Krasbørstige bakterier på operationsstuen

Tjek på. Om problemet er MRSA eller roskildesyge, gør ingen forskel. På det centrale operationsafsnit i Esbjerg ved alle, hvordan smittekæden skal afbrydes.

SY-2010-02-37Det var heldigvis ikke hver dag, Esbjerg Sygehus skulle operere patienter med MRSA eller roskildesyge. Men det betød til gengæld, at der kunne opstå tvivl og usikkerhed, når det centrale operationsafsnit med mellemrum fik meldt en patient med resistente bakterier eller norovirus, der forårsager roskildesyge.

Hvor meget af det faste udstyr måtte blive inde på stuen" Skulle man smide alle ubrugte handsker ud, der havde hængt på væggen under operationen" Var håndsprit nok til hånddesinfektion" Var almindelig rengøring nok bagefter"

Og set fra den anden side: Var det virkelig nødvendigt at dække alt muligt af med plastik inde på operationsstuen"

Sådan var situationen, da de to hygiejneansvarlige sygeplejersker Lene Leth Jensen og Bente Saustrup Olesen i 2007 tog problemet op.

Om anledningen var en patient med norovirus eller MRSA, husker de ikke i dag. Men de husker tydeligt den usikkerhed, der blev afdækket, da de lavede en lille rundspørge om smittefare og forholdsregler blandt deres kolleger.

"Alle vidste noget, men ingen vidste det hele. Og mange var i tvivl om det, de vidste," fortæller Bente Saustrup Olesen, der er hygiejneansvarlig anæstesisygeplejerske.

Action cards

Opgaven bestod altså i at få beskrevet, hvordan de enkelte faggrupper skulle forholde sig, og få udbredt denne viden. Ikke kun til læger og sygeplejersker, men også til portører og rengøringspersonale. De to sidste grupper var der ellers ikke tradition for at undervise.

"Men hvis portøren ikke ved noget om den basale hygiejne, kan han jo gå rundt og smitte i hele huset bagefter. Hvis der mangler bare ét led i kæden, én man ikke har fået informeret eller undervist, så er hele indsatsen spildt," siger operationssygeplejerske Lene Leth Jensen, der er hygiejneansvarlig i parenkymkirurgisk operationsafsnit.

I december 2007 var logistikken klar. Seks såkaldte action cards beskriver, hvad kirurgen, operationssygeplejersken, anæstesilægen, anæstesisygeplejersken, portøren og husassistenten skal gøre før, under og efter operationen. Hvilke personlige værnemidler de skal bruge hvornår, hvad der skal sprittes, dækkes af osv.

Det enkelte action card består af et lamineret A4-ark - lamineret, så det kan tages med ind på operationsstuen og desinficeres efter brug - og der er udarbejdet to kort til hver faggruppe, ét for MRSA og andre resistente bakterier, et andet for den utrolig smitsomme norovirus.

Kortene og de nødvendige værnemidler som engangsovertrækskitler, masker osv. er pakket ned i to sorte plastikkasser, så alle ved, hvor udstyret ligger, når der er brug for det.

I december 2007 underviste de to sygeplejersker portører og husassistenter, og i begyndelsen af januar mødte knap 100 medarbejdere op til undervisning og introduktion af de nye action cards.

Bestod prøven

Et halvt år senere bestod systemet den store prøve, da parenkymkirurgisk operationsafsnit fik en patient med MRSA. Patientens operationssår blev vakuumbehandlet og skulle skiftes hver anden dag i fuld bedøvelse.

"Jeg hørte om patienten, da jeg kom tilbage fra ferie," husker Lene Leth Jensen.

"Min kollega havde været med to gange, så hun foreslog, at jeg var steril og assisterede, mens hun selv tog gulv-funktionen, for hun havde styr på, hvordan patienten skulle modtages, og hvad der skulle ske.

Først hjælper man selvfølgelig hinanden med at køre de ting ud fra stuen, som ikke skal blive derinde. Men når jeg står i sterilt tøj og er den, der skal pakke instrumenter ud osv., er det i høj grad min kollega med gulv-funktionen, der har den styrende rolle, og det var fantastisk at se, hvordan hun bare havde tjek på det hele."-Lene Leth Jensen kunne stå som en anden observatør under skiftningen og tænke: Yes! Når hun så portøren spritte sengeheste, inden han kørte sengen ud, når hun så anæstesisygeplejerskerne tage handsker af og spritte hænder, hver gang de havde rørt ved patienten og skulle have fat i noget rent, når kirurgen tog hat, handsker, overtrækskittel og maske af, inden han forlod stuen, og alle sprittede hænder, før de gik ud.

"Alle gjorde, som de skulle. Og bagefter kom husassistenterne for at gøre rent og havde kortene med til at læse på."

I dag ved alle i det centrale operationsafsnit, hvor de skal finde de to sorte plastikkasser med kortene og værnemidlerne.

"Du kan stadig ikke vække folk kl. 3 om natten og spørge, hvad de skal gøre, når de får en af de her patienter. Men det er heller ikke meningen. Man behøver ikke at vide alting, bare man ved, hvor man skal finde oplysningerne. Og det er ingen i tvivl om," siger Bente Saustrup Olesen.

Nu håber de to hygiejneansvarlige, at de kan få lov til at gentage undervisningen af portører og servicepersonalet, hvor der har været en vis udskiftning i de to år, der er gået. For det er så meget lettere at optræde korrekt, hvis man forstår, hvad baggrunden er.

"Det er jo det helt grundlæggende. Hvordan smitter det her, hvad skal du være opmærksom på" At bakterier ikke hopper rundt af sig selv, men at man skal være opmærksom på sprøjt og stænk, og hvor man har haft sine hænder," siger Lene Leth Jensen.

"Når alle forstår, hvordan man afbryder smittekæden, kan man se, hvordan det giver tryghed og overskud. Jeg så jo, hvordan portøren ikke bare overholdt alle hygiejneforkrifterne. Han udviste også stor omsorg for den MRSA-smittede patient. Og det er patienter, som alle ellers undgår, og som jo i den grad føler sig befængt." 

  AFDELINGEN: DET CENTRALE OPERATIONSAFSNIT, SYDVESTJYSK SYGEHUS I ESBJERG

Udfordringen: Der var usikkerhed om hygiejneforskrifterne, når patienter med MRSA eller roskildesyge skulle opereres. Der manglede undervisning af portører og husassistenter på operationsafsnittet.

Det gjorde de: To hygiejneansvarlige sygeplejersker beskrev den korrekte procedure for de enkelte faggrupper på "action cards", der kan tages med på operationsstuen. De seks involverede faggrupper blev undervist.

Det har de opnået: Ingen er i tvivl om forskrifterne.

Det er de stolte af: Afsnittet har fået forespørgsler om deres hygiejneberedskab fra samtlige regioner i Danmark og fra udlandet.

Det slås de stadig med: At få ressourcer, så de kan fortsætte med at undervise nyansat servicepersonale.

Emneord: