Fødselsdepression - screening og samtalegrupper i sundhedsplejen

Fødselsdepression er stadig tabubelagt, og sundhedsplejerskerne i Horsens har ofte talt om, at der sandsynligvis er flere kvinder med fødselsdepression, end vi finder gennem vores almindelige besøg. Samtidig har vi savnet at kunne tilbyde kvinder med fødselsdepression støtte og hjælp ud over den, de kan få gennem egen læge.

Gennem kurser og litteratur (1,2) ved vi, at kvinder med fødselsdepression har glæde af at deltage i grupper med andre kvinder i samme situation under ledelse af en fagperson, og denne viden blev udgangspunktet for at udvikle et nyt tilbud til nybagte mødre i Horsens Kommune. Tilbuddet består af mulighed for screening for fødselsdepression og deltagelse i en samtalegruppe ledet af en sundhedsplejerske og en familievejleder.

Alle nybagte mødre tilbydes screening

Edinburgh screening (3) kan være vejledende for, om kvinden har en fødselsdepression, og alle nybagte mødre tilbydes nu screening med skalaen ca. to måneder efter fødslen. Efter screeningen taler sundhedsplejersken med kvinden om hendes psykiske velbefindende ud fra svarene. Disse samtaler er meget givtige, både for kvinder med og uden fødselsdepression. Er kvindens score over 12, henvises hun til egen læge for at få stillet den rette diagnose. Samtidig henvises hun til gruppe, hvis hun er interesseret.

Visitationssamtale

To af de professionelle, der leder samtalegrupperne, tager derefter på visitationssamtale hos familien, hvor også barnets fader deltager. Samtalen skal sikre, at det er det rigtige tilbud til kvinden, men også at faderen kan få givet udtryk for, hvordan han oplever situationen. Under samtalen informeres desuden om, hvad en fødselsdepression er, og hvor vigtig faderens rolle er i forhold til barnet og moderen.

Vi har to samtalegrupper, der begge ledes af en sundhedsplejerske og en familiebehandler. Grupperne mødes i Børnefamiliecenter Nordvang hver 14. dag. Møderne varer i alt 2½ time.

Udgangspunktet for samtalerne i gruppen er, hvordan den enkelte kvinde har det. Man drøfter, hvordan forskellige problematikker takles. Der kan være temaer som f.eks.: "hvad er fødselsdepression, søvn/at falde i søvn, vrede, selvbebrejdelser, når tanker kører i ring, at være en god mor". De deltagende mødre har hver gang lejlighed til også at tale med hinanden uden tilstedeværelse af gruppelederne. I fokus er, at mødrene hurtigst muligt får det bedre og modtager den hjælp, de har brug for.

I de to måneder, sundhedsplejerskerne har screenet for fødselsdepression, er der blevet henvist 11 kvinder til grupperne, heraf deltager otte nu i gruppe, én er henvist til andet tilbud, én havde ikke fødselsdepression, og én ønskede alligevel ikke at deltage.

Mødrene giver udtryk for, at det er rart at mødes med kvinder i samme situation som dem selv. Det er dejligt at blive forstået, og de oplever forståelsen bedre end i en almindelig mødregruppe. Mødrene har det svært, og nogle af dem går også til psykolog eller får medicinsk behandling. De udtrykker ønske om at komme i gruppe en gang ugentligt, hvis det var muligt.

Hurtig bedring et vigtigt mål

Vores mål er, at alle kvinder med fødselsdepression i Horsens bliver opdaget så tidligt som muligt, og at de modtager et supplerende tilbud, der kan bane vejen for, at de hurtigst muligt får det bedre. Mødrenes psykiske velbefindende har afgørende betydning for, at deres børn får den nødvendige omsorg og kontakt. Vores tilbud er med til at gøre fødselsdepression mindre tabubelagt, og åbenheden omkring sygdommen vil sandsynligvis medføre, at kvinderne senere, hvis de igen får symptomer på en depression, hurtigere vil søge den nødvendige hjælp.

Anna Lise Pedersen og Birthe Larsen er familiebehandlere, Inge-Lise Neimann Sørensen og Lene Brorholt er sundhedsplejersker. Alle fire er ansat i Horsens Kommune.

Litteratur

1. Gullestrup L, Terp IM. Fødselsdepression. PsykiatriFondens Forlag; 2008.
2. Olesen KM. Evaluering af Vejle Kommunes Fødselsdepressionsprojekt 2002-2003, Vejle Amt; 2005.
3. Videbech P. Fødselsdepression. Informationshæfte til patienter, pårørende og andre. Århus: PsykInfo Forlaget; 2003. ´