Spring menu over
Dansk Sygeplejeråd logo

Sygeplejersken

Boganmeldelser

I dette nummer af Sygeplejersken anmeldes bøgerne "Ledelse i sundhedsvæsenet - på hospitaler, i kommuner og i praksissektoren", "Glæden med skeden - alt du har brug for at vide om dit underliv", "Man skal ikke spørge" samt "Hvorfor hader han dig mor?"

Sygeplejersken 2018 nr. 1, s. 38-40

Af:

Redaktionen

Rundt om hele ledelsesfeltet

spl_1_2018_anm_ledelse

Henrik W. Bendix, Annemette Digmann, Per Jørgensen og Kjeld Møller Pedersen

Ledelse i Sundhedsvæsenet – på hospitaler, i kommuner og i praksissektoren

Gyldendal 2017, 452 sider – 400 kr.

"Ledelse i Sundhedsvæsenet" er en opdateret udgave af "Hospitalsledelse, organisatorisk fænomen og faglig disciplin" fra 2012. Den opdaterede udgave omfatter ledelsesopgaver inden for hele sundhedsvæsenet.

Det tværsektorielle sundhedssamarbejde er et omdrejningspunkt, og forfatterne forklarer, at patientlogistik drejer sig om organisering af patienters behandlingsforløb.

En fælles vision for det sammenhængende forløb kan opfyldes ved interorganisatorisk netværksledelse eller partnerskabsledelse. Ved fravær af traditionelle sanktionsmekanismer kan nye forløbsbaserede ledelsesideologier understøtte samarbejdet.

Trekantsamarbejdet, dvs. praksis-kommune-hospital, kan med fordel gentænkes i form af relationel koordinering i et sammenhængende sundhedsvæsen.

Forfatterne fører os gennem de sidste årtier, og den erfarne leder vil genkende de sundhedspolitiske udviklingslinjer med nye behandlingsmuligheder og en stigende levealder, som tilsammen udfordrer økonomien.

Det nye Universitetshospital i Aarhus trækkes frem som case, og man får derved et klart indtryk af, hvordan reduceret areal tvinger lederne til også her at tænke nyt i forhold til arbejdsfordelingen mellem praksis, kommune og hospital.

Det nationale kvalitetsprogram (2015/2016) introduceres, og heri ophøjes patientinddragelse til et nyt nationalt mål. Kvalitetsudvikling skal med andre ord implicere patientens vurdering, og brugerperspektivet vil stå helt centralt i det danske sundhedsvæsen fremover.

Der refereres endvidere til DDKM, som med ovenstående kvalitetsprogram afløses af mindre bureaukrati og reduceret (unødig) dokumentation.

"Ledelse i Sundhedsvæsenet" er underlagt en særlig kompleksitet med flerfaglige professionslogikker. Det påkalder en hybrid ledelsesform – et dobbeltfokus dels på strategisk ressourceudnyttelse, dels på faglig motivation.

Fremtidens sundhedsvæsen forventer ledelser, der gør virksomhederne mere adrætte, hvilket baseres på tre forhold: ledelsesmæssig strategisk følsomhed, en samstemt ledelsesmæssig enhed/enighed og fleksibilitet vedr. ressourcemobilitet. I modsat fald forudsiger forfatterne store menneskelige og økonomiske omkostninger.

I bogen afrundes hvert kapitel med en opsummering, hvor forfatterne blandt andet perspektiverer på baggrund af et sundhedsvæsen, der er i stadig forandring.

En inspirerende og dybdegående bog, der med mere end 400 referencer sikrer, at vi kommer rundt om hele ledelsesfeltet.

Bogens målgruppe er engagerede politikere, ledere og medarbejdere, som for at få fuldt udbytte af bogen må have basalt kendskab til offentlig sundhedsledelse og -organisering.

Af Anne Dorthe Bjerrum, oversygeplejerske, SD, MPA, Sygehus Sønderjylland.

Glad og munter hyldest til kvindeligheden

spl_1_2018_anm_skeden

Nina Brochmann,
Ellen Støkken Dahl

Glæden med skeden. Alt du har brug for at vide om dit underliv

People’s Press 2017, 310 sider – 299,95 kr.

Da bogen blev præsenteret ved et pressearrangement, fik de to unge norske entusiastiske forfattere, begge medicinstuderende, fuldt hus. Alle pladser var besat af kvinder – og tre mænd.

Bogen er blevet til på baggrund af bloggen: "Underlivet". De mange besøgende satte gang i bogprojektet, da de afslørede et stort behov for viden. Et af målene er at aflive nogle af de myter, som hersker omkring den kvindelige anatomi og fysiologi. Især den sejlivede myte om jomfruhinden, hvor der, som forfatterne skriver, er "chokerende mangel på interesse i det lægevidenskabelige miljø for denne kvindelige kropsdel, der for nogle kan betyde tab af ære og i værste fald tab af liv". Den kvindelige orgasme er en af de andre myter, som bliver faktatjekket. Sigmund Freud ophøjede den vaginale som den eneste ægte orgasme. Klitorisorgasme hørte hjemme på pigeværelset. Lad mig med det samme afsløre: Gamle Sigmund havde meget at lære af de to unge nordmænd.

Indholdet er basal viden om den kvindelige anatomi, fysiologi og seksualitet. De første spæde erfaringer og de mere mangfoldige og udfoldede. Prævention, kønssygdomme og forskellige underlivssygdomme er grundigt behandlet.

Bogen er skrevet af unge kvinder til unge kvinder. Sproget er ligefremt og researchen grundig. En oplysende, glad og munter hyldest til kvindeligheden.

Af Hanne Lindhardt, MSA og sundhedsplejerske.

Religiøs og iskold oversygeplejerske

spl_1_2018_anm_spoerge

Else Lefmann

Man skal ikke spørge

Forlaget Mellemgaard 2017, 186 sider – 151 kr. Findes også som e-bog

Margit på syv år bliver i 1949 indlagt på Refsnæs Kysthospital med Calvé-Perthes sygdom. Hun er på hospitalet i fire år. Historien handler om langtidsindlagte børn og om kampen for at være stærk og modig. De voksne kommer kun på stuerne til de faste runder, rengøringspigen, den rare overlæge og den religiøse og iskolde oversygeplejerske, der udelukkende omtales som HUN. Hun lægger Margit på enestue som straf for større forseelser, som f.eks. at tale til overlægen på stuegang. Der er bibeltimer og en skoletime om ugen, og for Margit bliver det opskriften på det store nederlag, da hun endelig kommer tilbage til sin klasse. På Refsnæs har hun lært sig selv at læse og skrive, men hun er kommet håbløst bagud. Hun bliver reddet af sit talent for at fortælle historier, og bogens slutning giver håb om, at hun kan blive inkluderet igen.

Bogen er en fin indføring i, hvordan børn blev behandlet i sundhedsvæsenet. Stedet, overlægen og oversygeplejersken er taget fra virkeligheden, og detaljerne om pleje og behandling stemmer overens med beretninger fra den tids børnesanatorier. For sygeplejersker, der arbejder med børn, giver bogen en fin baggrund for udviklingen inden for pædiatrisk sygepleje.

Af Gunilla Svensmark, specialkonsulent i sygeplejehistorie, Dansk Sygeplejehistorisk Museum.

Kaffe og demokratisk samtale

spl_1_2018_anm_hvorfor.

Özlem Cekic

Hvorfor hader han dig mor?

Gyldendal 2017, 268 sider – 299,95 kr.

For at lytte, forstå og forklare de mennesker, der sender hademails, indledte Özlem Cekic for ni år siden dialogkaffeaftaler bygget op om den demokratiske samtale. Formålet var og er at bygge bro mellem befolkningsgrupper. Brobygningen skal føre til nuancering af menneskers opfattelser af hinanden og være et udgangspunkt for medmenneskelighed og fredelig demokratisk sameksistens.

Det er mails rettet mod forfatteren som muslim, der starter odysséen. Det bliver til en rejse ind i den gruppe menneskers liv, som har sendt hademails. Udgangspunktet er, at Cekic besøger dem i deres hjem, hvor hun bliver budt på kaffe og kage. De taler om lidt af hvert, indtil de kommer ind på det følsomme omkring hadet og emner som fri abort, homoseksualitet. Det er etniske danskere, mere eller mindre højreekstremistiske, og rejsen fortsætter til de muslimske drenge fra Den røde plads på Nørrebro, til præsten fra Indre Mission, salafisten i Hizb ut-Tahrir moskéen og til medlemmer af det jødiske samfund. Cekic rejser også til brændpunkterne i Mellemøsten via Istanbul, der rummer fare for hende som kurder. En rammefortælling er hendes mands og mors bekymring, når hun drager ud på den mission. Cekic beskriver sine stemninger, hun pendler mellem håbløshed og håb og understreger opgøret med stereotype opfattelser og entydighed. Hun beskriver ulighed i samfund/verden og vanskelige livsvilkår for mennesker, som føler sig truede på deres identitet. Flere steder trækker Cekic på sin erfaring som sygeplejerske/psykiatrisk sygeplejerske, det gør bogen lærerig og vedkommende for sygeplejersker og sygeplejestuderende.

Af Marianne Mahler, sygeplejerske, dr.ph.

Kort nyt om bøger

Birgitte Amtrup

Markus blev født for tidligt. En højtlæsningsbog om at være født for tidligt

Historia 2017, 50 sider –149,95 kr.

Signe og Thomas får et barn mange uger før termin. Billedbogen beskriver, hvordan de kommende forældre glæder sig til barnet, som de kalder Blop, men da han uventet og pludseligt vil til verden og bliver født ved kejsersnit, ændres forventningerne, og livet bliver mere sårbart. Blop får navnet Markus, og han kommer i kuvøse, får mad gennem en slange i næsen og skal blive i kuvøsen i det første stykke tid. Langsomt normaliseres tilværelsen, og til sidst kommer familien hjem. Men Markus er i sine første leveår mere følsom over for lyde og spektakel end andre børn. Det tager Solveig, den voksne i børnehaven, højde for, og en terapeut instruerer i massage, leg på en stor bold og dans. Teksten er nem at forstå, og de fine illustrationer kan om nødvendigt være omdrejningspunkt, hvis barnet, man læser for, er lille.

 

Marianne Glynstrup

Fuck. Jeg har kræft. Hvad nu?

Kræftens Bekæmpelse 2017. Kan bestilles gratis på Kræftens Bekæmpelses webshop

Kræft er ikke en dødsdom, det er en livsdom, skriver Stine på 31 år, som har brystkræft. Bogen er skrevet i tæt samarbejde med unge patienter med diagnoser som bl.a. livmoderhalskræft, testikelkræft, leukæmi og brystkræft.

Deres fortællinger, erfaringer og gode råd formidles til andre unge med en kræftdiagnose. Bogen består af seks afsnit og slutter med et indeks, der gør den meget velegnet som opslagsværk. Sprog og layout spiller fint sammen, når emner som f.eks. kemo, studier, kærester og økonomi bredes ud i korte, klare afsnit. Der er billeder af unge, citater og fremhævede overskrifter med rødt, når noget er vigtigt. En ordbog med kræftord er der også blevet plads til. De unge stemmer går klart igennem, og det betyder, at bogen er meget brugbar for unge med kræft, tænker jeg.

Til titlen: Fuck er med i Retskrivningsordbogen, jeg ved det. Engang et vulgært engelsk slangudtryk, nu et helt almindeligt ord blandt unge. Kønt? Nej.

 

Svend Danielsen & Rie Thoustrup Sørensen

Værgemålsloven. Med kommentarer

2. udgave 2017, Jurist- og økonomforbundets Forlag 2017, 798 sider – 1.395 kr.

Når sygeplejersker støder på værgemål, er det oftest, fordi en patient eller borger har en sindslidelse, f.eks. demens, eller er psykisk udviklingshæmmet. Bogen om værgemål er en opslagsbog med mange eksempler og kommentarer. De er interessant læsning, for det er vanskeligt at samarbejde med både plejehjem, kommuner og ikke mindst i familien, viser eksemplerne.

En del af dem beskriver netop mennesker med akut psykisk sygdom, som foretager indkøb i manisk tilstand, og mennesker med demens, som testamenterer hus og sommerhus til uventet side. Det er ikke en bog, sygeplejersker skal læse, men både kommunalt ansatte og hospitalsansatte skal vide, at den findes.

(jb)