Glaukomkursus for begyndere og øvede

At få konstateret en kronisk øjensygdom er som andre kroniske lidelser et voldsomt indgreb i et menneskes liv og selvbillede (1,2,3,4). På Øjenafdelingen på Vejle Sygehus har vi gennem flere år undret os over, at mange patienter med kronisk øjensygdom har haft svært ved at efterleve behandlingen, og ofte er enkelte patientgrupper kommet til behandling så sent i deres sygdomsforløb, at de har fået blivende skader på synet.

Fokus på komplians
Dette fik os i Øjenafdelingen til at sætte fokus på begrebet komplians i forhold til en helt bestemt patientgruppe med den kroniske øjensygdom glaukom (se boks 1). 

Ordet komplians betyder føjelighed/efterlevelse. Det bruges i forbindelse med lægemiddelordineret medicin, men også i forhold til livsstilsændringer på områder som kost, motion og rygestop (5).

Komplians er et begreb, der har været kendt siden Hippokrates' tid. Han sagde allerede for 2.500 år siden, at patienterne ofte lyver om deres håndtering af den ordinerede medicin: "Vær opmærksom på patienternes fejl og mangler, der ofte får dem til at lyve om, at de har taget de ordinerede midler" (6).

Agneta Gånemo, sygeplejerske og ph.d. ved Malmø og Uppsala Sygehuse, har arbejdet med komplians i forhold til patienter med kroniske lidelser (7). Hun nævner, at fysiske, psykiske og sociale faktorer som f.eks.

• smerter
• angst for bivirkninger
• manglende forståelse for behandlingens effekt
• dårlig økonomi eller belastninger i hverdagen

kan være barrierer for håndtering af en kronisk tilstand og dermed medvirke til mangel på overskud og egenomsorg.
Agneta Gånemo påpeger, at en god kommunikation og relation mellem patient og sygeplejersken/lægen kan forbedre den enkelte patients komplians.

Den information/undervisning, der udveksles mellem behandlere og patient, skal tage udgangspunkt i den enkelte patients behov og ønsker for derigennem at afdække de barrierer, der kan være i forhold til at mestre sygdommen.

Skriftlig information, som understøtter den mundtlige, er betydningsfuld. Patienten skal tage aktivt del i behandlingen, hvilket stiller krav om, at behandlerne har tillid til, at patienten kan være aktiv og ansvarlig i forhold til egen mestring af sygdommen. Patienter, som møder andre patienter med samme lidelse, giver mulighed for erfaringsudveksling og nye idéer til håndtering af sygdommen i dagligdagen.

Vi byder op til samarbejde

Med udgangspunkt i kompliansbegrebet opstod i 2007 et ønske i sygeplejegruppen på Øjenafdelingen på Vejle Sygehus om at starte en patientskole for glaukompatienter. Vores arbejdshypotese var, at den enkelte glaukompatients komplians kunne øges, og risikoen for synstab minimeres gennem undervisning i sygdommen glaukom, korrekt øjendrypning og ikke mindst erfaringsudveksling glaukompatienter imellem (8,9,10).

Vi gennemførte i løbet af efteråret 2007 en enkelt patientskole, hvor kursisterne var glaukompatienter tilknyttet Øjenafdelingens ambulatorium på Vejle Sygehus. Tilbagemeldingerne fra patienterne var positive, og da vi gerne ville nå flere end de glaukompatienter, vi så i vores ambulatorium på Vejle Sygehus, kontaktede vi i maj 2008 Vejle Kommunes Sundhedsafdeling og bød op til et samarbejde.

Sundhedsafdelingen sagde ja, og i oktober 2008 startede samarbejdet mellem øjenafdelingens sygeplejersker, sundhedsvejleder og læge i Vejle Kommunes Sundhedsafdeling.

Første trin var en projektbeskrivelse (11), dernæst udarbejdelse af undervisningsmateriale og til sidst en informationsfolder med tilbud om glaukomundervisning til patienter henvist fra praktiserende øjenlæge, læge eller Øjenafdelingen på Vejle Sygehus.

Annoncering af den planlagte undervisning foregik i en gratis omdelt ugeavis, samtidig med at den udarbejdede informationsfolder om glaukomundervisning blev fordelt hos praktiserende læger og øjenlæger i området samt i Øjenambulatoriet på Vejle Sygehus.

Kursisterne arbejder i grupper

Undervisningen er gruppebaseret, gerne med 10-12 kursister på hvert hold (12), og løber over to gange to timer. Udgangspunktet er kursisternes eksisterende viden og forståelse af at have en kronisk sygdom, hvor der kobles anatomi, sygdomslære og korrekt øjendrypning på.

Undervisningen foregår i Vejle Kommunes lokaler og formidles gennem et antal PowerPoints og billeder, hvor kursisterne opfordres til at spørge og kommentere undervejs. Et stort modeløje samt de måleinstrumenter, patienterne møder hos øjenlægen, når de er til kontrol for deres glaukomsygdom, er en del af undervisningen. Målet med undervisningen er at gøre kursisterne aktive og nysgerrige i forhold til deres kroniske øjensygdom.

Hovedparten af kursisterne er aldersmæssigt 50 +, og på alle hold har der været en god blanding af kursister, der lige har fået konstateret glaukom, og kursister, der har haft sygdommen i mange år. De pårørende, der har været til stede, har også deltaget aktivt.

Undervisningen i øjendrypning er bygget op på den måde, at vi starter med at gennemgå øjendrypning ud fra principperne i "Dryp selv med større held" (13,14). Vi taler om, at hygiejnen omkring øjendrypningen er meget vigtig, man skal vaske hænder lige før øjendrypningen. Det kan være en god idé at opbevare dråberne i køleskabet mellem drypningerne, fordi det derved vil være lettere at mærke, når dråben kommer i øjet. Vi viser øjen-drypningsmetoden, hvor man hviler flasken på næseryggen. Fortæller, at denne metode kan udføres stående, siddende eller liggende. Vi snakker om, at det er vigtigt at bruge noget rent at tørre med: ren køkkenrulle, papirservietter, vatrondeller eller gazestykker fra apoteket, og at det er en god idé at sidde med lukkede øjne i to minutter, idet øjendråben hermed bliver absorberet af øjenvævet på den mest optimale måde. Ligeledes vises, hvordan det at holde på tårepunktet i et minut lige efter drypningen hindrer, at dråben løber ned i svælget, og systemiske bivirkninger som hjertebanken, kvalme, dårlig smag i mund og svælg m.m. undgås.

Herefter tager vi en runde, hvor alle deltagerne fortæller, hvordan de drypper øjne. Gør de det selv? - eller får de hjælp? Står de op, sidder de ned eller ligger de ned, når de drypper øjne? Denne runde, hvor alle hører, hvordan andre gør det, synes at være givtig for deltagerne. Nogle får her idéer fra de andre deltagere.

Til sidst går vi rundt til hver enkelt deltager og ser, hvordan de drypper deres øjne. De får udleveret en smørende øjendråbe, som de bruger. Vi prøver at få dem til at bruge vores dryppeteknik med at hvile flasken på næsen. Nogle oplever, at denne teknik er meget nemmere. Andre beholder deres gamle dryppeteknik, men alle får de inspiration med sig hjem, som de kan bruge, hvis de ønsker.

I nogle få tilfælde har vi måttet overtale nogle af kursisterne til at ændre deres dryppeteknik, fordi deres vante metode var farlig, nogle var meget tæt på deres øjne ved drypningen, hvilket kunne resultere i skader på øjet eller risiko for øjeninfektion, idet flaskens tud blev forurenet af øjenvipperne.

På første kursus var vi lidt forsigtige omkring kursisternes egen dryppemetode, men så fik vi den vendt til, at vi bare gerne ville se, hvordan de gjorde, for at vi måske kunne lære noget nyt. Så var det pludselig ikke svært. Og det viste sig, at mange havde spørgsmål om emnet.  

Fra mundtlig til skriftlig evaluering

Vi har på nuværende tidspunkt afholdt glaukomskolen for to hold kursister. Inden vi slutter af, har vi hver gang spurgt kursisterne, om de har fået udbytte af undervisningen, og hver gang fået positive tilkendegivelser.

Vi vil dog gerne have en evaluering af kurset, der på en mere systematisk måde kan give os data, der kan medvirke til, at vi kan tilpasse undervisningen endnu bedre til kursisternes behov. Vi har derfor indledt et samarbejde med Sundhedsafdelingen i Vejle Kommune og Øjenafdelingens kvalitetsmedarbejder om udformning af et skriftligt spørgeskema, som forventes færdigt i begyndelsen af marts 2010.

Lone Sloth er oversygeplejerske på Øjenafdelingen, Vejle Sygehus. Carina Andersen og Ulla Solbæk er sygeplejersker på Øjenafdelingen Vejle Sygehus, og Kirsten Spøer er sygeplejerske i Sundhedsafdelingen, Vejle Kommune.

Litteratur

1. Dansk glaukomforening og Pfizer: Jeg har fået grøn stær. Hvad nu? Patientinformations-dvd, august 2008, fås ved henvendelse til praktiserende øjenlæge.
2. Thygesen J, Skov J, Gerner N, Serup L, Otland N, Lundberg LU. Har en af dine forældre eller søskende grøn stær" Glaukom.dk > om glaukom> hent brochure om glaukom. Besøgt d. 20.01.10.
3. Glaukom.dk > om glaukom> behandlingsformer. Besøgt d. 20.01.10.
4. www.vos.dk > publikationer > grøn stær (glaukom). Besøgt d. 20.01.10.
5. Lindberg M et al. Komplians ved behandling med lægemidler. Ugeskrift for læger 2008;170(22):1912.
6. Compliance - om afvigelser mellem lægers ordination og patienternes faktiske medicinering. Institut for rationel farmakoterapi 2006.
7. Gånemo A. Det er vigtigt at følge lægens behandlingsanvisning, www. Huddoktor.dk > patient > nyhedsarkiv > det er vigtigt at følge lægens behandlingsanvisning 18.11.08. Besøgt 20.01.10.
8. Brodersen L. Undervisning til glaukompatienter. Diplomafgangsprojekt i sundhedsformidling og klinisk uddannelse. CVSU-Fyn, februar 2006. Kan rekvireres ved henvendelse til Øjenafdelingen Vejle.
9. Rendell J. Effect of health education on patients' beliefs about glaucoma and compliance. Insight. 2000 Oct-Dec; 25(4):112-8.
10. Hoevenaars JG, Schouten JS, Van den Borne B, Beckers HJ, Webers CA. Knowledge base and preferred methods of obtaining knowledge of glaucoma patients. Eur Journal Ophtalmol. 2005 Jan-Feb;15(1):32-40.
11. Ahnfeldt-Mollerup P, Spøer K, Andersen C, Solbæk U projektbeskrivelse: Glaukomkursus, oktober 2008. Kan rekvireres ved henvendelse til kirsp@vejle.dk
12. Willang I, Bro Foldmann N, Gisselbæk AB. Patientskoler og gruppebaseret patientundervisning - en litteraturgennemgang med fokus på metoder og effekter. København: Viden og dokumentationsenheden, Sundhedsstyrelsen 2005: 6-34.
13. Lind J et al. Projekt: Dryp selv med større held. Øjenafdelingen Vejle 1997. Kan rekvireres ved henvendelse til Øjenafdelingen Vejle.
14. Mørch L, Møller Lind J, Solbæk U. Dryp selv med større held. Sygeplejersken 1999; (14):44-8.