Behandlingsgaranti ruinerer hospitaler

Diagnose. Sygehusene er fanget i en fælde. Politikerne tør ikke prioritere og lover patienterne behandlingsgarantier, som hospitalerne skal opfylde. Resultatet er budgetoverskridelser. Derfor kan sygeplejersker se frem til flere fyringsrunder de kommende år.

0210-21-1-01
Fyresedlerne til 136 ansatte på Herlev Hospital har chokeret en branche, hvor afskedigelsessamtaler bestemt ikke er hverdagskost. Et halvt år efter at alle talte om sygeplejerskemangel, må flere sygehuse i hovedstaden i gang med de største fyringsrunder på hospitalerne i mange år. På sygehuse andre steder i landet blev der ved redaktionens slutning også raslet med spareknivene. Og de aktuelle nedskæringer bliver formentlig ikke de sidste.

Sygehusene er nemlig fanget i en fælde, hvor de har stadigt sværere ved at styre budgetterne. De er bundet af regeringens behandlingsgaranti og kan ikke længere regulere økonomien ved at lade de mindre akutte patienter vente på behandling.

"Jeg er bange for, at vi vil se flere budgetoverskridelser de kommende år, for det er blevet langt mere komplekst at styre sygehusenes økonomi end tidligere. Den handlefrihed, sygehusene tidligere havde i tilfælde af budgetoverskridelser, er væk. De kan ikke længere udskyde behandlingen af bestemte patientgrupper, og efter strukturomlægningen har regionerne ikke længere selvstændig mulighed for at inddrive skat," siger professor i sundhedsøkonomi Kjeld Møller Pedersen fra Syddansk Universitet.

Han understreger, at sygehusene suverænt er de offentlige institutioner, som har fået tilført flest ekstra penge de seneste 10 år. Væksten har været på 3 pct. pr. år, når tallene renses for inflation. Og ressourcerne er blevet anvendt særdeles effektivt.

"Hospitalerne har gjort det for godt. Personalet knokler, og de øger hele tiden produktiviteten. Når der er kommet nye behandlingsgarantier, er der fulgt penge med. Men politikere og embedsmænd har glemt at forholde sig til, at de har en økonomisk ramme. Nogle steder har antallet af behandlinger overskredet budgettet," siger Kjeld Møller Pedersen og fortsætter:

"Samtidig er det dog vigtigt at holde fast i, at de aktuelle overskridelser på landsplan kun er lidt over 1 pct. Så totalt set er det ikke sindsoprivende."

Ifølge Jes Søgaard, der er direktør i Institut for Sundhedsvæsen og professor i sundhedsøkonomi, er forklaringen på budgetproblemerne ikke helt entydig. Mens de mange patientbehandlinger har sprængt budgettet nogle steder, er der også eksempler på afdelinger, som har produceret for lidt og derfor ikke har haft de indtægter, der skal til.

Fusioner koster

Behandlingsgarantien er ikke den eneste synder. I forbindelse med strukturreformen i 2007 er der foregået en historisk ommøblering af opgaver mellem sygehusene. F.eks. er Herlev Hospital på rekordtid blevet omlagt fra et hospital med mange planlagte patienter til et hospital, hvor akutte og livstruende sygdomme udgør 80 pct. af behandlingen.

"Det er altid meget svært at styre økonomien ved den slags sammenlægninger. Der har nok været lidt for stor optimisme med hensyn til, hvor effektivt tingene kunne gøres, når afdelinger blev lagt sammen," lyder vurderingen fra Jes Søgaard.

En tredje forklaring på hospitalernes økonomiske hovedpine er en ekstraordinær tilstrømning af patienter i 2009. Danske Regioner vurderer, at antallet af behandlinger samlet set er steget 11 pct. i 2008 og 2009. Stigningen skyldes først og fremmest, at danskernes behov for behandling er vokset betydeligt de senere år, fordi sundhedsvæsenet kan mere og mere for flere og flere.

"På landsplan har der været et voldsomt pres på sygehusbehandlingen, og samtidig har der været et stort politisk pres fra patienter og politikere om, at ventetider ikke accepteres," forklarer Jes Søgaard.

Han mener, at det er for tidligt at placere ansvar for budgetoverskridelserne. "Det kan først ske om to-tre måneder, når situationen er blevet analyseret. Men politikerne har virkelig et ansvar for at lære af det, der er sket, så de sørger for, at noget tilsvarende ikke gentager sig i 2011 og 2012," siger Jes Søgaard.

Knæskaden bagest i køen

Hvis hospitalernes økonomiske krise skal løses, er der ifølge økonomerne kun to muligheder.

Enten skal sygehusene tilføres flere penge f.eks. i form af skatteforhøjelser eller øget brugerbetaling på udvalgte behandlinger. Eller også skal politikerne lave en skarpere prioritering, så knæskaden kommer bagest i køen.

"Men selv hvis man gav sygehusene flere penge, ville det ikke løse problemerne. For jo flere forventninger der opbygges, jo større bliver presset af patienter," siger Kjeld Møller Pedersen. Han mener ligesom Jes Søgaard fra DSI, at en differentieret ventetidsgaranti, hvor nogle patienter må vente længere tid på behandling, kan være en af løsningerne:

"Man kan ikke både blæse og have mel i munden. Politikerne kan ikke både fastholde de korte ventetider for alle patienter og samtidig undgå brugerbetaling og give skattelettelser," siger Jes Søgaard. Dilemmaet er ifølge Jes Søgaard, at forslagene om længere ventetid eller brugerbetaling vil være særdeles upopulære blandt vælgerne:

"Det svarer lidt til debatten om efterlønnen. De fleste af os kan godt se, at det ikke giver mening, at sunde 60-årige skal på pension. Men samtidig vil vælgerne ikke af med efterlønnen, og for politikerne er det en dødsdom at afskaffe den." 

STORE FORSKELLE MELLEM REGIONERNE

Mens Region Hovedstaden skal svinge sparekniven og formentlig fyre flere hundrede ansatte, så står det klart, at medarbejderne i Region Syddanmark undgår fyringer trods et underskud på budgettet for 2010.

"Region Syddanmark har forberedt sig ved at have en buffer af ledige stillinger. Det er en gammel sygehustommelfingerregel, at det er godt at have en buffer i form af ledige stillinger i tilfælde af dårlige tider," forklarer Kjeld Møller Pedersen og henviser til, at Region Hovedstadens massefyringer til dels hænger sammen med, at hovedstaden under finanskrisen har fået besat de ledige stillinger.

ONDETS ROD - TRE FORKLARINGER

Rekordantal patienter: De seneste fem år er presset på behandlingen i det danske sundhedsvæsen vokset markant. F.eks. blev godt 200.000 danskere behandlet for kræft i 2009 mod 150.000 i 2004. Regionerne har fra 2004 til 2007 gennem effektiviseringer øget aktiviteten på sygehusområdet med ca. 7 pct. uden at bruge en krone mere. Ifølge økonomer skyldes det voksende pres en kombination af flere behandlingsmuligheder, voksende forventninger hos befolkningen og behandlingsgarantien. Kun omkring 10 pct. af den øgede efterspørgsel kan forklares ved det stigende antal ældre.

Garanti binder sygehusene: Den 1. juli 2009 blev det udvidede frie sygehusvalg genindført. Dermed har alle patienter ret til behandling efter en måned. Hvis ikke hospitalet opfylder garantien, har patienten ret til behandling på privathospital på regionens regning. Desuden er der fastsat regler for maksimale ventetider for behandling af kræft og visse hjertelidelser. Reglerne gør det umuligt for sygehusene at prioritere.

Ustyrlige fusioner: 2008 og 2009 har været særlige år pga. mange fusioner og flytninger af afdelinger. Det er velkendt, at nedlæggelse af en sygehusenhed og efterfølgende flytning af sygehusfunktioner medfører tab af produktion og ekstra personaleomkostninger.

Kilde: Danske Regioner.