Spring menu over
Dansk Sygeplejeråd logo

Sygeplejersken

Uligeløn er stadig det store problem

Konsekvens. Sygeplejersker tager ansvaret for børn og rengøring, fordi de tjener mindre end deres mænd, siger formanden for Dansk Sygeplejeråd.

Sygeplejersken 2010 nr. 4, s. 32-33

Af:

Britta Søndergaard, journalist

Det helt store ligestillingsproblem er stadig, at mænd får mere ind på lønkontoen end kvinder. Formanden for Dansk Sygeplejeråd, Grete Christensen, betragter den manglende ligeløn som en af de vigtigste årsager til, at sygeplejersker bruger næsten dobbelt så meget tid på rengøring og madlavning som deres mænd.

"Familierne indretter sig på den måde, der er mest hensigtsmæssigt for dem. Når mændene arbejder mest på jobbet, og kvinderne mest derhjemme, hænger det sammen med skævheden mellem mænds og kvinders lønninger. Hvis en sygeplejerske er gift med en ansat i en privat virksomhed, mister familien ikke så meget ved, at kvinden går ned i tid," siger Grete Christensen.

Overraskede over lav pension

Formanden for Dansk Sygeplejeråd opfordrer sygeplejersker, der arbejder på nedsat tid og lægger en stor del af deres arbejde i hjemmet, til at være bevidste om konsekvenserne af deres valg. For mange års deltidsansættelse kan betyde, at de ender som fattige pensionister.

"Det er den enkelte familie, der selv skal træffe valget om, hvordan de skal indrette sig. Men det er vigtigt, at hver især tænker længere end her og nu. Hvis kvinder arbejder på nedsat tid i mange år og pludselig ikke er sammen med deres mand mere, så står de måske tilbage med en lille pensionsudbetaling. Jeg møder alt for mange medlemmer, der bliver overraskede over, at deres pension ikke er større, når de nærmer sig pensionsalderen."  

KOMMISSION SKAL KULEGRAVE ULIGELØN

Et af resultaterne af strejken i 2008 var nedsættelsen af Lønkommissionen med repræsentanter fra arbejdsgiverne og de tre store lønmodtagerorganisationer, LO, FTF og AC. Lønkommissionen skal bl.a. se på lønforskellene mellem mænd og kvinder. Resultatet af kommissionens arbejde bliver offentliggjort i løbet af foråret.

En undersøgelse fra SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd - viser, at der i 2006 var et løngab mellem mænd og kvinder på 18 pct.

Kilde: Lønforskelle mellem mænd og kvinder 1997-2006.

Danmark halter bagefter

Mere overordnet mener Grete Christensen, at Danmark rent ligestillingsmæssigt halter bagefter det øvrige Skandinavien. Island, Norge og Sverige har f.eks. indført øremærket barsel til mænd, og Norge har også indført kvoter for kvinder i erhvervslivets bestyrelser for at få flere kvinder ind på samfundets topposter.

"I Danmark tror vi, at vi er et af verdens førende lande på ligestillingsområdet. Men sandheden er, at en lang række lande overgår os. Det er vigtigt, at vi slår de nationale skyklapper fra og erstatter dem med lidt udsyn til, hvad der foregår i den øvrige verden. Det er meget snævert set, når vores ligestillingsminister siger, at det kun er indvandrerkvinder, der har et ligestillingsproblem. Det er alle kvinder," siger Grete Christensen, som efterlyser, at danske politikere tager initiativer, der kan rette op på den manglende ligeløn.

Selv har den 52-årige formand for Dansk Sygeplejeråd haft en krævende faglig karriere, siden hendes i dag to voksne børn var helt små. Det har betydet, at familien er blevet nødt til at deles om arbejdsopgaverne derhjemme.

"Det påhviler mange kvinder at lægge noget fra sig og at lade andre tage over. Det har jeg også arbejdet en del med. Vi kender alle sammen historien om, at kvinderne ikke giver mændene lov til at give børnene tøj på, fordi de ikke kan finde ud af at matche farverne, som vi gerne ville have det. Sådan nogle opfattelser bliver man nødt til at gøre op med og sige, at det er godt nok, sådan som tingene bliver gjort," siger Grete Christensen.