Spring menu over
Dansk Sygeplejeråd logo

Sygeplejersken

Danske bureauer malker Grønlands sundhedsvæsen

De såkaldte limousinevikarer er i løbet af få år blevet en tikkende bombe under sundhedsøkonomien i Grønland, og nu prøver den grønlandske sygeplejerskeorganisation at råbe myndighederne op. De forlanger, at hjemmestyret bruger pengene på sygeplejersker i stedet for at betale millioner i provision til private bureauer i Danmark.

Sygeplejersken 2002 nr. 17, s. 10-12

Af:

Gretelise Holm, journalist

Det sidste par års voldsomt stigende brug af sygeplejersker fra private danske vikarbureauer er en tikkende bombe under Grønlands sundhedsøkonomi. Vikarerne, der lejes ud af bureauerne, får typisk dobbelt så meget i løn som deres overenskomstansatte kollegaer i Grønland. Derudover får bureauerne i Danmark en samlet provision på op mod 5 mio. kr. om året for at leje dem ud.

Mens en sygeplejerske, der arbejder på grønlandsk overenskomst, får en gennemsnitlig månedsløn på 19.300 kr., får en bureauvikar gennemsnitligt 42.500 kr. Dertil kommer bureauets provision på 27 pct.

Bureausygeplejerskerne går under betegnelsen limousinevikarer, men ingen bebrejder dem noget personligt. De private vikarbureauer i Danmark bliver heller ikke bebrejdet, at de prøver at drive forretning, hvor der er en god profit at hente:

''Det er først og sidst det grønlandske Landsstyre, som har ansvaret for denne udvikling, hvor pengene fosser ud af landet til private danske firmaer og til sygeplejersker, som kun bliver i Grønland i meget kort tid,'' siger Birtha Bianco, der er formand for den grønlandske sygeplejerskeorganisation Peqqissaasut Kattuffiat (PK).

Sammen med organisationens sekretariatsleder, Gitte Sørensen, har hun sat den stærkt stigende brug af bureauvikarer fra Danmark øverst på sygeplejerskeorganisationens dagsorden med henvendelser såvel til de grønlandske politikere som til offentligheden.

28 pct. af lønsummen

Problemet handler nemlig ikke alene om sygeplejerskernes vilkår, men om hele sundhedsøkonomien i Grønland. I løbet af få år har Hjemmestyrets brug af vikarbureausygeplejersker fået et omfang, så man i dag betaler et beløb, der svarer til 28 pct. af de overenskomstansattes samlede lønsum til korttidsvikarerne fra de private danske bureauer. For de 28 pct. af lønsummen får man kun dækket 14 pct. af arbejdet.

Den grønlandske sygeplejerskeorganisation har beregnet, at sundhedsvæsenet nu bruger omkring 15 mio. kr. årligt på vikarbureausygeplejersker, og heraf udgør op mod 30 pct. eller 4-5 mio. kr. provision til vikarbureauerne - altså penge, som Grønland ikke får nogen direkte sundhedsydelse for.

Samtidig med, at bureauerne og de dertil knyttede vikarer scorer kassen, har den grønlandske sygeplejerskeorganisation måttet kæmpe hårdt for en relativt beskeden løn til de sygeplejersker, som er ansat efter overenskomsten mellem PK og det grønlandske hjemmestyre (enten som fastansatte eller vikarer uden bureautilknytning, hovedparten etniske danskere).

Selvom Grønland har startet sin egen sygeplejerskeuddannelse, vil det vare år, før landet bliver selvforsynende med plejepersonale, og danske sygeplejersker spiller en afgørende rolle i Grønlands sundhedsvæsen. Siden 1992, hvor Grønlands sygeplejerskeorganisation blev selvstændig, har de danske sygeplejersker i Grønland måttet arbejde efter den grønlandske overenskomst. Den er betydeligt ringere end de danske overenskomster og vældig meget ringere end den overenskomst, som Dansk Sygeplejeråd har indgået med vikarbureauerne, og som gælder for vikarerne i Grønland.

Forslag til en løsning

''En sygeplejerske på den grønlandske overenskomst tjener gennemsnitligt 19.300 kr. pr. måned, mens en vikarbureausygeplejerske får en gennemsnitlig månedsløn på 42.400 kr. Oven i kommer provisionen til bureauet,'' fortæller PKs formand Birtha Bianco, der også har et forslag til, hvordan problemet kan angribes:

''Hvis man i stedet for at købe de dyre sygeplejersker og jordemødre fra danske vikarbureauer brugte penge til at forbedre vilkårene i vore egne overenskomster, ville vi få meget mere for pengene.

Flere ville vælge at lade sig ansætte efter overenskomsten enten som faste eller som vikarer, og flere ville blive i en længere periode.

En sygeplejerske, der kommer fra en stilling i Danmark, må typisk gå 3-5.000 kr. ned i løn om måneden, hvis hun lader sig ansætte på traditionelle, overenskomstmæssige vilkår i Grønland.''

Side 11

Billede

Side 12 

En fastansat sygeplejerske bliver typisk i sin stilling i tre år eller mere. En vikaransat efter overenskomsten (uden at der er et vikarbureau indblandet) arbejder typisk mellem tre og seks måneder, mens vikarbureausygeplejersken typisk kun er i Grønland mellem to uger og tre måneder.

Ødelægger arbejdsmiljøet

Brugen af bureauvikarer slår ikke alene bunden ud af den grønlandske sundhedsøkonomi. Den betyder også, at der på de enkelte arbejdspladser bliver enorm lønmæssig forskel mellem de ansatte, og det kan gå ud over arbejdsmiljøet.

''Jeg tror, enhver kan forestille sig, hvordan det føles, når man skal samarbejde med en kollega, som får det dobbelte i løn for det samme arbejde. Vel at mærke en kollega, som man skal lære op - for blot efter et par måneder at skulle lære en ny op. Man har ad bagvejen genindført en økonomisk forskelsbehandling, som langt overgår den forskelsbehandling, der knyttede sig til det forhadte fødestedskriterium,'' siger Birtha Bianco, som selv har en dansk mor og en grønlandsk far, er vokset op i Grønland og er grønlandsk gift.

Birtha Bianco ser en nærliggende mulighed for, at overenskomstansatte sygeplejersker i større tal vil gå over til vikarbureauerne, som kan tilbyde de gode lønvilkår. Et af de danske vikarbureauer, DanaCare, har allerede været i Nuuk for at sondere mulighederne for at oprette et kontor i byen og få overenskomst med den grønlandske sygeplejerskeorganisation.

''Når man analyserer personalesituationen, kan man umiddelbart forestille sig, at omkring 100 af vores overenskomstansatte medlemmer kunne overgå til ansættelse via vikarbureau. Det ville betyde en ekstraudgift for samfundet på omkring 35 mio. kr. om året. Jo mere Landsstyret vælger at være kunde i vikarbureaubutikken, jo sværere bliver det at ansætte personale på almindelige vilkår.''

Sidder i fælden

Maybritt Andersen, chefsygeplejerske på Dronning Ingrids Hospital, det grønlandske Landshospital i Nuuk, erkender, at det grønlandske sundhedsvæsen er havnet i noget af en fælde:

''Nu har rygtet om, at vi ansætter bureauvikarer til høj løn, bredt sig blandt sygeplejersker i Danmark, og så ville der jo stå idiot på ryggen af dem, hvis de søgte stillinger på de traditionelle og meget ringere vilkår,'' siger hun. På hospitalets intensivafdeling har man derfor helt opgivet at opslå ledige stillinger. Man henvender sig i stedet direkte til vikarbureauerne i Danmark.

Når den grønlandske sygeplejerskeorganisation, PK, har foreslået overenskomstforbedringer, som kunne gøre det mere attraktivt at blive fastansat eller være overenskomstansat vikar i Grønland i længere tid, er de fra Hjemmestyret blevet mødt med politiske argumenter om, at overenskomstforbedringer for sygeplejerskerne ville forvride lønstrukturen i Grønland.

Hertil siger PKs formand Birtha Bianco:

''Vi mener ikke, at det argument holder. Vi har ikke set nogen dokumentation for påstanden. Sundhedsdirektoratet lovede os i oktober sidste år en analyse af hele vikarbureauproblematikken, men der er ikke kommet noget, og vi er ikke som organisation blevet bedt om at bidrage til udredningen. Hvis det skal undgås, at den tikkende bombe under sundhedsvæsenet og den grønlandske økonomi kommer til sprængning, skal der arbejdes hurtigt. Nødløsninger og perspektivløst laden stå til er vi trætte af.''

Sygeplejersken ville gerne have haft en kommentar fra den politisk ansvarlige sundhedsminister, landsstyremedlem for Miljø og Sundhed, Edward Geisler, men han lod gennem sin danske direktør i Sundhedsdirektoratet, Jørgen Drejer, meddele, at han ikke ønsker at udtale sig om problemstillingen, fordi der er indledt overenskomstforhandlinger med personalet på sundhedsområdet.