Hvorfor lukker I ikke døren?

Louise Grann Nielsen: ”Det har kun været en dum vane at afbryde hinanden.” Foto: Simon Knudsen

At blive afbrudt, når man stod og hældte medicin op, har egentlig altid været et irritationsmoment for sygeplejerskerne i kirurgisk afsnit A33, Roskilde Sygehus.

"Men sådan var det bare. Døren stod åben, det var legalt for kolleger at komme ind for at spørge om ting, patienter stoppede op, sekretæren kom med telefonforespørgsler," fortæller sygeplejerske Louise Grann Nielsen.

Sådan er det ikke mere. Det startede med en række gode spørgsmål fra klinisk udviklingssygeplejerske Dorthe Poulsen. Hvorfor lukker I ikke døren?

"Ja, hvorfor gjorde vi ikke det" Det kunne være noget med, at hvis vi ikke var så mange på arbejde, var det rart at kunne følge med. Vi ville også gerne være synlige for patienterne."

Dorthe Poulsens spørgsmål fik startet en diskussion blandt personalet, og man nåede frem til en række aftaler om, hvornår det er i orden, at man forstyrrer hinanden, og hvornår det ikke er.

"Døren skal være lukket, når vi hælder op, og kolleger må kun forstyrres, hvis der er noget, der ikke kan vente eller er meget relevant, f.eks. om man vil tage noget smertestillende med til stue 8," fortæller Louise Grann Nielsen.

"Vi har også aftalt med sekretæren, at hun tager imod telefonbesked, mens vi hælder op, i stedet for at hive fat i os. Vi har aftalt, at vi kun må være to i medicinrummet ad gangen. Og så skal man tage fat i sig selv og stoppe den private snak."

Det sidste har været det sværeste, synes Louise Grann Nielsen.

"Det var specielt, når man kun stod to derude, så kunne man få sig en rigtig fin privat snak. Der må man tage sig selv i nakken og minde hinanden om, at det må vente til hen over kaffen."

I aftenvagten skiftes man til at gå ud for at hælde op, og man kan lade døren stå åben, hvis man står i medicinrummet og ved, at de andre er optaget ude hos patienterne. Personalet har også aftalt, at den, der står i medicinrummet, ikke skal tage telefonen, når den ringer i aftenvagten, det gør de to, der er ude i afdelingen.

Det har været overraskende let at få gennemført de aftaler, der er indgået, synes Louise Grann Nielsen.

"Det har kun været en dum vane at afbryde hinanden. Men alle kan se idéen i det, vi har aftalt, og det har givet ro. Hvor man tidligere blev forstyrret 25 gange, inden man blev færdig med at hælde op, så sker det nu kun to eller tre gange."