Bedre smertebehandling til cancerpatienter gennem medinddragelse

I lyset af "Strategi for udviklingen af sygeplejen ved Vejle og Give Sygehuse 2005-2006" blev der nedsat en tværfaglig udviklingsgruppe i organkirurgisk afdeling, der skulle have fokus på bl.a. patienternes fysiske smertebehandling i den palliative fase. Baggrunden var, at tilgangen af nydiagnosticerede cancertilfælde, og dermed indlæggelser af patienter i den palliative fase, (gennemsnitlig seks/uge), var stigende. Endvidere havde vi en oplevelse af, at patienterne led unødigt længe inden dækkende smertebehandling.

Smerteanamnese og screening

Vi satte fokus på, hvordan vi kunne få patienterne til at beskrive deres smerteoplevelse og derved optimere den, ligesom vi ønskede at skabe grobund for et bedre tværfagligt samarbejde omkring smertebehandlingen. Målet er, at patienten oplever en for ham/hende acceptabel grad af smertefrihed under såvel søvn og i hvile som ved aktivitet.

Midlerne blev at give plejepersonalet en basal viden om smertefysiologi, smertekvalitet, screening, anamnese og smertebehandling, herunder administrationsformer samt muligheder for tilkald af smertespecialister (1). Smerteanamnese/screening skal som udgangspunkt ske i hver vagt samt efter behov, og fokus er på såvel fysiske smerter som smerter af social, åndelig og eksistentiel karakter.

Vejledende retningslinje og quickguide

Efter vi havde skaffet den fornødne viden, blev der udarbejdet og implementeret en tværfaglig klinisk retningslinje for en behandlingsplan for "cancersmerter i den palliative fase". Denne er vejledende og bruges som dokumentation i EPJ. For at lette optagelsen af smerteanamnesen blev der også udarbejdet en "quickguide" i lommeformat til det enkelte plejepersonale. Denne omfatter vejledende spørgsmål, der skal hjælpe personalet i smertekortlægningen:

• Hvor og hvornår kommer smerten"

• Hvilken smertekvalitet er der tale om" (nociceptiv, visceral og neurogen)" 

• Hvor stor er smerten" (brug evt. VAS).

• Er smerten konstant, kommer ved belastning eller er der gennembrud"

Alle fortrykte frasetekster i behandlingsplanen skal udfyldes ved oprettelsen, og der skelnes mellem og laves beskrivelser af patientens oplevede smerter, som smertebehandlingen udformes ud fra.

Hvert halve år er der obligatorisk smerteundervisning for alt nyt personale i organkirurgisk afdeling af to timers varighed. Her anvendes praksiseksempler på, hvordan quickguiden bruges, og hvorledes data føres ind i behandlingsplanen, der skal oprettes inden for 24 timer, efter patienten er indlagt.

Journalaudit viser forbedringer

For at få viden om, hvorvidt fælles viden og nye handlekompetencer har ændret praksis, er der over en tremåneders periode i efteråret 2008 lavet journalaudit på 11 oprettede behandlingsplaner for cancersmerter i den palliative fase.

Auditten viste, at det fortrinsvis var erfarne kollegaer, der oprettede behandlingsplanerne. Til gengæld bruges planen af alle, når den først er oprettet. Ikke kun til rapportering vedrørende smerte, men også generelt om patientens helhedssituation. En anden tilbøjelighed er, at der hurtigere end tidligere skiftes fra per oral-medicinadministration til subkutan og/eller plasteradministreret medicin, især i takt med, at patienten bliver svagere.

Vejle sygehus udnævnt til kræfthospital

Vores samlede oplevelse er, uden direkte målbar dokumentation, at der er sket en forbedring i smertebehandlingen af cancerpatienter i afdelingen. Vi arbejder fortsat med, at alle palliative cancerpatienter får udarbejdet en behandlingsplan ud fra nye redskaber, og vores fokus er ikke blevet mindre af, at Vejle Sygehus er blevet udnævnt til kræftsygehus. Dette nødvendiggør en fastholdelse af de nuværende aktiviteter, hvor også den åndelige og eksistentielle patientomsorg samt pårørendesamarbejde indgår, men også fortsat udvikling.

"Quick guide" og "Behandlingsplan ved cancersmerter i den palliative fase" kan rekvireres hos Elise Veggerby.

Elise Veggerby og Jette Frederiksen er begge ansat som sygeplejersker på Organkirurgisk og Plastikkirurgisk Afdeling A160 og A260, Vejle Sygehus 

Litteratur

1. Eriksen J et al. Praktisk klinisk smertebehandling. Smerter ved cancer og langvarige/kroniske non-maligne tilstande. 4. Udgave. København: Munksgaard Danmark; 2005.