Det vi ikke taler om: Pleje af gamle, delirøse patienter på hospitalet
Dahlke S, Phinney A.: Caring for Hospitalized Older Adults at Risk for Delirium, The Silent, Un-spoken Piece of Nursing Practice. Journal of geronto nurs 2008;34(6):41-7.
For at afdække, hvordan sygeplejersker på medicinske og kirurgiske sengeafdelinger i Canada vurderer, forebygger og behandler ældre patienter med delirium, samt hvilke udfordringer og barrierer dette gav, interviewede forfatteren 12 sygeplejersker med 6-43 års erfaring med sygepleje.
Svarene på de åbne spørgsmål blev tematisk analyseret og viste tre hovedstrategier:
- Få et hurtigt overblik
- Hold øje med dem
- Få kontrol over situationen.
Indretningen af og tempoet i sengeafdelinger er ikke hensigtsmæssigt for delirøse patienter, hvilket frustrerede personalet. Der blev dog ikke talt om besværlighederne, idet "en god sygeplejerske gør, hvad der skal til", som f.eks. at bede medpatienter eller pårørende om hjælp til observation eller at flytte patienten tættere på sygeplejekontoret. Plejen af de delirøse ældre blev opfattet som frustrerende blandt mere akutte opgaver, som også skulle udføres. Artiklen kan anvendes som inspiration til dialog om, hvordan delirøse patienter plejes her i landet, og om indretning og arbejdsgange fremmer god sygepleje.
Af Helle Svenningsen, klinisk sygeplejespecialist, Århus Sygehus, Århus Universitetshospital, Anæstesiologisk afdeling.
Faldtendens blandt demente beboere
Fonad E, Emami A, Robins Wahlin T-B, Winblad B, Sandmark H. Falls in somatic and dementia wards at Community Units. Scand J Caring Sci. 2009; vol. 23, No.1: 02-10.
Formål:
at undersøge sammenhængen mellem fald, faldrisiko, frakturer, brug af fiksering og brug af sovemedicin.
Metode:
Denne svenske undersøgelse er baseret på aggregerede data indsamlet ved faldregistreringer blandt demente ældre i en treårig periode. Data blev statistisk analyseret.
Resultater:
Der deltog 2.651 patienter, af disse var 737 indlagt på demensafsnit og de øvrige i somatisk afsnit.
Konklusion:
I demensafsnittet var der en signifikant sammenhæng mellem faldhyppighed, demens, fiksering og brug af sovemedicin. I somatisk afsnit var der derimod en signifikant sammenhæng mellem fald, brug af sovemedicin og brug af hjælpemidler som kørestol og sengehest.
Bemærkninger:
I klinisk sygepleje er det interessant at fokusere på, hvilke risici der er forbundet med brug af sovemedicin og hjælpemidler blandt ældre både i somatisk- og demensafsnit.
Af Britta Hørdam, projektleder ved University College Sjælland og ekstern lektor ved Aarhus Universitet, Afdeling for Sygeplejevidenskab.