb (endoskopi), der gjorde det muligt at operere uden at åbne thorax eller abdomen. Den næste revolution var indførelsen af den computer assisterede kirurgi, der ved hjælp af kunstig intelligens gør det kirurgiske håndgreb mere sikkert og mere præcist samtidig med, at computerassistancen indførte begrebet afstand mellem kirurgen og hans patient. Derfra var der kun et skridt til at forestille sig, at denne afstand, der for øjeblikket er på nogle meter på operationsgangen, kunne øges til flere tusinde km. Det er, hvad vi lige har bevist. Demonstrationen af Operation Lindbergh er et stærkt symbol på, at man fremover kan være fælles om den kirurgiske handling, og det kan igen føre til et verdensomspændende koncept, hvor man forestiller sig, at enhver kirurgisk ekspert i fremtiden vil kunne deltage i en operation, der foregår et hvilken som helst sted på kloden.''

Præoperativ forberedelse

Selve operationen bestod i at fjerne galdeblæren hos en patient med kroniske symptomer (galdesten, polypper) ved hjælp af den klassiske endoskopiske operationsteknik. Valget af cholesystectomi som type operation har ikke været tilfældigt: fjernelse af galdeblæren under laparoskopi er blevet anerkendt på internationalt kirurgisk niveau som ''gold-standard'' for mini-invasive surgery. Det kirurgiske hold i Strasbourg havde allerede analyseret fordelene ved computerassisteret kirurgi ved cholesystectomi og offentliggjort resultaterne i det amerikanske kirurgiske tidsskrift (Annals of Surgery). Som professor Marescaux fastslår, er der tale om, hvad man kan kalde en banal operation, men som kan få et kompliceret forløb. Derfor var det vigtigt at vise, at man via telekirurgi kan være fælles om det kirurgiske indgreb og få eksperthjælp i tilfælde af komplikationer. Patienten, den 68-årige kvinde, har fra starten af forløbet modtaget en speciel præoperativ forberedelse, så hun i alle detaljer kunne forstå, hvordan selve operationen ville komme til at foregå. Hun havde med det samme accepteret projektet med den klare motivation, at hun var fascineret af den nye teknologi, følte sig sikker ved en så avanceret teknologi og var overbevist om, at hun ville komme til at deltage i en betydelig kirurgisk revolution.

Hun er i dag kommet sig efter operationen.

Morgendagens kirurgi
Vil telekirurgien i mere eller mindre grad kunne overflødiggøre den menneskelige indsats ved hjælp af robotkirurgi?

Side 11

''I den nærmeste fremtid vil telekirurgiske indgreb udelukkende foregå med to komplette kirurgiske hold, sådan som det skete under Operation Lindbergh,'' siger Jacques Marescaux til Sygeplejersken.

''Der vil ikke være tale om, at robotten overflødiggør den menneskelige indsats som sådan, og i den forbindelse vil jeg gerne gøre opmærksom på, at betegnelsen ''robot'' er et dårligt dækkende ord i sig selv, fordi robotten ikke er selvstændig. Jeg foretrækker betegnelsen ''robotassisteret kirurgi'' (assisted robot surgery), som betyder, at kirurgen får tilført ekstra hjælp til sit kirurgiske indgreb via robottens intelligens og tekniske kunnen.

Når kirurgen styrer robottens arme, undgår man helt de små rystelser, som den menneskelige hånd nødvendigvis har, når kirurgen udfører en bevægelse. Robottens arme, der styrer instrumenterne, kan desuden udføre bevægelser i ekstreme yderpositioner i forhold til kirurgens hånd,'' forklarer professor Marescaux.

Telekirurgi bliver altså et middel til at opnå større præcision i selve det kirurgiske håndgreb udført på afstand, og telekirurgien vil gøre kirurgisk ekspertise tilgængelig for patienter rundt om i verden.

''Det har jo ingen interesse i sig selv at vise, at man fra New York kan fjerne en galdeblære på en patient i Strasbourg. Vi ville vise, at man nu har nået det maksimale niveau, og at man nu ikke bare kan dele viden og informationer, men også en kirurgisk handling, og at afstanden ikke mere spiller nogen rolle. Det vil åbne helt nye perspektiver for telekirurgien inden for områder som oplæring af yngre kirurger via telestyret hjælp fra en mere erfaren kirurg eller telestyret kirurgi på skibe og i fremtiden også i rummet. Endelig vil telekirurgien kunne tilføre eksperthjælp til befolkningen i udviklingslandene. Kunne man fremover installere en telekirurgisk enhed på stedet, kunne man via robotassisteret kirurgi oplære og supervisere de lokale kirurger, en løsning der på lang sigt kunne vise sig at være en billigere løsning,'' mener Jacques Marescaux.

'' Den robotassisterede kirurgi vil altså ikke i første omgang betyde, at der ikke vil befinde sig en kirurg på operationsstuen. Men også sygeplejerskens rolle vil selvfølgelig ændre sig i takt med den teknologiske udvikling. Man kan godt forestille sig, at sygeplejersken i en nær fremtid under specielle omstændigheder som krigstilstande eller andre katastrofesituationer vil få en vigtig rolle som supervisor, fordi den kirurgiske ekspertise ikke er tilgængelig på stedet,'' siger professor Marescaux.

Telestyret kirurgi ved hjælp af ekstremt avancerede robotsystemer vil ifølge professor Marescaux i allernærmeste fremtid få stor betydning inden for andre områder som gynækologi, urologi, neurokirurgi og kardiologi.

''Korornarkirurgien bliver det næste område, hvor den robotassisterede kirurgi meget snart vil få stor betydning; men også inden for gynækologiske indgreb vil den robotassisterede kirurgi betyde en øget præcision og sikkerhed, når man eksempelvis arbejder med mikrosuturer,'' forklarer Jacques Marescaux, og fortsætter:

''Hjemmeplejen vil også være et område, der vil se nye løsninger i fremtiden på kommunikationen mellem patienten i sit hjem og sundhedsvæsenets forskellige personalegrupper.''