Sygeplejersker udfordres af informerede patienter

Foto: iStock

Nationale undersøgelser viser, at patienter gennem de senere år har ændret adfærd. De er blevet mere opsøgende, og de har ændrede forventninger til sundhedsvæsenet (1).

En medvirkende faktor er, at brugen og udviklingen af internettet som kilde til information og viden er kraftigt ekspanderet (2). Den hastige vækst i it-samfundet og en hastig vækst af litteratur har bidraget til et øget vidensniveau hos mange patienter.

På den baggrund har vi ønsket at undersøge, hvorvidt sygeplejersker oplever, at patienter har søgt viden om deres sygdom og behandlingsmuligheder, og om det har betydning for den sygepleje, de udøver.

Politisk og samfundsmæssigt er det italesat, at patienter skal tage ansvar, hvilket bl.a. kommer til udtryk gennem krav om informeret samtykke og valg af behandlingssted (3). Dette kræver, at patienterne er velinformerede og har et grundlag at træffe beslutninger ud fra.

Sundhedsstyrelsen påpeger, at sundhedspersonalet skal fremme patientens perspektiv, og at der skal etableres bedre muligheder for patienters og pårørendes aktive medvirken og indflydelse (4). Sygeplejersker er således underlagt sundhedspolitiske krav og er tillige fagligt forpligtede til at medinddrage patienterne. Sygeplejerskers position under patienters møde med sundhedsvæsenet, f.eks. ved indlæggelsessamtale, giver mulighed for at identificere patienternes viden, understøtte deres præferencer og medinddrage dem.

Patienter har i flere sammenhænge tilkendegivet, at systemet - og hermed sygeplejersker - ikke bruger den viden, patienter har, hvilket de finder utilfredsstillende (5,6).

Vi antager, at sygeplejersker i klinisk praksis oplever de ændrede krav som en faglig udfordring. For at udvikle faglighed i relation til den udfordring ønskede vi at undersøge, om sygeplejersker på Odense Universitetshospital oplever, at patienter har søgt viden om sygdom og behandling, og om det har betydning for den måde, de udøver sygepleje på.

Formål og metode

Formålet med undersøgelsen var at problematisere, hvilken betydning det kan have for sygeplejen, at patienter har søgt viden. Resultaterne skal kvalificere sygeplejefaglig udvikling.

Vi har foretaget en spørgeskemaundersøgelse blandt basissygeplejersker på Odense Universitetshospital (OUH) i efteråret 2008. Spørgeskemaet blev udsendt via samtlige udviklingssygeplejersker på OUH. De fik hver 20 skemaer, som blev uddelt tilfældigt blandt sygeplejersker i de respektive afdelinger. I alt blev der udleveret 360 spørgeskemaer. Spørgeskemaet er udarbejdet af artiklens forfattere. For at sikre at spørgsmålene var forståelige, meningsfyldte og stemte overens med formålet, blev spørgeskemaet afprøvet inden undersøgelsens igangsættelse. Denne validering blev gennemført vha. interview med tilfældigt udvalgte sygeplejersker.

Spørgsmålene i spørgeskemaet lød:

• 1a) I hvor høj grad oplever du, at patienter har søgt viden om sygdom og behandlingsmuligheder?
• 1b) Har det betydning for den måde, du udøver sygepleje på?
• Kommentarer - evt. hvilken betydning?
• 2a) Oplever du, at patienters behov for viden har ændret sig?
• 2b) Har det betydning for den måde, du udøver sygepleje på?
• Kommentarer - evt. hvilken betydning?

Der var følgende fire svarmuligheder: I høj grad, i nogen grad, i mindre grad og slet ikke. Deltagerne skulle sætte kryds og havde mulighed for at nuancere svaret under punktet kommentarer.

Resultater

Ud af de 360 uddelte spørgeskemaer modtog vi 208 besvarelser. Besvarelse af spørgsmål 1a) I hvor høj grad oplever du, at patienter har søgt viden om sygdom og behandlingsmuligheder" viste, at samtlige adspurgte sygeplejersker havde oplevet, at patienter har søgt viden om sygdom og behandling (se figur 1).

Besvarelsen af spørgsmål 1b Har det betydning for den måde, du udøver sygepleje på? viste, at 94 pct. af sygeplejerskerne svarede, at det har betydning for den måde, de udøver sygepleje på, at patienter har søgt viden om sygdom og behandling (se figur 2).

	​

Besvarelsen af spørgsmål 2a Oplever du, at patienters behov for viden har ændret sig? viste, at samtlige adspurgte sygeplejersker oplever, at patienters behov for viden har ændret sig (se figur 3).

Besvarelsen af spørgsmål 2b Har det betydning for den måde, du udøver sygepleje på? viste, at 95 pct. af de adspurgte sygeplejersker svarede, at når patienters behov for viden har ændret sig, har det betydning for den måde, de udøver sygepleje på (se figur 4).

Analyse af kommentarer

Sygeplejerskerne har mange kommentarer, som alle er blevet læst igennem flere gange. Med inspiration fra Kvale og Brinkmann har vi foretaget en meningskondensering. Sygeplejerskernes kommentarer blev trukket sammen til korte udsagn (7). Følgende temaer fremkom:

1. Kategorisering af patienter i forhold til vidensniveau
2. Information tager udgangspunkt i patienters behov
3. Information handler også om at korrigere og sortere viden - at gøre relevant
4. Nye krav til sygeplejersker.

Kategorisering i forhold til vidensniveau

Flere sygeplejersker skriver, at det er meget forskelligt, om patienter har søgt viden. Sygeplejerskerne kategoriserer patienter ud fra alder, uddannelse, social status og sygdom, hvilket efter deres mening har betydning for, om patienter har søgt viden. Sygeplejerskerne skriver bl.a.:

"Nogle patienter er meget vidende, mens andre ikke er det."

"Nogle patienter søger ekstremt meget viden - andre slet ikke.

"De yngre patienter er betydeligt mere oplyste end de ældre, og patienternes sociale status, herunder uddannelse samt sygdomstype, hænger sammen med deres søgen efter viden."

Tager udgangspunkt i patienters behov

Sygeplejerskerne skriver, at den sygepleje, de udfører, skal tage udgangspunkt i patienters behov.

"Jeg tager udgangspunkt i det, patienten fortæller. Jeg forsøger at tilpasse informationen til den viden, patienterne kommer med."

"Min sygepleje retter sig efter den enkelte patients behov og min generelle opfattelse."

Information handler også om at korrigere og sortere viden - at gøre relevant.

At korrigere og sortere viden - at gøre relevant

Sygeplejerskerne skriver, at deres opgave i høj grad ikke kun er at vejlede og informere, men at korrigere og sortere viden, og at patienter har behov for at drøfte informationerne med dem.

"Viden på internettet er lettilgængelig for alle. Indimellem har patienterne misforstået det. Vi oplever ofte, at patienterne har læst en masse, men ikke altid forstået det hele."

"Information og vejledning drejer sig i dag også om at sortere."

"Patienterne vil gerne vende deres viden med en fagperson. Har ofte fået så meget information, f.eks. om symptomer, at der er behov for hjælp til at sortere denne viden."

"Oftest har unge pårørende søgt og fundet ekstremt meget viden på nettet, som de slet ikke kan sortere i, og når jeg så forsøger at hjælpe med at gøre viden relevant i forhold til deres pårørende, så er de meget fastlåste i deres opfattelse af sygdom og behandling."

Nye krav til sygeplejersker

Sygeplejerskernes kommentarer tyder på, at det både fagligt og personligt har betydning for dem, at patienter har søgt viden.

"Vi skal nøje overveje, hvad vi siger til patienterne. Vi skal være sikre på, at de informationer, vi giver, er korrekte."

"Det stiller krav til ens egen viden."

"Mere komplekst, når patienten har søgt viden."

"Jo mere viden patienterne/pårørende har, jo mere skal man være opmærksom på, hvilket niveau informationen skal være på. Det er langt mere udfordrende, og vi skal som personale være klædt meget bedre på vidensmæssigt."

"Det er svært at svare på, om det har ændret sygeplejen, men patienterne har nok flere kritiske spørgsmål nu end tidligere, og det kræver selvfølgelig et ordentligt svar."

Behovet for viden er tiltaget

Vores undersøgelse viser, at samtlige sygeplejersker har oplevet, at patienter har søgt viden om sygdom og behandling. De oplever, at behovet for viden er tiltaget. Disse resultater støtter op om resultater, der er fremkommet i en undersøgelse foretaget af Ugebrevet Mandag Morgen, som viser en tendens til, at patienterne er blevet mere aktive og opsøgende (1). Undersøgelsen viser ikke, at patienterne er blevet mere vidende, men at patienterne i større grad har søgt viden.

Sygeplejerskernes svar tydeliggør, at en måde at håndtere de nye udfordringer på er at kategorisere i forhold til vidensniveau. At kategorisere falder naturligt, når man ønsker at skabe orden og overblik. Det kan være en positiv måde at få indsigt i og skabe viden inden for et område. Men sygeplejersker skal være bevidste om, at kategorisering får betydning både for den, der kategoriserer, og den der bliver kategoriseret. At sygeplejersker kategoriserer, understøttes af fund fra Jacobsen, Pedersen og Albecks undersøgelse, hvor f.eks. ung alder og et langt sygdomsforløb knyttes sammen med stor viden om sygdom, hvorimod en ældre patient med et kort sygdomsforløb ikke forventes at vide så meget (8). Det får betydning for den måde, sygeplejersker kommunikerer med patienterne på, og den måde patienterne oplever at blive mødt på.

Førnævnte undersøgelse anbefaler, at sundhedspersonale gør op med den gængse forestilling om patienter som enten ressourcesvage eller ressourcestærke og i stedet aktivt spørger ind til, hvordan og på hvilke områder hver enkelt patient handler i forhold til sin sygdom og behandling. Desuden skal sygeplejersker lade være med at planlægge informationsniveauet ud fra italesatte kategorier.

Sygeplejerskerne i vores undersøgelse gav udtryk for, at de i forbindelse med information tager udgangspunkt i patienters behov. Der spores en tydelig påvirkning fra Virginia Henderson, som allerede i 1960 beskrev, at det grundlæggende princip i sygeplejen er at hjælpe syge og svage med at tilfredsstille deres grundlæggende behov (9). Patienters behov blev i undersøgelsen ikke uddybet nærmere, det kan betyde, at sygeplejersker fastholder Hendersons grundlæggende idé om, at mennesket har nogle grundlæggende behov, som sygeplejersker bør tage ansvar for at dække, hvis patienten ikke selv kan.

Undersøgelsen viser, at patienter har brug for hjælp til at sortere og korrigere den viden, de har søgt, samt gøre den relevant i forhold til situationen. Lambert og Loiselle finder i deres litteraturgennemgang af sundhedsinformationsøgning frem til, at det at søge information har en positiv betydning for de patienter, som på den måde får deres informationsbehov dækket. I de tilfælde kan information mindske angst og bekymring.

Omvendt kan for meget eller for lidt information have en negativ betydning (10). Sygeplejersker kan møde patienter, som bl.a. har søgt viden på nettet, er blevet overinformerede og har brug for hjælp til at sortere, korrigere og gøre informationerne relevante i forhold til den enkeltes situation og kontekst (8). Det kan betyde, at sygeplejersker føler, at der stilles nye krav til dem.

Sygeplejerskerne oplever, at patienter har ændret adfærd mht. informationssøgning, i den tid de har fungeret som sygeplejerske. Flere sygeplejersker har i deres kommentarer anført, at der bliver stillet nye krav, hvilket tyder på, at sygeplejersker udfordres både på det faglige og det personlige plan.

Ændringen er, at sygeplejersker oplever, at det stiller krav til deres egen viden, og at de skal være klædt bedre på vidensmæssigt.

Anbefalinger til praksis

Vi havde ønsket en højere svarprocent i undersøgelsen, men idet svarene er meget entydige og støtter op om andre fund (1), mener vi, undersøgelsen giver belæg for at anbefale, at

• sygeplejersker skal have opdateret viden og faglige begrundelser for det forløb, den enkelte patient skal gennemgå i afdelingen, hvilket er oplagt at kortlægge i en patientforløbsbeskrivelse. Denne bør indeholde en kronologisk beskrivelse af de enkelte ydelser, der indgår i et forløb. Det er vigtigt at præcisere ansvars- og opgavefordeling, maksimale ventetider og inddrage relevante evidensbaserede retningslinjer.
• sygeplejersker skal kunne informere, sortere og korrigere dvs. være skarpe på at tilpasse informationen til den enkelte.

Nogle vil hævde, at der ikke er noget nyt i det, men det er tankevækkende, at sygeplejersker i deres kommentarer lagde vægt på, at de nu nøje må overveje, hvad de siger til patienterne.

Gitte Bekker er udviklingssygeplejerske på Hjerte-, Lunge- og Karkirurgisk Afdeling T, Odense Universitetshospital.  Vibeke Tilgaard Jensen er udviklingssygeplejerske på Øre-næse-hals-afdeling F, Odense Universitetshospital. 

Litteratur

1. Mandag Morgen. Brugernes sundhedsvæsen. Huset Mandag Morgen/Innovationsrådet; 2007.
2. Danmarks Statistik. www.dst.dk. Besøgt november 2008.
3. Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Sundhedsloven. Schultz Grafisk; 2007.
4. Sundhedsstyrelsen. National strategi for kvalitetsudvikling i sundhedsvæsenet fælles mål og handleplan 2002-2006. Sundhedsstyrelsen; 2002.
5. Rasmussen E. Den dag du får kræft. København: Aschehoug; 2003.
6. Meinicke A. To kaffe og en staveplade. København: Peoples' Press; 2003.
7. Kvale S, Brinkmann S. Interview. Introduktion til et håndværk. København: Hans Reitzels Forlag; 2009.
8. Jacobsen CB, Pedersen VH, Albeck K. Patientinddragelse mellem ideal og virkelighed. Sundhedsstyrelsen og Dansk Sundhedsinstitut. Schultz Grafisk; 2008.
9. Henderson V. Sygeplejens Grundlæggende Principper. København: Dansk Sygeplejeråd; 1967.
10. Lambert S, Loiselle C. Health Information Seeking Behavior. Qualitative Health Research 2007 ;Vol. 17 (8): 1006-1019.