For gammel til Bamse og Kylling - for ung til hjerteafdelingen

Foto: Hanne Loop

17-årige Thore Helleskov lægger sin mobiltelefon på et bord i efterskolens kunstlokale og afspiller en film. Den viser en afmagret teenagedreng, der bliver kørt gennem Fælledparken på ladet af en Christianiacykel. Det er pædagog Jakob Larsen fra Ungdomsmedicinsk Videnscenter på Rigshospitalet, der tramper i pedalerne.  Filmen er optaget halvanden måned efter, at Thore fik indopereret et nyt hjerte den 1. juni 2010.  

”Jeg havde ligget i sengen i lang tid, og så kom Jakob fra caféen og sagde, at jeg skulle ud. Det var fantastisk at opleve træer og sol. I det hele taget betød Jakob og caféen alt for mig, da jeg var syg,” fortæller Thore Helleskov. Han er meget tynd, men de brune øjne lyser af energi. 

I dag knap et halvt år efter transplantationen er Thore Helleskov elev på Faksehus Efterskole syd for Køge.  Thore Helleskov har valgt skolen, fordi den hviler på et socialistisk idégrundlag, og fordi han godt kan lide at male. Han bor sammen med tre andre drenge på et værelse med køjesenge, vasketøj på gulvet, musikplakater på væggen og flot udsigt over Fakse Bugt.

Socialt isoleret

Thore Helleskov lider af en medfødt hjertefejl, og hans barndom har været præget af hospitalsophold. Tre gange har han fået en ny hjerteklap, og i november 2009 fik han indopereret en pacemaker.  Men efter indgrebet var han stadig meget dårlig og tog voldsomt på, fordi han havde væske i kroppen. Lægerne vurderede, at et nyt hjerte var hans eneste chance.

I ni måneder var han indlagt på Rigshospitalet. Først på børneafdelingen og siden på en enestue på intensivafdelingen og så på transplantationsafdelingen.

”Man bliver socialt isoleret, når man er indlagt så længe.  Mine kammerater var rigtig søde til at besøge mig, men i lange perioder var jeg så afkræftet, at jeg ikke rigtigt kunne modtage dem. På børneafdelingen lå jeg sammen med en pige, der så Bamse og Kylling hele tiden. Og da jeg senere kom på transplantationsafdelingen, snakkede patienterne om kaffe, rødvin og børnebørn. Selvom de var flinke, kunne jeg ikke være med.”

Psykisk nede

Under den lange indlæggelse blev pædagog Jakob Larsen fra Ungdomsmedicinsk Videnscenter et af Thore Helleskovs faste holdepunkter. Jakob arrangerede f.eks. dartspil på sengekanten og sørgede for at skaffe en playstation og et spil som Guitar Hero. Når det var muligt, hjalp han Thore Helleskov ned i Rigshospitalets særlige unge-café.

”Når jeg kunne, kom jeg meget i caféen.  Men den sidste måneds tid var jeg så dårlig, at jeg måtte bede Jakob om at komme op på afdelingen. Psykisk var jeg langt nede, og jeg var rigtig bange. På et tidspunkt spurgte jeg en af lægerne: ”Skal jeg dø?” Lægen nikkede. Det var skræmmende,” fortæller Thore Helleskov.

Det nye hjerte

Den 1. juni 2010 overnattede Thore Helleskovs forældre på Rigshospitalets Patienthotel, da de blev vækket af den særlige telefon, som patienter og pårørende altid skal bære på sig inden transplantationen. Der var et nyt hjerte på vej til Thore, og de skulle gøre sig klar med det samme.

Ved totiden samme nat kom Thores forældre ind på hans stue og fortalte den glade nyhed.

”Jeg svarede: ”Det er sgu på tide, for jeg er rigtig træt af det gamle.”

Selve operationen tog ni timer, og først efter 10 dage vågnede Thore Helleskov op. Han var så afmagret og afkræftet, at han ikke kunne suge af et sugerør. Efter operationen startede han et intensivt træningsprogram og begyndte igen at komme i caféen:

”Her kunne jeg igen møde andre unge og bede mine forældre om at gå. Vi så VM i fodbold på storskærm og snakkede om fodbold, vind og vejr og om, hvor dårlig maden er på hospitalet. Ligesom forældre, der lige har fået børn, har brug for at snakke sammen, så har man også brug for at møde andre unge i samme situation, når man er ung og alvorligt syg.”

I dag er Thore Helleskov i fuld gang med 9. klasse på efterskolen. Han skal tage medicin resten af sit liv. Og selvom han for nylig har skilt sig af med gangstativet, kan han foreløbig ikke løbe. Men han overvejer at deltage i efterskolens vinterbadeklub, og det har lægerne sagt god for. Desuden har han genoptaget sine politiske gøremål og er med i en lokalafdeling af SF Ungdom:

”Når man har været så syg, får man en helt fantastisk lyst til at leve og bruge sig selv.”