Spring menu over
Dansk Sygeplejeråd logo

Sygeplejersken

”Sygeplejerskerne skal ikke vente på lægen”

Akutafdelingen i Kolding har udviklet et sepsisspørgeskema. Det gør sygeplejerskerne i stand til at varetage mere af undersøgelsen af patienten, så behandlingen kan ske hurtigere. Men det er benhårdt arbejde at implementere de nye rutiner, fortæller oversygeplejerske Helle Madsen.

Sygeplejersken 2011 nr. 21, s. 34-35

Af:

Katrine Raahauge Nygaard, journalist

SY-2011-21-34-1aFoto: Nils Lund Pedersen

Akutafdelingen på Kolding Sygehus begyndte pilotarbejdet med at implementere den såkaldte sepsispakke i sommeren 2010.  Afdelingen havde som mål at udvikle en prototype på den bedste og mest systematiske fremgangsmåde i arbejdet med at forebygge og behandle sepsis.

”Vi skulle teste, hvad der virkede, og hvad der ikke virkede,” opsummerer oversygeplejerske på Akutafdelingen Helle Madsen.

Resultatet af arbejdet blev et sepsisspørgeskema med to sider, hvori alle elementer i sepsispakken indgår. Den første side bruger sygeplejerskerne, hvis en patients værdier ved ankomst påviser sepsis eller giver anledning til mistanke om sepsis.

Patientens blodtryk, iltmætning og temperatur måles, og hvis der er udsving, tager sygeplejersken sepsisspørgeskemaet i brug og bestiller bloddyrkninger hos laboranterne og udfører arteriepunktur. Derefter kan en læge bruge den anden side af skemaet til at se resultaterne af sygeplejerskernes arbejde og ordinere antibiotika.

Sygeplejerske og praktik- og uddannelsesansvarlig på Akutafdelingen, Pernille Flyvbjerg Svold, har været med til at udvikle spørgeskemaet, og hun vurderer, at en akutafdeling har en force i forhold til at indarbejde tjek af patienter ved ankomst.

”Fordi vi er en akutafdeling, er det forholdsvis nemt for os at implementere tjek af værdier i forbindelse med, at en patient ankommer til afdelingen. Til gengæld har det været svært at få indført forståelse for, at alle patienter kan få sepsis, også de kirurgiske patienter, hvor man ikke plejer at tænke på den risiko,” fortæller Pernille Flyvbjerg Svold.

Hurtigere behandling, større arbejdsglæde 

Spørgeskemaet betyder, at sygeplejerskerne er mere involverede i at sætte processen omkring en patient i gang end traditionelt.

”De fleste steder er det en lægeopgave at udføre arteriepunktur, men ledelsen har uddelegeret opgaven til os. Det betyder, at patienterne får en mere glidende behandling. Sygeplejerskerne skal ikke vente på lægen, fordi de med skemaet ved, hvad de skal gøre, uden at konferere med en læge. Man kan sige, at ventetid er blevet procestid,” siger Pernille Flyvbjerg Svold og understreger, at det vigtigste er at give patienten den bedste behandling. 

”Det giver arbejdsglæde, og vi kan behandle hurtigere, fordi vi har resultater på prøverne hurtigere og fokus på at sætte ind inden for den tidsramme, sepsispakken giver,” siger hun.

Det har kunnet lade sig gøre at uddelegere mere ansvar til sygeplejerskerne pga. den lokale faktor, at personalet på akutafdelingen får et ”mini akut kursus” af en læge, og fordi flere af sygeplejerskerne supplerer deres uddannelse med et diplomkursus inden for området. 

Det tog nogle måneder at udvikle skemaet på afdelingen. Sygeplejersker afprøvede løbende skemaet ved møder med patienterne og foreslog ændringer.

”Vi havde svært ved at finde en metode. Jeg tror sagtens, det kan gøres på et par uger eller tre, når man først har fået styr på, hvordan man kan teste hurtigt og småt. Men det kræver nogen, der er projektansvarlig, og som bliver ved med at holde fast i det,” vurderer Helle Madsen.

På akutafdelingen var det en udfordring at finde en fremgangsmåde for, hvordan rutinen skal være, når patienten allerede er indlagt.

”Alle patienter skal nu have målt vitale værdier en gang i døgnet. Det er en opgave, der egentlig altid har været der, men som er gledet lidt ud af systemet, så det var virkelig en back to basics/basis-oplevelse for sygeplejerskerne,” siger Helle Madsen og fortsætter om arbejdet med at implementere rutinerne: ”Det er ikke piece of cake, selv om man skulle tro det. Det er benhårdt arbejde.”

Da skemaet var udarbejdet på akutafdelingen, meldte Helle Madsen ud til de øvrige afdelinger på Kolding Sygehus, at de kunne implementere det. En del afdelinger har efterfølgende fået præsenteret spørgeskemaet og erfaringerne fra akutafdelingen.

Akutafdelingens ledelse har i fællesskab med sygehusets øvrige kliniske afdelingsledelser diskuteret, hvordan spørgeskemaet og indsatsen mod sepsis skulle rulles ud på sygehusets afdelinger, og i processen har konceptet ændret facon, fortæller Helle Madsen:

”Vi har ændret et stringent koncept til et med langt mere kunstnerisk frihed så at sige, så afdelingerne har rum til at implementere i eget tempo og til egne forhold.” Flere afdelinger på sygehuset er begyndt at implementere skemaet. 

Halveret dødelighed

Ca. 12.000 danskere udvikler hvert år sepsis, og heraf vil ca. 2.000 dø. I 2005 viste de første erfaringer med den aktuelle sepsispakke, at dødeligheden blev halveret for de patienter, hvor alle elementer af pakken blev gennemført, i forhold til de patienter, hvor kun nogle af elementerne blev gennemført. Der foreligger endnu ikke målbare kliniske resultater for arbejdet med sepsispakken på akutafdelingen i Kolding.

Kilde: Dansk Selskab for Patientsikkerhed og oversygeplejerske Helle Madsen.