Recovery skal vende tankegangen i psykiatrien

Recovery. Forskning, der har vist, at mennesker med psykisk sygdom kan komme sig helt eller delvist fra psykisk sygdom, har banet vejen for recovery. Men der er stadig et stykke vej, inden virkeligheden lever op til de politiske visioner om en psykiatri, der har recovery som udgangspunkt.

Fag&Forskning 2018/4

Recovery

Recovery er genstand for Trialogen i Fag&Forskning nr. 4/2018

Safewards. Fokus på relationer. Deeskalering. Nedbringelse af tvang. Empowerment. Brugerinddragelse. Patient-pårørende-paneler. Brugerstyrede indlæggelser. Peers.

Ovenstående er alt sammen eksempler på nogle af de mange recovery-orienterede tiltag, der de seneste år har vundet indpas i psykiatrien.

Og ifølge psykiater og formand for Psykiatrifonden, Anne Lindhardt, er recovery "indiskutabelt" en god vej frem for psykiatrien.

"Det er det, fordi det er en helt anden og mere respektfuld måde at betragte mennesker med psykiske sygdomme på, hvor man giver dem mod på livet og inddrager dem med deres egne meninger og opfattelser af sygdom," siger Anne Lindhardt.

"Recovery er en vej væk fra paternalismen og væk fra, at de professionelle ved bedst," siger Anne Lindhardt om recovery-tankegangen, der stammer helt tilbage fra 60’ernes amerikanske borger- og menneskerettighedsbevægelser, hvor recovery var et oprør mod en meget ensidig biomedicinsk tilgang til psykiske lidelser (se tema).

Recovery har slået rødder

En rundringning til psykiatriledelserne i de fem regioner viser, at den recovery-orienterede tilgang til patienterne de senere år har slået rødder i alle fem regioner.

Både i Region Hovedstaden og i Region Sjælland er "personlig recovery" en nedfældet politisk vision. Og selv om man i de øvrige regioner ikke har skrevet personlig recovery ind i psykiatriplanerne, men kalder det "mennesket først", "mentalisering" eller på godt midtjysk "god behandling af patienterne", så bygger det alt sammen på samme recovery-principper om håb, selvbestemmelse og inddragelse.

Fra vision til virkelighed

I patientforeningen SIND er formand Knud Kristensen også tilhænger af den vej, man har valgt for psykiatrien: "Recovery er helt sikkert vejen frem," siger han.

Han peger dog også på en mulig faldgrube i forhold til de allermest syge.

"Selv om man siger, at alle kan komme sig, betyder det ikke, at alle kan blive raske. Derfor er det vigtigt, at man ikke italesætter det, som at alle kan blive raske, men som at alle kan få det bedre. Ellers sidder de allermest syge tilbage i sumpen og føler sig dobbelt tabt."

Og så er Knud Kristensen også skeptisk over for, hvor recovery-orienteret virkeligheden egentlig er.

"Vi har stadig en fornemmelse af, at folk nogle gange siger, at de arbejder recovery-orienteret, uden at de reelt gør det," siger han.

Den bekymring er reel, viser en ny ph.d. fra sygeplejerske og postdoc Anna Kristine Waldemar (se artikel i Fag&Forskning).

Hun interviewede 14 patienter, der alle var indlagt på sengeafsnit, der arbejder recovery-orienteret. Alligevel følte patienterne sig mere observeret og vurderet end reelt inddraget i deres egen pleje og behandling.

Lang vej endnu

I psykiatriledelserne rundt omkring i landet erkender man også, at der stadig er et stykke vej, inden praksis er lige så recovery-orienteret, som visionerne på papiret.

"Vi er vel stadig i begyndelsen," siger Anne Hertz, vicedirektør i Region Hovedstadens Psykiatri. "På en modenhedsskala er vi måske på 3 ud af 5, så der er lang vej endnu," siger hun.

Både i Sjælland og Hovedstaden har man evalueret den hidtidige indsats og er på vej med nye initiativer, der skal skubbe yderligere til arbejdet henimod en psykiatri, der tager udgangspunkt i recovery.

Vicedirektør Anne Hertz fortæller: "Vi har netop lavet en handleplan, der har 45 nye indsatser, som skal styrke recovery-tilgangen og sætte ekstra turbo på."

Det skal bl.a. ske gennem endnu flere peer-ansættelser og øget samarbejde med pårørende.

Og til det personale, der stadig føler, at det i dagligdagen stadig er lidt abstrakt at arbejde med recovery, er der også hjælp på vej, lover Anne Hertz.

"Det skal være mere konkret. Vi har også fokus på dokumentation og standarder, der handler om, hvordan man kan tale med Fru Larsen, når man arbejder recovery-orienteret."

Title

"Første gang, jeg hørte om Recovery, tænkte jeg: "Vorherre til hest – skal vi nu have folk med brugerbaggrund til at arbejde i psykiatrien."

Casper Westergaard, psykiater og overlæge i Region Hovedstaden

Psykiatere er nøglepersoner

Flere, heriblandt sygeplejerske, ph.d. og postdoc Anna Kristine Waldemar, peger på, at psykiaterne er nøglepersoner i forhold til, hvor meget recovery-tankegangen slår igennem i dagligdagen.

Det er psykiater og overlæge i distriktspsykiatrien i Region Hovedstaden, Casper Westergaard, helt enig i.

"Lægens arbejde er kulturbærende. Fordi vi har behandlingsansvaret, bliver vi også retningsgivende. Der er modstand mange steder, for recovery er et paradigmeskifte," siger han og uddyber.

"Paradigmeskiftet med at arbejde recovery-orienteret handler om at bevæge sig væk fra et fokus på at behandle det, der er ubehageligt – (hallucinationer, vrangforestillinger, red.) – og i langt højere grad fokusere på de styrker og ressourcer, det enkelte menneske besidder."

I dag arbejder han med udgangspunkt i den hollandske F-ACT-model (Fleksibel udgående og opsøgende behandling i nærmiljø til mennesker med svær psykisk sygdom), som er bygget på recovery-principper.

"Men jeg har selv været indædt modstander af recovery. Også før jeg vidste, hvad det var," siger Casper Westergaard. "Den første gang, jeg hørte om Recovery, tænkte jeg: "Vorherre til hest – skal vi nu have folk med brugerbaggrund til at arbejde i psykiatrien."

"Som læge er jeg trænet til, at jeg skal redde menneskeliv og kurere cancer. Her ligger der et stort ansvar hos lægen. Men når man arbejder recovery-orienteret, så giver man ansvaret fra sig og tilbage til patienten, for man kan ikke initiere helbredelse, det er patientens proces. Men man kan facilitere rammerne," siger Casper Westergaard.

"I dag har jeg mine sjoveste og mest inspirerende samtaler med mennesker med brugerbaggrund. Men det har været en megalang proces," siger han.

Læs også: "Håbet var min vej ud af den mørke sygdomsskov"

Emneord: