Medicinrummetsummer af forstyrrelser

Foto: Søren Svendsen

Det er langtfra arbejdsro, der præger medicinrummet i mange sengeafdelinger. Det viser observationsstudier, som sygeplejersker har foretaget på forskellige sygehuse.

Medicindosering er faktisk den arbejdsopgave, som sygeplejersker oftest bliver afbrudt i, registrerede sygeplejersken Liselotte Brahe, da hun observerede sygeplejersker i en sengeafdeling til en masterafhandling.

Doseringen foregår for åben dør, og sygeplejersker bliver konstant afbrudt af henvendelser fra kolleger, patienter og pårørende, konstaterede en anden sygeplejerske, Dorthe Døhl Poulsen, der specielt har observeret sygeplejerskers medicingivning, også til en masterafhandling.

Når der så endelig er en stille stund i medicinrummet, bliver den ofte udnyttet til en fortrolig snak mellem sygeplejerskerne derude. Det kan dreje sig om travlhed eller andre forhold i afdelingen, men det kan også være rent privat. Ikke mindst mandag og tirsdag, når man mødes efter weekenden og skal høre, hvad den anden har oplevet.

"Man tager simpelthen dagligstuen med ud i medicinrummet," siger Dorthe Poulsen. Hun har fuld forståelse for, hvorfor snakken opstår. Hverdagen er presset, og det er svært at finde fem fredelige minutter at koble fra i.

"Men det betyder, at medicingivningen bliver noget sekundært," siger hun.

Ja, der hersker generelt en kultur i de danske sengeafdelinger, hvor man sammenblander professionelt og privat, bekræfter observationer fra en tredje sygeplejerske, Elisabeth Brøgger Jensen, Dansk Selskab for Patientsikkerhed. Til skade for både patientsikkerhed og arbejdsmiljø.

"Begge dele bliver halvt," siger hun. "Professionelt betyder det risiko for utilsigtede hændelser og informationstab. Privat betyder det, at man aldrig rigtig får pause."

Elisabeth Brøgger Jensen understreger, at der også skal være plads til at pleje de kollegiale relationer på en arbejdsplads. I pauser og dertil indrettede personalerum.

"Men snak om madpakker og børnenes skole hører ikke til på kontoret og i medicinrummet."

Inviterer til afbrydelser

Da Dorthe Poulsen for nogle år siden stillede sig ud i medicinrummet som observatør, var det patientsikkerheden, der interesserede hende. Hun havde længe undret sig over de mange medicineringsfejl, der sker, trods adskillige års fokus på patientsikkerheden.

"Og det, jeg opdagede, var, at sygeplejersker bliver afbrudt og forstyrret konstant og hele tiden," siger hun.

"Men ofte havde sygeplejerskerne ikke selv bemærket, at de blev forstyrret. Langt hen ad vejen kunne de heller ikke se, at det havde nogen betydning for patientsikkerheden.

Nogle syntes, det var svært at koncentrere sig, og prøvede at holde sig uden for snakken. Men andre mente sagtens, de kunne koncentrere sig og hælde medicin op samtidigt."

Ikke desto mindre observerede Dorthe Poulsen et par gange, at en afbrydelse førte til en fejl i ophældningen, så hun måtte træde ud af observatørrollen.

Det var ikke alle forstyrrelser, sygeplejerskerne selv kunne gøre for. Nogle skyldtes et tungt it-system, hvor sygeplejerskerne måtte logge på flere gange under medicin-doseringen. Andre skyldtes en etiketteprinter, der larmede og jævnlig smed de trykte labels på gulvet, så sygeplejerskerne måtte ned og samle dem op.

Men de fleste forstyrrelser skyldtes, hvad Dorthe Poulsen kalder sygeplejens afbrydelseskultur.

"Man lader sig afbryde. Døren står åben, man inviterer alle ind, og der er ingen grænser for, hvad man kan blive spurgt om, eller hvem der kan komme og stille sig op sammen med sygeplejerskerne, når de hælder op - læger, sekretærer, patienter, pårørende."

Studerende kom for at låne stetoskoper, sekretærerne kom, når de havde en pårørende i telefonen, som skulle tale med en af sygeplejerskerne osv.

Sygeplejerskerne havde den opfattelse, at det var andre faggrupper, der hele tiden forstyrrede dem, men Dorthe Poulsen så noget andet.

"Det var faktisk sygeplejerske til sygeplejerske," siger hun.

"Så hvis vi skal give medicin på en mere sikker måde, er det ikke kun et spørgsmål om tekniske løsninger, bedre it-systemer osv. Vi er nødt til at tage fat i hele vores opfattelse af at arbejde med medicin som en del af sygeplejen."

Medicinrummet må fredes

I sin nuværende stilling som klinisk udviklingssygeplejerske i kirurgisk afdeling på Køge og Roskilde Sygehuse har Dorthe Poulsen taget kampen op mod hverdagens uvaner.

Hun har været rundt i de seks sengeafsnit, hun har ansvar for. Hvert sted har hun fortalt om sine observationer af sygeplejerskers medicingivning, og hun har bedt sygeplejerskerne overveje, om det er noget, de kan genkende.

"Og så er det, snakken kommer i gang. Jamen, jeg snakker da også privat i medicinrummet. Jamen, jeg lader også døren stå åben, jeg er nødt til at vide, hvad der foregår derude."

I flere sengeafsnit er det lykkedes at få lukket døren og skabt ro i medicinrummet, fordi sygeplejerskerne selv er blevet enige om, hvornår afbrydelser er nødvendige, og hvornår de ikke er.

"Det er dem ude i den enkelte afdeling, der selv må italesætte, hvordan det ser ud hos dem, og hvordan de vil have det.

Det er ikke mig, der skal komme udefra med en løftet pegefinger," siger Dorthe Poulsen.

"Det har jeg prøvet. Det virker ikke."