Spring menu over
Dansk Sygeplejeråd logo

Sygeplejersken

Derfor blev vi sygeplejersker

Fire mænd fortæller, hvorfor de valgte at blive sygeplejersker, om udfordringer og fordele ved at være mand i sygeplejen.

Sygeplejersken 2018 nr. 12, s. 40-41

Af:

Maria Klit, journalist

Simon Haugaard Fly
Simon Haugaard Fly
Foto: Nils Lund Pedersen
Simon Haugaard Fly

27 år, sygeplejerske (under uddannelse til intensivsygeplejerske), Odense Universitetshospital. Uddannet i 2016.

Hvorfor valgte du sygeplejen?
Jeg tog oprindelig uddannelsen som sosu-assistent, fordi jeg troede, at jeg skulle være fysioterapeut. Men da jeg under uddannelsen arbejdede på et sygehus, syntes jeg, at der var alt for mange opgaver, man var nødt til at give videre til sygeplejerskerne, fordi man manglede viden og kompetencer. Der vidste jeg bare, at jeg skulle være sygeplejerske.

Hvilke udfordringer er der ved at være mand i sygeplejen?
Det er helt subjektivt, men jeg synes, at jeg nogle gange skal arbejde hårdere end mine kvindelige kolleger for at bevise, at jeg er en dygtig sygeplejerske. De får noget goodwill, fordi de opfattes som bærere af ”omsorgsgenet”; særligt på de omsorgstunge afdelinger. På tekniske afdelinger, eksempelvis den intensivafdeling, jeg er på nu, der synes jeg, at kønnene er lidt mere på lige fod. 

Hvilke fordele er der ved at være mand i sygeplejen?
I forhold til den enkelte patient tror jeg ikke, at mænd gør så meget anderledes i forhold til deres kvindelige kolleger. Men i forhold til afdelingen som helhed synes jeg, at det giver lidt bedre balance, hvis der også er nogle mænd. Vi er 40 kvinder og fem mænd på min afdeling, og det gør faktisk en stor forskel, når der er et par mænd på arbejde. Vi får lidt nemmere besluttet noget og kommer videre, og der er tendens til lidt mindre fnidder. 

 

Claus Hansen
Claus Hansen
Foto: Claus Bech
Claus Hansen

37 år, hjemmesygeplejerske, Sorø Kommune. Uddannet i 2014.

Hvorfor valgte du sygeplejen?
Efter at have været på Roskilde Festival med nogle piger, som læste til sygeplejersker, tænkte jeg, at det lød sjovt. Så sagde jeg min gode stilling som souschef i butik gennem otte år op og blev sygeplejerske i stedet. Butiksverdenen var ganske overfladisk i forhold til sygeplejen. Jeg får så meget større arbejdsglæde ud af den tætte relation til patienten, det at få lov at komme tæt på og at kunne gå hjem hver dag og føle, at jeg faktisk har gjort en forskel.

Hvilke udfordringer er der ved at være mand i sygeplejen?
Jeg oplever nogle gange en overraskelse over, at jeg ikke er den stereotype kvindelige sygeplejerske, når jeg træder ind ad døren. Det er sådan set mest fra patienter. ”Nå, det er en mand!” Men det tager jeg ganske roligt. Ellers har jeg oplevet overraskende lidt udfordringer, i forhold til hvad jeg måske havde forestillet mig, inden jeg blev uddannet. 

Hvilke fordele er der ved at være mand i sygeplejen?
Jeg oplever, at man bliver begunstiget til jobs. De søger i hvert fald utroligt mange mænd alle steder. Måske fordi man gerne vil have noget dynamik ind i arbejdsgrupperne rundt omkring. Det mener man så, at man skaber ved at få nogle mandlige kolleger ind, men om man rent faktisk gør det, det ved jeg ikke. Lige nu er vi tre mænd ud af 40 sygeplejersker på mit arbejde. Men det vidste jeg jo, da jeg startede, og det har jeg ikke noget problem med.

 

Morten Elbke Nielsen
Morten Elbke Nielsen
Foto: Søren Svendsen
Morten Elbke Nielsen

52 år, sygeplejerske, Enhed for Aktiv Patientstøtte, Region Hovedstaden. Uddannet i 1992.

Hvorfor valgte du sygeplejen?
Mens jeg aftjente min værnepligt efter gymnasiet, fik jeg sådan en lille, kortvarig uddannelse; en form for udvidet form for førstehjælp. Det gav bare mening på en eller anden måde. Den lidt blødere tilgang og arbejdet med mennesker tiltalte mig. Og også det ansvar, der følger med arbejdet. Og så ligger det også til min familie. Med mig er vi efterhånden syv sygeplejersker, så det faldt meget naturligt for mig at vælge det. Jeg har aldrig fortrudt det. 

Hvilke udfordringer er der ved at være mand i sygeplejen?
Jeg har oplevet få kvinder, som ikke brød sig om, at en mand skulle hjælpe dem med at skifte kateter eller med nedre toilette. Jeg har været hjemmesygeplejerske, og der har jeg oplevet en enkelt kvinde eller to, der var utrygge, fordi jeg var en mand. Men det drejer sig om virkelig, virkelig få tilfælde. Ellers har folk nærmere været glade for, at jeg var en mand, fordi det gav lidt afveksling.

Hvilke fordele er der ved at være mand i sygeplejen?
Jeg forestiller mig, at det er nemt at få arbejde, fordi mænd er værdsat i et fag, hvor vi kun udgør en meget lille procentdel. Det er jo ofte i den akutte del, at der er mange mænd. Men på sengeafsnit og de lidt blødere afdelinger, hvor der er færre mænd, der bilder jeg mig ind, at man er meget glad, når der kommer en mand. Fordi det giver noget i forhold til fordeling af kønnene.

 

Bjarne Rask Andersen
Bjarne Rask Andersen
Foto: Claus Bech
Bjarne Rask Andersen

66 år, pensioneret sundhedsplejerske, Ringsted Kommune. Uddannet i 1974.

Hvorfor valgte du sygeplejen?
I begyndelsen af 7. klasse kom jeg til at tale med en sygeplejerske til skolens erhvervsdag. Da jeg havde talt med hende, tænkte jeg: ”Der er den jo.” Jeg mener faktisk, at Kirsten Stallknecht var i fjernsynet kort derefter, og det bestyrkede mig i, at jeg skulle være sygeplejerske. Senere valgte jeg sundhedsplejen for at kunne få lov at udføre det vigtige, forebyggende arbejde. 

Hvilke udfordringer er der ved at være mand i sygeplejen?
Udfordringen kollegialt er, at man aldrig bliver ”en af pigerne” og måske går op i nogle andre ting i sin fritid end de kvindelige kolleger. Ja, men det overstråler ikke de mange gange, jeg har oplevet, at folk har foretrukket mig, selvom jeg var mand. Jeg tror, at det skyldtes, at jeg havde to små børn. Jeg har som alle andre mænd mødt fordomme, men når folk spørger, om en mand kan være sundhedsplejerske, så plejer jeg gerne at svare: ”Kan en kvinde være læge?” 

Hvilke fordele er der ved at være mand i sygeplejen?
Jeg har ikke behøvet konkurrere med andre mænd om at være mest mand. Jeg har bare kunnet være mig selv. Jeg havde ikke nogen rollemodeller at hente i forhold til mit køn, de var i stedet kvinder. Og det er jo vigtigt at få sagt, at sundhedsplejen ikke ydes til mor, men til familien med henblik på barnet. Det er ikke anderledes at være sundhedsplejerske som mand end som kvinde.

Læs også: