Er der nogen, der har set en sygeplejerske?

5.000 sygeplejerskejob står ubesatte hen. Sygeplejeledere kæmper for at få dem besat, så vagtpuslespillet kan gå op, og borgerne få et minimum af pleje og behandling. Samtidig svinger politikerne sparekniven og fyrer de sygeplejersker, der er så hårdt brug for.

"Jeg kan ikke forstå, at man som politiker og ledelse kan fyre og nedlægge op mod 600 stillinger, når vi i forvejen ikke er nok. Vi tager ekstravagter for at få det til at hænge sammen. Og så forventer de, at vi kan fortsætte på samme niveau. Det er simpelthen tudetosset."

Sådan lyder det fra Anja Refsgaard, der er operationssygeplejerske på Sjællands Universitetshospital i Roskilde. Tirsdag den 6. november mistede hun otte kolleger på sit afsnit. Nogle blev fyret, andre omplaceret. Yderligere to havde allerede sagt op, efter fyringerne blev varslet.

Det er nemlig det store paradoks i det danske sundhedsvæsen i dag. At der er alvorlig mangel på sygeplejersker og samtidig fyrer man dem, der er der.

Det er især på landets hospitaler, der mangler sygeplejersker. Men kommunerne mærker også manglen og forudser, at det kun bliver værre de kommende år, i takt med at andelen af ældre de kommende år vil stige.

Samtidig sidder politikerne i landets regionsråd og har svært ved at få pengene til at stemme. Der skal prioriteres, og når regnestykket i sidste ende skal gå op, ender det ofte med besparelser blandt personalet. Helt aktuelt sker det i Region Sjælland, som Anja Refsgaards arbejdsplads hører under.

13-2018_tema_figur

5.000 ubesatte stillinger

Men kan det virkelig passe, at der mangler så mange sygeplejersker?

Ifølge en undersøgelse gennemført af Dansk Sygeplejeråd i marts 2018 har 37 pct. af de ledende sygeplejersker i kommuner og på hospitaler ubesatte sygeplejerskestillinger.

Det svarer til omkring 5.000 ubesatte sygeplejerskestillinger på landsplan. Heraf er ca. 3.800 på hospitalerne. Tallene er estimater baseret på en spørgeskemaundersøgelse.

Lene Breum, oversygeplejerske på Kirurgisk Afdeling på Nordsjællands Hospital, bekræfter:

"Det er svært at rekruttere sygeplejersker. Og det bliver ikke bedre af, at vi er i udkanten af hovedstaden."

Hun mangler i øjeblikket 10-12 sygeplejersker alene på sin afdeling, og hun fortæller, at mange af hendes kolleger – også i København – har problemer.

"Der var også en periode i 1990’erne, hvor det var svært at rekruttere sygeplejersker, men ikke på de populære specialer. Men nu er det så grelt, at der også er problemer med det," siger Lene Breum.

Hun har eksempelvis lige haft en stilling slået op på Gastromedicinsk Afdeling med spændende opgaver, som krævede en sygeplejerske med erfaring.

"Det var endda et 8-16-job, fem dage om ugen. Normalt ville jeg have 15 kvalificerede ansøgere til sådan en stilling. Jeg har fået tre ansøgninger. De er alle nyuddannede, der aldrig ville kunne varetage det job."

Manglen på sygeplejersker mærkes også i kommunerne. Bl.a. i Roskilde, hvor afdelingsleder på Trekroner Plejecenter, Mette Færch, har brug for at ansætte flere sygeplejersker, fordi der er flere og mere komplekse opgaver. Men for første gang har hun prøvet at slå en stilling op, som hun ikke fik kvalificerede ansøgere til. Stillingen er fortsat ubesat.

"Vi har ellers altid kunnet tiltrække sygeplejersker med, at de kun arbejder dagvagt fra mandag til fredag og weekendvagt hver 6. uge. Det er en attraktiv arbejdsplads med stor mulighed for selvtilrettelæggelse," siger Mette Færch.

Mangel med vokseværk

Problemet bliver dog værre. Ifølge KL’s nyhedsbrev Momentum forventer KL massive rekrutteringsproblemer frem mod 2025, hvor der vil komme mere end 80.000 flere ældre over 80 år, hvilket ifølge KL’s simple fremskrivning kræver 15.000 flere ansatte – sygeplejersker og social- og sundhedshjælpere og -assistenter.

Den seneste opgørelse fra Arbejdsmarkedsstyrelsen dokumenterer også de svære rekrutteringsvanskeligheder blandt sygeplejersker, og en fremskrivning foretaget af Center for Regional- og Turismeforskning for Dansk Sygeplejeråd forudser, at der vil mangle mindst 6.000 sygeplejersker i hele sundhedsvæsenet i 2025.

Det kan ikke undgå at have konsekvenser. For sygeplejerskerne og for patienterne.

Oversygeplejerske Lene Breum fra Kirurgisk Afdeling på Nordsjællands Hospital er allerede stærkt udfordret på at få vagtskemaerne til at gå op. Det sker kun med brug af en masse vikarer og medarbejdere, der tager ekstravagter.

"Det er ikke sjovt overhovedet. Jeg skal hele tiden finde nye løsninger for at sikre, at jeg har den rigtige kompetencesammensætning," siger Lene Breum.

International forskning gennemført af bl.a. den amerikanske professor i sygepleje, Linda Aiken, og udgivet i The Lancet i 2014 viser, at hver gang man øger antallet af patienter med én pr. sygeplejerske, stiger patienternes risiko for at dø inden for 30 dage med 7 pct.

Besparelser koster sygeplejersker

Alligevel er det netop plejepersonalet og herunder sygeplejerskerne, regionerne gang på gang svinger pisken over, når budgetterne ikke går op.

Det er også situationen lige nu. Regionerne har lagt næste års budgetter, og de skal tilsammen spare mindst 1 mia. kr. Det er forskelligt, hvordan regionerne vælger at finde pengene, men i fire ud af fem regioner vil det koste medarbejdere – omkring 500, ifølge en rundringning fra 3F.

En stor del af dem bliver fundet på sygehusene i Region Sjælland. Her var udmeldingen til at begynde med, at 317 medarbejdere ville blive afskediget. Efter forhandlinger blev det til, at 198 blev fyret, og yderligere 100 ville få tilbud om fortsat at være ansat på andre vilkår. Dertil kommer, at regionen har nedlagt ubesatte stillinger svarende til 278 årsværk.

Hårdest gik det ud over Sjællands Universitetshospital med matrikler i Køge og Roskilde, hvor operationssygeplejerske Anja Refsgaard stadig er ansat i Roskilde. Men hun er dybt bekymret over den hverdag, der venter hende, uden sine fyrede og omplacerede kolleger og med krav, der er lige så høje som før.

Aldrig tilfreds

Imens Anja Refsgaard tænker på, hvordan praktikken skal gå op, så patienterne ikke bliver ladt i stikken, er der mudderkast på det politiske plan. Regionspolitikere beklager sig over, at de ikke har fået nok penge af regeringen, og regeringen med sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) i spidsen skyder ansvaret tilbage på regionerne. De har fået penge i økonomiaftalen og endda 1 mia. kr. mere end sidste år.

"De har alle lidt ret. Regionerne har jo fået penge – og lidt til. Men samtidig får regionerne også bare væsentligt færre penge end før finanskrisen. Der er bare ikke så mange penge, som der var engang, og der er flere opgaver," siger professor i sundhedsøkonomi Jakob Kjellberg fra Vive.

"Det er det samme, der sker hvert år på denne tid, når regionspolitikerne har siddet og fundet ud af, hvad de vil. Hvis de vil nye ting og satse på nye behandlinger, må de finde pengene andre steder. Og så er det, vi ser fyringer. Men det ender med at gå op, for de fyrede medarbejdere bliver bare ansat et andet sted," siger Jakob Kjellberg.

At det sker samtidig med, at der er stor mangel på sygeplejersker, kommer ikke bag på ham.

"Hvad skal politikerne ellers gøre, når der er for få penge?" spørger han.

Han minder om, at regionerne ikke selv har mulighed for at kræve skatteindtægter, så det eneste sted, de kan få ekstra penge, er ved at plage regeringen.

"Og sådan er det bare. Der er aldrig nogen, der bliver tilfreds, og der vil aldrig være noget naturligt niveau for, hvor mange penge der skal bruges på sundhedsvæsenet," understreger Jakob Kjellberg.

Koege Sygehus

TEMA: SYGEPLEJERSKEMANGEL

I dag står 5.000 sygeplejerskestillinger ubesat, og det bliver stadigt sværere at rekruttere. Paradoksalt nok fyrer regionerne alligevel sygeplejersker, hvilket i november fik sygehusansatte i Køge til hånd i hånd at vise deres bekymring for patienterne. Imens vil kommunerne have sygeplejerskerne til at gå op i tid. Det vil Dansk Sygeplejeråd også, men det vil kræve bedre arbejdsvilkår og højere løn.

LÆS I DETTE TEMA:

 

 

 

 

Emneord: