Skiftedag: Fedt at være tilbage i Forsvaret

Rikke Rasmussen kan lidt af hvert. Hun har tidligere arbejdet mange år i Søværnet, været forbi hjertekirurgisk afdeling og akutafdelingen, og nu er hun så vendt tilbage til Forsvaret. Her lærer hun soldater med sanitetsfaglig uddannelse om sygepleje, håndtering af sygdomme og traumetilfælde.
Rikke Rasmussen
Foto: Mikkel Berg Pedersen
Title

RIKKE RASMUSSEN, 38 år.
Nyt job: 1. april 2018 Forsvarets Center for Sundheds- og Sanitetsfaglige Uddannelser i Aarhus, hvor hun både underviser soldater i behandling af skudsår og andre traumer, men også halsbetændelse og anden sygdomslære.
Kom fra: Akutafdelingen på Aarhus Universitetshospital, hvor hun var ansat i syv måneder.

“Det skal gøre en forskel den dag, lokummet brænder. Derfor er det vigtigt for mig at give soldaterne de bedste forudsætninger til at kunne håndtere alt lige fra skudsår og andre krigstraumer til en almindelig halsbetændelse eller en tilstand, hvor der skal lægges kateter eller sonde. Mit mål er at lave noget, der giver mening, og noget, der virker for den enkelte soldat. Derfor søgte jeg stillingen. Og derfor fik jeg den. Jeg har ikke undervist på en skole før, så jeg overvejede, om det kunne blive en udfordring i forhold til at få stillingen. Men jeg tror, at kombinationen af min tidligere ansættelse i Forsvaret, min erfaring som sygeplejerske, mit drive og min iver efter at lære fra mig overbeviste dem. 

Det er fedt at være tilbage i Forsvaret, og jeg er glad for, at jeg kan kombinere mine to uddannelser. For snart 20 år siden meldte jeg mig til Søværnets sejlende tjeneste, og derefter søgte jeg fast ansættelse, fik kontrakt med Søværnet og var ansat i 10 år. De første fem år til søs, og i 2004 startede jeg så på civiluddannelsen for at læse til sygeplejerske. Efter de 10 år i Forsvaret sagde jeg op og har siden været på bl.a. hjertekirurgisk afdeling og senest på akutafdelingen. Nu underviser jeg soldater med den højeste sanitetsfaglige uddannelse – dem, der er flyver med på helikopterne, kører de pansrede ambulancer og er med på de store krigsskibe. Alle soldaterne er forskellige og har forskellige funktioner i Forsvaret. De er på skole i ni uger og i hospitalspraktik i tre uger og lærer bl.a. anatomi, sygdomslære, farmakologi, hygiejne og mikrobiologi. For at simulere en tilstand under krig kommer der figuranter ind til undervisningen og simulerer, at de er syge, sårede og har fået andre akutte traumer. Men 70 pct. af de ting, der sker, er faktisk ikke skudsår og anden akut skade, men svamp i lysken, hoste, tynd mave og den slags. Derfor skal de også lære, hvordan det er at have patienter i længere tid, at se på symptomerne og søge hjælp ved en læge, når der er brug for det.

Til februar er planen, at jeg skal i gang med uddannelsen til reservesygeplejerske. Jeg skal ud og deltage i øvelser og på sigt evt. udsendes – for at give den rette rammeforståelse. For jeg har en ”sygehushjerne,” som skal trækkes ned på gulvet. Soldaterne er ikke indlagt på en hospitalsafdeling, men typisk på en båre, og derfor er det endnu vigtigere at tænke i handsker, bakterier og den slags. Min undervisning skal give mening for soldaterne, dér hvor de er.”  

Savner du inspiration til karrieren?

Hent råd og vejledning om karriere og jobsøgning på dsr.dk. Som medlem kan du booke tid til personlig sparring om jobsøgning, efter- og videreuddannelse eller karrieremuligheder.

Læs mere på dsr.dk/job-og-karriere